*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mens Trump passer USA: EU skal indtage frihandels-førersædet

Der er momentum for, at EU indtager det ledige frihandelsførersæde efter USA. Det understreger dagens aftale med Japan med al tydelighed.

Når statsministeren på mandag mødes med Japans premierminister Shinzo Abe, er det ikke bare første gang, at en dansk statsminister mødes med sin japanske ditto - det er også usædvanlig god timing. De to vil nemlig kunne skåle på en historisk aftale, som EU og Japan netop har indgået.

Når det er på sin plads at bruge ordet historisk, er det ikke kun, fordi en aftale af den slags med et land som Japan bestemt ikke er hverdagskost. Nej, historisk er aftalen også, fordi den er indgået på et tidspunkt, hvor Europa står ved en korsvej: Skal vi europæere vælge at følge USA og præsident Trump og vende ryggen til verden med protektionisme, toldmure og slagord om nationalstaten “first”? Eller skal vi tage frihandelsvejen og lave aftaler med de mange partnere, som ønsker mere frihed, åbenhed og frihandel?

I Venstre har vi aldrig været i tvivl. Frihandel er vejen til både velstand og fred. Og med USA’s ny-protektionisme er der opstået en sjælden chance for Europa. En chance, som vi ikke må lade gå fra os.

Masser af muligheder
For handel skaber arbejdspladser og vækst. 45 % af danske arbejdspladser er direkte eller indirekte afhængige af eksporten til andre lande - vi er faktisk det land i Norden, hvor handel har størst betydning og effekt.

Japan-aftalen er derfor godt nyt for danske virksomheder og ikke mindst for dansk landbrug, hvor der er store eksportmuligheder på især svinekød og mejeriprodukter. Lige nu pålægger japanerne udenlandske landbrugsprodukter en told på omtrent 19 procent, en told som en handelsaftale vil lette.

Når aftalen mellem Japan og EU kommer til at virke, kan vi forvente en stigning i eksporten mellem de to (parter) på 70 %. Alene Danmarks andel vil forventeligt udgøre salg af varer og ydelser for 8 mia. kr. til Japan i 2021. Det viser tal fra Dansk Industri og Dansk Erhverv. Det er altså ikke småpenge, vi taler om.

Fuld fart på frihandel
Japan-aftalen er ikke kun godt nyt i sig selv. Den er også godt nyt for den strategi, vi følger i EU. Min ualmindeligt dygtige, liberale kollega, handelskommissær Cecilia Malmstrøm, har ikke haft et roligt minut, siden Trump satte sig i stolen i det Ovale Værelse. Efter mange års stilstand og tøven er alverdens lande og regioner pludselig enormt interesserede i at lave frihandelsaftaler med EU - nu da USA pludselig sejler i den modsatte retning.

“Vi har op imod 30 forhandlinger kørende i øjeblikket, hvoraf mange er tæt på at udmønte sig i konkrete aftaler”, fortalte Malmstrøm mig for nogle uger siden, da jeg spurgte hende til en status på EU og frihandel.

På den bagvendte måde kan USA’s håbløse vending blive til Europas fordel. Mest politisk, fordi vi kan udnytte det hul, som USA efterlader ved at vende ryggen til. Mindre økonomisk, fordi frihandel ikke - som Trump åbenbart synes at mene - er et nulsumsspil, hvor nogen taber, hver gang andre vinder. Vi europæere kan altså vinde på at lave frihandel med flere lande, men vi taber samtidig på, at amerikanerne ikke vil lege med. Kun fremtiden vil kunne fortælle, hvad bundlinjen ender med at blive. Og kun ét er sikkert: Alle taber, hvis vi bremser den globale handel.

Momentum
Som det vil være de fleste læsere bekendt, var EU og USA kun få måneder fra at indgå en historisk aftale om frihandel. 40 års resultatløse forhandlinger var fra 2013 afløst af et resultatorienteret treårigt forløb, fordi Barak Obama og daværende EU-Kommissionsformand Barosso satte alt ind på at nå en løsning.

Men alt dette ændrede sig, da Trump blev præsident. Først blev den transatlantiske, TTP-aftale skudt i sænk; derefter skiftede Trump fuldstændig kurs i NAFTA-forhandlingerne med Canada og Mexico og TTIP mellem USA og Europa er - om ikke erklæret død - så lagt på is på ubestemt tid.

Og rejsen for handelsaftaler er heller ikke altid let i Europa. Efter en rodet start, hvor et vallonsk parlament næsten lykkedes med at blokere for hele EU-Canada-aftalen, tyder alt nu på, at vi er tilbage på rette spor. CETA blev endeligt godkendt i Europa-Parlamentet i februar i år. Flere lande venter: Mexico, Japan, Australien, Indien og New Zealand. Alle lande, som ønsker en frihandelsaftale i en nærmere fremtid. Der er sket et skifte, og mens Trump kan få lov at passe sit USA, fortsætter vi andre sammen.

Til slut en lille advarsel: Vi kan selvfølgelig - ligesom USA - stoppe op og kigge bagud. Men det betyder ikke, at alle andre stopper op og venter. Handelstoget står ikke stille, og vi i Europa kan vælge at stå af, hænge på med neglene plantet i bageste vogn - eller sætte os i førersædet. Sidder vi i førersædet er vi nemlig også med til at sikre, at disse lande nærmer sig vore standarder. Ingen aftale, indgået til dato, har forlangt mindre.

Med Japan-aftalen viser Europa, at vi har tænkt os at placere os solidt i det sæde.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) er pr. marts 2016 genindtrådt i Europa-Parlamentet, hvor han udgør Venstres enmandshær. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her