*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sørine Gotfredsen har ret, hvad angår Nadia Nadim

Og Christian Rabjerg Madsen skal læse meget bedre på lektien, hvis han vil være med i legen.

Man ved, at der er noget galt, når ordet ”ynkeligt” optræder tre gange i teksten, den ”yderste højrefløj” er med to gange, og når selveste Tidehverv bringes på banen.

Vi har at gøre med en kombination af dårlig sprogbeherskelse, almindelig ubeherskethed, uvidenhed som metervare og det hele syltet ind i den usmagelige ret, der hedder politisk korrekthed og leflen for det nemme standpunkt.

Ja, jeg taler om dagens blogindlæg her på JP af bemeldte Christian Rabjerg Madsen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Jeg tilstår, at jeg ikke før i dag havde lagt mærke til den håbefulde sprogsmed, der jo så ikke slipper godt fra det.

Her er essensen af Rabjerg Madsens indlæg om Sørine Gotfredsens kritik af den kvindelige fodboldspiller Nadia Nadim:

”Læser man det pågældende interview med Nadia Nadim står det klart, at anti-patriotisme ligger stjernen fjernt, og at Sørine Gotfredsens tendentiøse læsning af interviewet snarere afspejler, at Nadia Nadim tager afstand fra den danskhed, som Sørine Gotfredsen og den yderste højrefløj forfægter.” 

Sørine Gotfredsen havde bl.a. skrevet således i Kristeligt Dagblad om Nadia Nadim:

”Tidligere i år udtalte den 29-årige Nadim, at hun efterhånden ikke ønsker at være et hundrede procent dansk, fordi der foregår så megen negativ tale om folk med anden etnisk baggrund… Vi har utroligt få af dem i Danmark, og det sker da også, at man rundt omkring – reelt nok – lufter den tanke, at der måske kan opstå tvivl om, hvorvidt de bekender sig nok til landet til at kunne spille for det… og måske falder det hende ikke ind, at hvis man ikke som landsholdsspiller er absolut loyal overfor det land, man spiller for, risikerer man at nære endnu mere modvilje.” 

Det skrev Sørine Gotfredsen, og det var alt rigeligt til at få medlem af Folketinget Christian Rabjerg Madsen til at gå lettere bersærk. Øh, Rabjerg Madsen, er det gået op for dig, at der i disse år foregår en kulturkamp om, hvad Danmark er for en størrelse, og hvem danskerne er i den sammenhæng?

Med sit indlæg har Rabjerg Madsen demonstreret en intolerance, der vil frem i verden, når det handler om ikke at anerkende, at der er nogle – hvem ved, måske mange – der forventer 100 procent loyalitet overfor Danmark, hvis man som udefrakommende skal regnes som dansker og ikke bare som indehaver af et rødbedefarvet pas.

Konsekvensen af denne Rabjerg Madsenske intolerance kan udmærket føre til, at han af danskere med en anden holdning end hans egen kan blive kaldt åndelig forræder mod eget folk. Jeg kalder ikke Rabjerg Madsen sådan, skønt jeg også indirekte er blevet svinet til af ham, enig som jeg er med Sørine Gotfredsen. Men det er skidt at kaste med sten i en konflikt, hvor Rabjerg Madsens modstandere vil mene, at han bor i et meget skrøbeligt glashus.

Vi er dog ikke færdige hermed. Hvad var det nemlig, Nadia Nadim sagde, der fik Sørine Gotfredsen til at formulere sin krasse kritik? Her følger et lille udvalg af citater efterfulgt af mine kommentarer:

”Men de seneste år har det ændret sig ekstremt meget. Jeg følger med i debatten i Danmark og ser, hvor landet er på vej hen. Det er medmenneskeligheden, solidariteten og tolerancen, der definerer danskhed for mig. Men den er slet ikke så tydelig længere. Og det er ærgerligt.” 

Nå, for søren. Nadia Nadim mener, at ”medmenneskeligheden, solidariteten og tolerancen” definerer danskheden. Borte blev historien, slægterne, kampene, sejrene, nederlagene, gamle sæder og skikke og derfor visheden om et dybt skæbnefællesskab med ens folk gennem mindst 1.500 år. De tre nævnte modeord dækker mildest talt ikke over min forståelse af danskhed, og jeg spørger mig selv, hvor dansk Nadia Nadim egentlig føler sig.

”Når jeg læser artikler og kommentarer, hvor der står, at man aldrig kan blive rigtig dansk, hvis man kommer fra et tredjeverdensland, bliver jeg såret.”

Nadia Nadim afgør selv, hvornår hun bliver såret, men hendes indfølingsevne er ikke imponerende. Et lille nordisk folk har på få årtier måttet konstatere, at der er ankommet mange hundredetusinde fremmede, som for hovedpartens vedkommende er ligeglade med dansk kultur, som den er formet siden Arilds tid. Det er ikke Nadia Nadims fornærmethed, der springer i øjnene, men i stedet hendes ligegyldighed overfor det folk, som hun med betydelig anmasselse forlanger at være en del af på helt egne præmisser.

”Men al den negativitet om folk med anden etnisk baggrund, holdningen til mennesker i nød, debatten om at være ‘rigtig’ dansk - de konstante slag, man får i hovedet. Det gør faktisk, at jeg ikke vil være 100 procent dansk. For hvis det er den nye danskhed, vil jeg ikke være en del af den. Så vil jeg ikke være dansker.”

Oven på den udtalelse vil jeg varmt anbefale Nadia Nadim at ophøre med at føle sig som dansker overhovedet. Måske hun endda skulle overveje sit danske statsborgerskab, når hun i sin navlepillende selvfedme føler sig berettiget til at svinge krabasken over det land, der tilbød hende husly og pas. Udsagnet vidner om en utaknemmelighed, der er forbløffende. Nadia Nadim har i min bog med flammeskrift fortalt mig, at hun ikke er dansker og næppe nogensinde bliver det.

Det rækker så rigeligt med disse tre citater af Nadia Nadim for at forstå baggrunden for Sørine Gotfredsens fredsommelige, men skarpe, påpegning af, at ”måske falder det hende ikke ind, at hvis man ikke som landsholdsspiller er absolut loyal overfor det land, man spiller for, risikerer man at nære endnu mere modvilje.”

Christian Rabjerg Madsen derimod skriver sig bare forudsigeligt ind i tidens tendens, hvor han gerne vil forsikres om at blive klappet på skulderen af alle de rigtige mennesker. Det er såmænd meget menneskeligt, men ikke videre modigt.

Det er især ikke klogt af Christian Rabjerg Madsen at kalde andre for grimme ting, når han selv står på et så svagt fundament, som tilfældet er.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her