*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Klanens herredømme

Vi overser, hvor farlig klantanken er, og hvorfor den er attraktiv og i vækst.

Jeg er netop blevet færdig med en af de mest interessante bøger, jeg længe har læst, nemlig The Rule of the Clan, på dansk Klanens herredømme, af amerikanske Mark S. Weiner. Mark S. Weiner er liberal amerikaner, hvilket i en dansk sammenhæng vil sige universalist og derfor med tro på, at alle menneskelige samfund i princippet kan nå hen til det liberale demokrati med markedsøkonomi og overholdelse af universelle menneskerettigheder.

Dette gør ham selvfølgelig naiv og placerer ham formelt på linje med f.eks. Det Radikale Venstre og mange liberale i øvrigt. Universalismen er vor tids svøbe, fordi den forhindrer os i at erkende, at forskellige grupper har radikalt forskellige forestillinger om, hvad der udgør det gode liv. På individniveau vil der altid være undtagelser. F.eks. vil den enkelte ikke-vestlige godt kunne tilpasse sig kulturelt til det danske samfund og således næsten alene have sin etnicitet til forskel. Omvendt vil et medlem af Hells Angels eller Bandidos have valgt klanmentaliteten, skønt de er etniske danskere.

Men nu til Mark S. Weiners skarpe observationer i øvrigt. Han er tydeligvis en liberal, der har set mørket, og bl.a. det gør ham til en skarp analytiker.

For det første er klanens betydning undervurderet i vores del af verden. I vores individualiserede nutid kan vi ikke forestille os, at nogen kan synes om at underlægge sig en storfamilie, der tvinger os til at handle som et kollektiv og ikke som en uafhængig person. Det holder imidlertid ikke i en stor del af klodens samfund. Her giver klanen umiddelbare og mærkbare fordele. Den tilbyder personlig sikkerhed og et økonomisk fundament. Og måske endnu vigtigere giver den en følelse af at høre til, uanset hvor i klanens hierarki den enkelte befinder sig. For et klanmenneske vil Vestens samfund ofte fremstå atomiserede og tømt for mening, ikke mindst med en mangel på æresbegreber. Det ser vi på daglig basis på grund af, at vi har tilladt masseindvandring fra den tredje verden, hvor klantækningen er normen, ikke undtagelsen som hos os.

For det andet er kapitalismen i disse år rendt amok på en række områder. De trans- eller multinationale selskaber er bedøvende ligeglade med grænser, fordi de har fået politikernes accept af, at grænser er af det onde. Det gør, at de største firmaer kan operere næsten uden begrænsninger, og disse firmaers ansatte er ofte mere loyale overfor det grænseløse firma end overfor den stat, de kommer fra.

For det tredje er det absurd at tro, at individerne får mere selvstændighed, hvis staterne bliver svagere og svagere. Mange vil ikke kunne klare sig selv i en minimalstat, og de vil i stedet være nødt til at knytte sig til klanlignende institutioner for at overleve. De meget liberale har slet ikke forstået dette, heller ikke dette, fristes jeg til at sige.

Vi har selv haft klansamfund i Europa, hvis bare vi går længe nok tilbage i tid. Tænk på de islandske sagaer og de skotske klaner. Men vi er gennem en lang proces gået fra at være samfund baseret på status, som Mark S. Weiner benævner det, til samfund baseret på kontrakt. Men man er naiv, hvis man tror, at vi ikke kan gå tilbage til status igen.

Som sagt er Mark S. Weiner også naiv samtidig med, at han er skarp som en ragekniv i sin analyse. Han advarer imod at gå tilbage til samfund baseret på klan, og jeg er enig. Men jeg er nødt til at tilføje, at kulturforskellene i denne verden er afgrundsdybe, og vi må derfor gøre følgende to ting, hvis vi skal undgå klansamfundets genkomst:

Vi må hegne kapitalismens værste excesser ind, så den igen lærer først og fremmest at være national.

Og vi må standse og vende den vanvittige ikke-vestlige indvandring, så vi undgår opbyggelsen af større og større parallelle klansamfund i vor midte.

Mark S. Weiners bog være hermed anbefalet på det varmeste.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her