*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lars Hedegaard 75 år

En kriger fylder rundt.

På den indvandringskritiske fløj er vi godt og vel vant til at blive svinet til. Jeg piver ikke. Jeg konstaterer. Personligt har jeg det sådan, at det rager mig en høstblomst. Hvis man ikke kan tåle mosten i den offentlige debat, må man blive hjemme. Sådan er det, og for øvrigt giver jeg gerne igen til alle amatører, bidesild, bløddyr, bollefjæs, fedtefyre, hundehoveder, grødbønder og så videre for nu at tyvstjæle fra Egon Olsens vidunderlige vokabularium

Der er med andre ord budt op til dans og indkaldt til hundeslagsmål, når man har en mening om, hvor Danmark er på vej hen som følge af landets forandring til et blot beboet område. Alligevel kan man konstatere, at der er forskel på den behandling, hin enkelte får af parnasset og tilliggende områder.

Lars Hedegaard er om nogen blevet tilsvinet, forsøgt latterliggjort og hånet gennem de sidste mindst 15 år. Igen: Der er ikke tale om piveri, men en simpel erkendelse af de faktiske forhold i jernindustrien. Jeg tør skrive det på en anden persons vegne så meget mere som, at jeg kender dette frygtelige menneske, som kulturradikale og andre omstyrtere af den vestlige verden anvender til at skræmme børn og andre uskyldige sjæle med. Lars Hedegaard bliver hverken mere eller mindre kampklar af at blive griset til. Han lader mudderet tørre og børster det derpå af sig.

Senest var det en af Weekendavisens førende opportunister Søren Villemoes, der mente, at han begik en vældig morsom anmeldelse af Lars Hedegaards seneste bog Fragmenter af Danmarks historie 2020-2031. Det lyder bl.a. sådan her, delvist i BT’s gengivelse:

”Og hvis ikke bogen er skrevet som en satirisk overdrivelse af de værste og mest absurde skrækscenarier og ængstelser, man kan finde på den antimuslimske højrefløj, så er der tale om et fuldkommen forudsigeligt og humorforladt debatindlæg forklædt som skønlitteratur,- mener Søren Villemoes.” 

Lars Hedegaard svarer følgende på kritikken:

”Jeg ser det som en realistisk mulighed, det gør jeg. Hvis bogen skal have nogen som helst effekt, så skal de scenarier, der beskrives, henvise til noget, som allerede er sket. Jeg fabulerer ud fra kendte forhold - vi har jo ghettoer og parallelsamfund.”

Jeg har også læst bogen og kan konstatere, at jeg ikke et øjeblik tror på, at Lars Hedegaards dystopi går i opfyldelse. Bogen handler om et Danmark, der bliver islamiseret, men hvor danskerne til slut slår tilbage og generobrer magten i eget land. Jeg tror ikke på, at vi vil være i nærheden af at komme så langt ud, som Lars Hedegaard advarer om, men det er ikke det samme som, at bogens præmis er forkert. Jeg tror bare, at vi stopper festen et godt stykke tid inden. Der fabuleres dog i bogen, som Lars Hedegaard anfører, ud fra kendte forhold.

Vi lever i sære og forunderlige tider, men vi er dog kommet så langt, at selv almindelige dødbidere til politikere er begyndt at forstå, at det her vil gå helt galt, hvis vi fortsætter. Assimilation er lige pludselig ikke længere et fyord

(At assimilation, tilpasning, så ikke kan lade sig gøre for manges vedkommende, lader vi ligge for denne gang. Hjemsendelser må der til, men dem venter vi også lidt med.)

Og skal vi så lige foretage en obduktion af den hidtil førte politik på udlændingeområdet? Ja, lad os det. Før udlændingeloven af 1983 havde vi ingen parallelsamfund overhovedet. I dag har vi ghettoer, ikke i svensk eller fransk størrelse, men de er manifeste. Før 1983 havde vi nogle få rockerbander, hver og en for mange ganske vist. I dag kan kun politiet tælle, hvis selv de, hvor mange indvandrerbander der er i dette land. Før 1983 var religiøse særkrav uhørte, hvis det betød, at særkravet også ville ramme flertallet. I dag er det dagligdag i en række institutioner. Før 1983 var terror noget, som først og fremmest venstreekstremister begik i Vesttyskland eller Italien. I dag er koranklodserne trumf i de største danske byer. Og så videre og så videre.

Alt det begyndte Lars Hedegaard at advare imod i anden halvdel af 1990’erne. Han blev hånet, bespottet, latterliggjort, dømt, frifundet og skudt på, men han havde ret.

Lars Hedegaard har ydet Danmark store tjenester. Han har længe advaret os, og for det skal han hyldes.

Et trefoldigt leve for krigeren Lars Hedegaard.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere
Af Annika Smith
15.10.17, 10:13
Så kunne jeg føre panodilpolitik og håbe, at vælgerne ikke opdagede symptombehandlingen Læs mere
Af Mikael Jalving
15.10.17, 08:23
Tænk, hvis de nationale forpligtelser stod over de internationale forpligtelser. Tænk, hvis opgaven var bunden, ikke en fri leg eller tumleplads for kaospiloter. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.10.17, 10:03
En tidligere socialdemokrat og tidligere DF'er, nu NB, betvivler om jeg er konservativ. Her er mit svar. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her