*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Om Charlottesville, alt-right og fremtiden

Jeg spår, at alt-right vil vinde frem i USA i de kommende år.

Ikke uden grund har vist efterhånden enhver, der følger bare en smule med, hørt om Charlottesville, Virginia, i USA. En morderisk ung mand kørte sin bil ind i en flok demonstranter og dræbte en kvinde på 32 år og sårede 19 andre. Om myndighederne vil kalde det terror, vides, så vidt jeg ved, ikke i skrivende stund, men stort set sikkert er det, at gerningsmanden kan se frem til en velfortjent lang fængselsstraf. Formentlig en meget lang sådan sammenlignet med, hvad vi plejer at bruge herhjemme.

Forbrydelsen/terroren fandt sted, efter at stærkt højreorienterede sammen med egentlige nynazister var kommet i alvorligt slagsmål bl.a. med den amerikanske afdeling af antifa, de såkaldte antifascister, der har det som fremmeste mål at undergrave forsamlingsfriheden for grupper, som antifa selv udpeger. Denne kendsgerning – antifas voldsparathed – skal ikke skygge for den forfærdelige forbrydelse og heller ikke for den kendsgerning, at den højreorienterede demonstration indeholdt en lang række – måske hovedparten – særdeles ubehagelige elementer, der tæller alskens elendigheder som nynazister, antisemitter, racehadere og andre mislibige personer.

Det alternative højre, alt-right kaldet, udgjorde givetvis langt hovedparten af demonstrationen. Alt-right er en (meget) løs gruppering, som tæller netop rendyrkede nynazister, antisemitter og folk fra Ku-Klux-Klan. Hjemmesiden The Daily Stormer er et åbenlyst nynazistisk eksempel (hjemmesiden muligvis hacket). 

Andre hjemmesider for alt-right er amren.com og vdare.com. Disse hjemmesider er ikke nynazistiske, og bestyreren af amren.com, Jared Taylor, er ej heller antisemit. John Derbyshire, der skriver for vdare.com, er gift med en kineser, med hvem han har to børn. Dette nævnt for at sige, at også på den ydre højrefløj er der nuancer, der er værd at få med.

Hvad forener så alt-right, uanset hvilken aftapning vi taler om? Det gør, hvad de selv ofte vil kalde racial realism, som er en påstand om, at der mellem forskellige grupper – ikke mindst mellem sorte og hvide – eksisterer betydelige forskelle i gennemsnit. Disse forskelle gør det ifølge alle alt-rightere noget nær umuligt for forskellige etniske grupper at leve indenfor de samme grænser. Alt-rightere ønsker derfor en eller anden form for etnostat, en stat, hvor der kun lever én etnisk gruppe/én race.

Man tør derfor roligt slå fast, at alt-rightere bedriver, hvad jeg tidligere har benævnt hård identitetspolitik. Hård identitetspolitik skelner ikke mellem tilpassede og utilpassede mennesker fra andre etniske grupper, men vil alene vide af ”ens egne” med samme etnicitet.

I Berlingske den 14. august skriver journalist Mikkel Andersson om de mulige følger af Charlottesville bl.a. følgende:

”Hvorvidt demonstrationen i Charlottesville bliver begyndelsen til enden på alt-right eller endnu en manifestation, der galvaniserer bevægelsen, er svært at sige.” 

Og dermed er vi nået til min underoverskrift til dette indlæg. Den morderiske påkørsel i Charlottesville vil måske nok betyde et midlertidigt tilbageslag for alt-right, men kun på den korte bane. Og hvordan kan jeg nu spå det, når jeg har understreget, hvor radikal også de ikke-nazistiske og ikke-antisemitiske dele af bevægelsen er?

Jeg spår det på grund af demografiens uophørlighed og ubønhørlighed. USA er et af de lande i den vestlige verden, der har gennemlevet den hastigste grad af befolkningsudskiftning i de sidste godt 50 år. Siden 1965 er andelen af hvide amerikanere styrtdykket fra ca. 84 procent af den samlede befolkning til i dag ikke meget mere end 60 procent (63,7 procent i 2010). Hvide amerikanere ser ud til at blive en minoritet omkring år 2044. På ca. 80 år, knap tre generationer, vil USA således have undergået en forandring fra et langt overvejende hvidt domineret samfund til et USA, hvor samme gruppe er kommet i mindretal.

Hvis man tror, at en så hurtig forandring af befolkningen i et land kan finde sted uden endog stærke modreaktioner fra gruppen, der hastigt falder som relativ andel, er man naiv. Man er endog meget naiv. Det er den slags begivenheder, som gråd og tænders gnidsel er gjort af.

Det etniske er en meget stærk drivkraft hos mennesker, i det mindste hos tilstrækkeligt mange af dem. Tænk på Europas egen historie eller på en lang række af nutidens konflikter og krige. Man kan med rette indvende, at det ikke er ”fair” at inddrage den etniske komponent, men hvad hjælper det, hvis det er noget af det giftigste konfliktstof, historien har kendt?

Jeg tror derfor godt, at jeg kan svare på Mikkel Anderssons spørgsmål. Alt-right vil muligvis svækkes kortvarigt som følge af forbrydelsen i Charlottesville, men alt-right vil styrkes, så længe langt hovedparten af USA’s eliter insisterer på, at USA er et blot beboet område, som alle kan rejse til, og hvor løven græsser side om side med lammet, hvor alle tolererer alles forskelligheder, og hvor Nirvana venter rundt om hjørnet.

Jeg har ikke bedt om det. Jeg er blot overbringeren af de kedelige nyheder. Personligt er jeg tilhænger af blød identitetspolitik, hvor mennesker af anden etnicitet og hudfarve i et begrænset omfang udmærket kan passe ind i en dansk virkelighed.

Jeg kan dog stort set garantere, at vi får den hårde variant, alt-right varianten, hvis eliterne i den vestlige verden fortsætter deres nuværende kurs. Værsgo og vælg. Blød eller hård?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her