*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Maskeringsforbud – hvad signalerer det?

Der er mange opfindsomme forklaringer i omløb, nogle en del bedre end andre.

Det var Venstres ”strammer” Marcus Knuth meget om at understrege, at det var et skønt kompromis, man havde fundet i Venstre ved at gå med til en lov om maskeringsforbud, ikke et forbud mod visse former for religiøs påklædning. Det er selvfølgelig ren snik-snak og snakken udenom det væsentlige, som er, at loven alene kommer på grund af nogle hundrede kvindelige muslimers heftige trang til at lade sig totalt tildække. Nogle af dem vil være tvunget til det, mens andre gør det frivilligt og med glæde, fordi de derved kan vise danske kvinder deres fuldstændige foragt, sådan som bærerne af tørklædet også gør det, blot på en lidt mindre himmelråbende måde.

Hvad loven signalerer i bredere forstand, er imidlertid interessant. Dansk Folkeparti har allerede meddelt, at man vil gå efter, at muslimske børn ikke skal kunne gå med tørklæde i f.eks. skolen

Vi antager lige et øjeblik, at DF på et tidspunkt kommer igennem med en lov, der forbyder brug af tørklædet i landets offentlige skoler. Hvad vil det medføre? Tja, Frankrig har haft et sådant forbud siden 2004

Har det været en succes? Ikke sådan for alvor. Frankrig har netop gjort den snart tre år gamle undtagelsestilstand permanent. Man har ganske enkelt strammet lovgivningen på en række områder så kraftigt, at det de facto betyder evig undtagelse fra retsstaten. Man har så at sige institutionaliseret det ekstraordinære. Frankrig er for at land i krig eller krigslignende tilstand at regne. Man kan selvfølgelig forsøge sig med den kreative forklaring, at det er tørklædeforbuddet fra 2004, der har radikaliseret muslimerne i Frankrig, men man skal nok ret langt ud på den værdipolitiske venstrefløj for at finde støtter til den begrundelse. Hunden ligger begravet et andet sted.

Sagen er naturligvis i sin gribende enkelhed, at det først og fremmest handler om, at antallet af muslimer (og deres relative andel af befolkningen) er aldeles afgørende. Det antal er allerede så højt i Frankrig, at man dårligt nok kan tale om kæmpeghettoer uden for fransk lov og ret. Det er Frankrig som helhed, der har forandret sig gennemgribende

Situationen i Sverige er nu så grotesk, at man i Malmø må forholde sig til den udfordring, at visse begravelsesgæster deltager bevæbnede og iført skudsikre veste. Det er klansamfundet, der triumferer i et vestligt samfund, der stort set har opgivet at sætte sin autoritet igennem.

Og ved at nævne klansamfundet har jeg inddraget den anden store faktor til disse års katastrofekurs i Vesteuropa: Kombinationen af islam og klanmentalitet. Antallet af muslimer og antallet af mennesker med klantilhørsforhold er afgørende. Intet andet betyder for alvor noget.

Således når vi til konklusionen, som er, at det i det lange løb intet vil hjælpe at forbyde hverken burka, niqab eller tørklæder. Det er symptombehandling, så det vil noget. Med mindre, selvfølgelig, at sådanne tiltag er et forvarsel om, at vesteuropæerne har tænkt sig igen at blive herrer i eget hus.

Det bliver vi kun ved helt at standse indvandringen fra muslimske lande og fra den tredje verden i al almindelighed, og det bliver vi kun ved derpå at iværksætte en fornuftig politik for hjemsendelse af de alt for mange, der er her som kolonisatorer, ikke fordi de holder af os. Vi kan gøre dette uden at gå på kompromis med retsstaten, men vi er nødt til at gøre det, hvis vi ikke skal blive fremmede i eget land.

Er forbuddet mod burka og niqab det første spæde skridt på denne tornede, men nødvendige vej? Lad os håbe det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her