*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

DF: I regering eller ud af EU?

Man kan roligt fastslå, at Kristian Thulesen Dahl går efter ministerbilerne.

Så er det ganske vist. Dansk Folkepartis (DF) leder Kristian Thulesen Dahl (KTD) er nået frem til, at DF skal i regering efter det næste valg sammen med Venstre, hvis der er flertal i blå blok, og DF får mindst ca. 20 procent af stemmerne

Det er næppe noget tilfælde, at KTD i dagens JP slår fast, at DF ikke vil arbejde på at få Danmark ud af EU sammen med briterne. KTD siger bl.a. sådan her:

”Vi foregøgler ikke, at Danmark ligesom Storbritannien bare kan melde sig ud. Vi anerkender, at vi som et lille land ikke har de samme muskler som Storbritannien.” 

Det kan godt undre, at KTD er uddannet i økonomi, eller også er der noget andet på spil. Lad os se på det økonomiske argument for EU-medlemskab først:

For det første ved enhver økonom eller almindeligt oplyst borger, at det er revnende ligegyldigt, om man er et lille eller stort land i forhold til, hvor velstående man er pr. indbygger. Se på ikke-EU lande som Island, Schweiz og Singapore, der i årtier har været velstående, også længe før der var noget, der hed Schengen-aftalen.

For det andet er der ikke noget, der tyder på, at der er langsigtede økonomiske fordele ved at være medlem af EU, Det viste et studie fra 2016. En af forskerne bag undersøgelsen, der dækker perioden 1961 (sic!) til 2015, udtalte:

”Vi er ude af stand til at vise, at et EU-medlemskab medfører en højere vækst.” 

Ganske vist er det i sagens natur vanskeligt at sammenligne noget, der er virkelighed – nemlig EU – med noget, der ikke er det, nemlig de 28 EU-lande uden EU. Men den nævnte undersøgelse gjorde dog det eneste rigtige. Den sammenlignede EU-landene med sammenlignelige lande, der står udenfor EU. Uden at kunne finde en forskel i de langsigtede vækstrater. Det tyder snarere på, at det er markedsøkonomien som sådan, der er afgørende for velstand, ikke medlemskab af en eller anden handelsblok.

Dermed er KTD’s økonomiske argument faldet til jorden. KTD er højt begavet og ved selvfølgelig godt, at Danmark sagtens kan klare sig økonomisk udenfor EU. Så forklaringen på hans insisteren på at EU er godt for Danmark, må skulle søges et andet sted.

Det er naturligvis KTD’s drømme om ministerbiler, der får KTD og dermed DF til at svigte Danmarks både kort- og langsigtede interesser, som er at komme ud af EU, så vi atter kan føre en selvstændig udlændingepolitik og økonomisk politik. Partiet Venstre, som DF vil i regering med, har i årtier haft et rent religiøst forhold til EU. Irrationelt og i strid med al erfaring hævder venstrefolk i ramme alvor, at Danmark vil bryde sammen og Europa gå i krig, hvis EU forsvinder. I betragtning af, at EU fører en politik på asylområdet, der i alvorlig grad destabiliserer Europa og sætter de europæiske folk op imod hinanden, er Venstres påstand temmelig fantastisk.

Men alt dette er Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkepartis ledelse åbenbart kolde overfor. Her betyder ministerbiler langt mere end Danmarks frihed og selvstændighed. Det er både tragisk for Danmark og dybt uansvarligt af Dansk Folkeparti.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her