*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Optagelsesforhandlinger med Tyrkiet er rent skuespil

Håbet om Tyrkiet som et fremtidigt EU-land er slukket - derfor er optagelsesforhandlingerne rent skuespil.

Der er gået Tyrkiet i valgkampen i Tyskland, hvor begge de to kandidater nu lover at stoppe forhandlingerne med Tyrkiet øjeblikkelig. Forholdet mellem Europa og Tyrkiet ligger altså for tiden på nulpunktet.

Det store land med 80 mio. indbyggere, som ligger på grænsen mellem Europa og Mellemøsten var tidligere inde i en rigtigt god udvikling, hvor liberale, sekulære og vestlige værdier vandt frem. Desværre er den positive udvikling gennem en årrække bremset op. Og siden det mislykkedes kupforsøg sidste sommer, er udviklingen imod et moderne vestligt samfund gået fuldstændig i stå. Tyrkiets autoritære præsident Recep Tayyip Erdogan benyttede nemlig lejligheden til med en forfatningsændring at samle magte om sin egen person. Ligesom styret i det kaotiske kølvand på kuppet i flæng har fængslet politiske modstandere og kritiske journalister og derved har trådt både menneskerettigheder og retsstatsprincipper grundigt under fode.

Alt sammen er klare signaler om, at det officielle Tyrkiet ikke længere deler værdier med den vestlige verden.

Personligt er jeg utrolig ked af den udvikling, Tyrkiet er inde i. I mange år var vi mange, der håbede på, at et moderniseret, verdsligt og liberalt Tyrkiet, kunne blive et nyt stort medlemsland og spændende marked for EU. Nuvel, måske nok først om mange år, men udviklingen gik for mig at se i den rigtige retning. Det håb er nu slukket.

Erdogan har med sin fremfærd - både før men naturligvis i særdeleshed efter kupforsøget - vist hele verden, at Tyrkiet umuligt kan blive fuldgyldig medlem af EU – nu hvor landet har smidt en stor del af Københavnerkriterierne over bord. Og i processen med at omdanne Tyrkiet fra et vestligt demokrati til et muslimsk halvdiktatur, er det lykkedes manden at rage om muligt endnu mere uklar med en række EU-lande og ledere, som han har fornærmet på det groveste med påstande om fascisme og nazisme. En helt igennem latterlig opførsel. Hvad der også er meget sørgeligt er, at man fornemmer en helt klar indenrigspolitisk dagsorden, hvor Erdogan står stærkere, jo mere han prygler ’Vesten’.

Situationen af kompliceret og dilemmaet stort: EU har nemlig stadig brug for Tyrkiet. Tyrkiet er medlem af NATO, selvom man også i den sammenhæng kan komme i tvivl om, hvorvidt medlemskabet kan holde i længden. Den knapt så kønne, men helt nødvendige flygtningeaftale med Tyrkiet, som var med til at sætte en endelig prop i menneskestrømmen mod Europa i 2016, gælder stadig. Det er åbenlyst, at Erdogan vrider så meget ud af den aftale, han kan. Derfor skal EU inden for kort tid finde nye løsninger, så sikringen af vores ydre grænser ikke kan tages som gidsel af autoritære regimer.

Tyrkiet som EU-medlemsland er altså et rent fatamorgana – i hvert fald under det nuværende styre. Derfor bør EU suspendere forhandlingerne med Tyrkiet øjeblikkeligt – alt andet er et uværdigt skuespil.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) er pr. marts 2016 genindtrådt i Europa-Parlamentet, hvor han udgør Venstres enmandshær. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her