*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ansat hos Socialistisk Ungdomsfront

Så er der ellers slået et labert jobtilbud op.

Personligt synes jeg ikke, at det lyder så attraktivt at være en del af SUF, Socialistisk Ungdomsfront, Enhedslistens stormtropper og meget andet godt. Men når nu SUF har et job på bedding som organisationssekretær, kan jeg næsten ikke lade være med at se for mig, hvad det er for en type medarbejder, SUF ønsker. Så her er mit bud:

Kære SUF: I søger en organisationssekretær, der bl.a. kan ”strukturere, lede, fordele og prioritere i arbejdet.” Jeg mener, at jeg er kvalificeret til stillingen som organisationssekretær, fordi jeg kan tilbyde følgende:

Jeg kan strukturere arbejdet i SUF således, at vi opnår maksimal forstyrrelse af den gældende samfundsorden til den lavest mulige pris. Jeg er her meget inspireret af SUF’s Jyllandssekretær Jeannette Kusk, der finder selv ekstrem brug af vold og ødelæggelse i orden, så længe det tjener et højere formål

Jeg kan lede arbejdet i SUF på den måde, at jeg kan aflure, hvem der har særlige talenter for politisk arbejde. Der kommer en tid, hvor SUF vil være toneangivende, og det er derfor vigtigt, at vi lader os inspirere af f.eks. Feliks Dzerzhinsky, der i den første fase af den russiske borgerkrig var uundværlig, når det gjaldt massehenrettelser af kontrarevolutionære

Jeg kan til enhver tid fordele opgaverne, når det gælder udrensning af forkerte mennesker. SUF bør her lade sig inspirere af Stalins opgør med kulakkerne i begyndelsen af 1930’erne. Det privatkapitalistiske landbrug blev knust i løbet af få år, en præstation, der kun overgås af Det Store Spring Fremad under formand Mao.  

Jeg kan til enhver tid prioritere i forhold til, hvilke klassefjender der skal udryddes først, og hvem der kan vente til senere. Atter er Stalin et godt eksempel på en stor leder, der kunne vente med sin retfærdige hævn over f.eks. Bukharin, indtil denne havde opfyldt sit formål

Der er med andre ord ingen smalle steder hos mig i forhold til at leve op til SUF’s ønsker om den helt rigtige organisationssekretær.

Jeg synes i øvrigt, at det er fedt, at Enhedslisten ikke vil tage afstand fra SUF’s antidemokratiske metoder. Det er godt at have et parti på tinge bag sig, der finder det helt ok, at SUF systematisk søger at undergrave grundlov og retsstat.

Jeg håber at høre fra jer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
23.07.17, 10:38
Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.07.17, 10:03
Nej, er det korte svar. Ikke når man ser på tallene. Læs mere
Af Annika Smith
22.07.17, 12:51
Jeg er ikke et dumt svin. Altså ikke nødvendigvis. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.07.17, 22:31
To forskere har optrevlet et elitenetværk i Danmark fyldt med erhvervsfolk, som de hævder sidder på magten. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
21.07.17, 19:07
Hvad mere skal til, for at vi kan lukke Nordvest Privatskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.07.17, 12:09
Sagen fra Minneapolis fortæller om alvorlig slagside hos medierne. Læs mere
Af Finn Slumstrup
21.07.17, 11:10
En sammenhængende strategi for infrastrukturen er påkrævet. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.07.17, 22:02
Hvad er egentlig et godt menneske? Svaret finder du hverken på Facebook eller Google. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.07.17, 10:34
Hvis flyttecirkusset nogensinde skal stoppes, er det eneste realistiske at flytte EU-Parlamentet permanent til Strasbourg i Frankrig. Læs mere
Af Angela Brink
20.07.17, 01:17
Der er intet, der er helligt i Danmark. Det er derfor, vi gør grin med alt lige fra blondiner til handikappede, sorte, århusianere og mænd med hang til yngre kvinder. Men er det overhovedet vigtigt? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her