*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Donald Trump tvinges væk … måske

Jeg har opgivet at tælle, hvor mange gange han er blevet dømt ude.

Først en indrømmelse: Donald Trumps personlighed har været en større hæmsko for ham, end jeg havde regnet med og især håbet på. Præsidentens overforstørrede ego er virkelig noget skidt for ham selv, men først og fremmest for de millioner af amerikanere, der har stemt på ham. Han havde et næsten ubegribeligt bedre politisk program end superglobalisten Hillary Clinton, der for enhver pris ville fortsætte med at omdanne USA til et sted for hele verden. Et sted, hvor landets historiske anglo-protestantiske kernekultur skulle udslettes, og hvor hvide, konservative amerikanere skulle skamme sig langt ned i helvede 24 timer om dagen over deres afskyelige misgerninger, mens de byggede verdens rigeste land op.

Donald Trump har aldrig været det ideelle medie, men når man ikke kan få den, man elsker, må man elske den, man får. I dette arrangerede ægteskab har jeg befundet mig med Trump siden juli 2015, og jeg er der stadig og kræver ikke skilsmisse. Jeg er ikke engang tæt på. Kunne jeg få en kvalitativt bedre, slog jeg til med det samme, men det kan jeg ikke for nærværende.

Nå, men til den seneste ”sag”, som jeg indtil videre vil sætte i gåseøjne. Ikke fordi det ikke kan være rigtigt, at Trump har misbrugt sin magt og er forfalden til en rigsretssag, hvorpå han vanæret må forlade sit embede. Der er dusinvis af amerikanske præsidenter, der har misbrugt deres magt, men kun Nixon måtte gå som følge af det. Franklin Roosevelt forsøgte i 1937 at udvande den amerikanske højesterets konservative flertal ved at forøge antallet af dommere fra 9 til 15. Roosevelt var nødt til at bakke, men hans intention om at rydde modstand af vejen var ikke til at tage fejl af.

Andrew Jackson, præsident 1829-37, undlod at følge en afgørelse fra den amerikanske højesteret i 1832 med de berømte – mange vil sige berygtede – ord: ”John Marshall har truffet sin afgørelse. Lad ham nu føre den ud i livet.” Andrew Jackson ville ikke finde sig i, at den ikke-folkevalgte højesteret skulle kunne tilsidesætte nybyggernes ønske om at tage en række indianerstammers land i besiddelse. Brutalt? Helt sikkert. Blev Andrew Jackson fjernet? Nej

Og sådan kunne man uden tvivl blive ved, især hvis man har adgang til de 45 præsidenters tanker, hemmelige drømme og mulige – helst skriftlige - forsøg på at få det, som de ville have det.

Man kan beskylde mig for at ville relativere Trumps mulige magtmisbrug. Det er ikke hensigten andet end ved at vise, at det er latterligt at tro, at Trump skulle være af en helt særlig slags, når vi taler brug og mulig misbrug af magt.

Og så er vi nået så langt, at vi kan konstatere i det mindste ét slående forhold: Donald Trump, USA’s 45. præsident, er i ganske særlig grad forhadt af de etablerede medier - CNN, Washington Post og New York Times er de tre vindere i den interne konkurrence blandt kulturfornægtende journalister – og intet har langt de fleste medier elsket højere siden den 20. januar, hvor Trump blev indsat, end at spå, at han ville blive væltet lige om lidt.

Kan jeg afvise, at Trump faktisk ender med at blive afsat? Nej, det kan jeg ikke. Og måske hans personlighed er så meget imod ham, at han dummer sig mere end andre præsidenter.

Finder jeg det omvendt latterligt og demokratisk bekymrende, at medierne i massiv grad er imod Trump? Ja da. Jeg ville være en sølle forkæmper for folkestyre, hvis ikke jeg gjorde.

Medierne har råbt ulven kommer så mange gange, at jeg er blevet, om ikke immun, så dog særdeles skeptisk, fordi jeg for længst har opgivet at finde ud af, hvad der stammer fra f.eks. CNN’s udtalte had til Trump, og hvad der kunne være rigtigt.

Og det er ærlig talt ikke min skyld, at jeg har det sådan. Dét ansvar bærer de store medier.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.05.17, 19:05
Islam forklarer en del, men resten skal forstås som de elendige taberes reaktion. Læs mere
Af Angela Brink
24.05.17, 13:23
Den nye digtsamling – White Girl 2 – af forfatterinden Christina Hagen siger noget interessant og væsentligt om vores samtid. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.05.17, 14:12
Alt skal ikke handle om politik, så hvor skal man tage hen og spise? Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
23.05.17, 12:18
De havde ikke tegnet nogen profet, de havde ikke deltaget i nogen krige, de havde ikke undertrykt nogen eller udsat nogen for racisme. Men musik er haram. Læs mere
Af Anders Vistisen
23.05.17, 10:29
Kundby-pigen er IKKE noget offer eller et forvirret barn, som flere juridiske eksperter har udtalt efter dommen i sidste uge. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.05.17, 16:43
Engang var socialisme noget med at forandre verden, i dag er den blevet indvendig og personlig. Følelser, kropslig varme og økomærket karma. Måske er det dens sidste chance. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
22.05.17, 13:34
Politiet skal prioritere indsatsen mod romaer, der opholder sig ulovligt i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.05.17, 15:02
PISA Etnisk 2015 siger kun én ting: Stands denne ulykkelige indvandring. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.05.17, 13:28
Den moderne liberalisme kan kendes på dens marxistiske menneskesyn, manglende viden om historie, kultur og økonomi og på dens ekstremt afvigende politiske etik. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.05.17, 18:07
Yasmine fik rettens ord for at hendes familie godt måtte slå hende, også hænge hende i fødderne og slå hende til hun besvimede. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her