*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Borgerlig-liberal sejr med perspektiv

Europa-Parlamentet har fået en ny formand. Han er ingen politisk engel - eller en klassisk nordisk arbejdshest - men de konservative har accepteret et helt nyt arbejdsprogram, som den liberale gruppe stort set har formuleret selv.

Da de europæiske socialdemokrater sidste år valgte at løbe fra aftalen med den store konservative gruppe om at skifte formand midt i valgperioden, blev døren åbnet for nye politiske konstellationer. Resultatet er en ny borgerlig-liberal alliance. En koalition, som på mange måder åbner nye muligheder og perspektiver for det politiske arbejde i Europa-Parlamentet.

Naturligvis har vi - i kampens hede, og ikke mindst lige efter denne uges røde nederlag i Strasbourg - oplevet en del sure rønnebær hos vore socialdemokratiske kollegaer. Flere danske socialdemokrater var ude offentligt og revse os fra den liberale gruppe for at lave politiske studehandler. Den kritik er nærmest komisk set i lyset af, at socialdemokraterne i årtier har været uofficielle europamestre i studehandler med deres konservative kolleger i parlamentet. Ja, faktisk har de seneste to et halvt års ledelse af huset her været baseret på netop...en studehandel om en delt formandspost (som socialdemokraterne altså valgte at bryde - til de konservatives forståeligt voldsomme vrede).

Læg dertil, at den nye aftale mellem de konservative/kristen-demokraterne og os liberale netop IKKE er lavet bag lukkede døre, fremlagt for alle, synlig på nettet - og til forskel fra den tidligere aftale er renset for personstof og i stedet fyldt med politiske proteiner, med konkret politisk indhold. Og det kan seriøse politikere vel ikke have noget imod..? Et andet - forventeligt - kritikpunkt har været den konservative spidskandidat og nu valgte formand, Antonio Tajani: En præsentabel og præsidentielt udseende italiener med 23 års erfaring fra Bruxelles, en gammel Berlusconi-talsmand og relativ passiv som transportkommissær. Ikke just nogen nordisk arbejdshest eller politisk engel. Hvordan kan man stemme på ham? Til det er svaret: Vi liberale foretrak selvfølgelig vor egen kandidat, Guy Verhofstadt, men det stod hurtigt klart, at han ikke kunne samle flertal. Altså måtte vi kigge på alternativerne: To italienere, ledere for hhv. socialisterne og de konservative. Ingen af de to var oplagte valg som personligheder, for nu at sige det mildt. Det måtte selv socialdemokraterne erkende. Altså måtte vi kigge på indholdet, det politiske program, som kandidaterne kunne tilbyde. Og her var der ingen tvivl: Socialdemokraterne tilbød ingenting, de konservative accepterede et politisk fem-punkts program, som stort set var formuleret af os liberale.

Aftalen sikrer en solid ramme for de fremtidige politiske prioriteringer i Europa-Parlamentet, og den liberale gruppes indflydelse i parlamentet styrkes markant. Det pro-europæiske samarbejde styrkes på de områder som vækst i en sund økonomi baseret på frihandel, styrkelse af det indre marked samt ikke mindst en prioritering af øget sikkerhed i Europa.

Dette ligger ikke bare på lige linje med mine egne prioriteter for arbejdet i parlamentet, men også for Venstres prioriteter for Europa. Jeg er derfor meget tilfreds med det nye borgerlig-liberale samarbejde. Horisonten i Europa-Parlamentet er lysere end længe.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) er pr. marts 2016 genindtrådt i Europa-Parlamentet, hvor han udgør Venstres enmandshær. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her