*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Klanens herredømme

Vi overser, hvor farlig klantanken er, og hvorfor den er attraktiv og i vækst.

Jeg er netop blevet færdig med en af de mest interessante bøger, jeg længe har læst, nemlig The Rule of the Clan, på dansk Klanens herredømme, af amerikanske Mark S. Weiner. Mark S. Weiner er liberal amerikaner, hvilket i en dansk sammenhæng vil sige universalist og derfor med tro på, at alle menneskelige samfund i princippet kan nå hen til det liberale demokrati med markedsøkonomi og overholdelse af universelle menneskerettigheder.

Dette gør ham selvfølgelig naiv og placerer ham formelt på linje med f.eks. Det Radikale Venstre og mange liberale i øvrigt. Universalismen er vor tids svøbe, fordi den forhindrer os i at erkende, at forskellige grupper har radikalt forskellige forestillinger om, hvad der udgør det gode liv. På individniveau vil der altid være undtagelser. F.eks. vil den enkelte ikke-vestlige godt kunne tilpasse sig kulturelt til det danske samfund og således næsten alene have sin etnicitet til forskel. Omvendt vil et medlem af Hells Angels eller Bandidos have valgt klanmentaliteten, skønt de er etniske danskere.

Men nu til Mark S. Weiners skarpe observationer i øvrigt. Han er tydeligvis en liberal, der har set mørket, og bl.a. det gør ham til en skarp analytiker.

For det første er klanens betydning undervurderet i vores del af verden. I vores individualiserede nutid kan vi ikke forestille os, at nogen kan synes om at underlægge sig en storfamilie, der tvinger os til at handle som et kollektiv og ikke som en uafhængig person. Det holder imidlertid ikke i en stor del af klodens samfund. Her giver klanen umiddelbare og mærkbare fordele. Den tilbyder personlig sikkerhed og et økonomisk fundament. Og måske endnu vigtigere giver den en følelse af at høre til, uanset hvor i klanens hierarki den enkelte befinder sig. For et klanmenneske vil Vestens samfund ofte fremstå atomiserede og tømt for mening, ikke mindst med en mangel på æresbegreber. Det ser vi på daglig basis på grund af, at vi har tilladt masseindvandring fra den tredje verden, hvor klantækningen er normen, ikke undtagelsen som hos os.

For det andet er kapitalismen i disse år rendt amok på en række områder. De trans- eller multinationale selskaber er bedøvende ligeglade med grænser, fordi de har fået politikernes accept af, at grænser er af det onde. Det gør, at de største firmaer kan operere næsten uden begrænsninger, og disse firmaers ansatte er ofte mere loyale overfor det grænseløse firma end overfor den stat, de kommer fra.

For det tredje er det absurd at tro, at individerne får mere selvstændighed, hvis staterne bliver svagere og svagere. Mange vil ikke kunne klare sig selv i en minimalstat, og de vil i stedet være nødt til at knytte sig til klanlignende institutioner for at overleve. De meget liberale har slet ikke forstået dette, heller ikke dette, fristes jeg til at sige.

Vi har selv haft klansamfund i Europa, hvis bare vi går længe nok tilbage i tid. Tænk på de islandske sagaer og de skotske klaner. Men vi er gennem en lang proces gået fra at være samfund baseret på status, som Mark S. Weiner benævner det, til samfund baseret på kontrakt. Men man er naiv, hvis man tror, at vi ikke kan gå tilbage til status igen.

Som sagt er Mark S. Weiner også naiv samtidig med, at han er skarp som en ragekniv i sin analyse. Han advarer imod at gå tilbage til samfund baseret på klan, og jeg er enig. Men jeg er nødt til at tilføje, at kulturforskellene i denne verden er afgrundsdybe, og vi må derfor gøre følgende to ting, hvis vi skal undgå klansamfundets genkomst:

Vi må hegne kapitalismens værste excesser ind, så den igen lærer først og fremmest at være national.

Og vi må standse og vende den vanvittige ikke-vestlige indvandring, så vi undgår opbyggelsen af større og større parallelle klansamfund i vor midte.

Mark S. Weiners bog være hermed anbefalet på det varmeste.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
28.05.17, 17:47
Fra humanitært arbejde til hjælp til menneskesmuglere. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
28.05.17, 11:35
"De trænger til at vide, at den understrøm af mistroiskhed og fordømmelse, som mange af dem (op)lever med i hverdagen, ikke deles af os alle". Læs mere
Af Finn Slumstrup
27.05.17, 12:47
Vi kan lære af debatkulturen i vort sydlige naboland. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
26.05.17, 14:04
Når kommunerne sidder på hænderne, går det ud over de ledige. Læs mere
Af David Trads
26.05.17, 13:25
Tak for denne gang. Det har været en fornøjelse at diskutere med jer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
26.05.17, 09:59
Aftalt spil ødelægger sporten og skal bekæmpes med alle midler Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
25.05.17, 18:07
Kristendommen lærer, at myndighederne skal bruge sværdet til at skræmme dem, der gør det onde, dvs. terroristerne. Alligevel prædiker mange kirkelige magthavere det modsatte. Læs mere
Af Signe Munk
25.05.17, 14:09
Det var ikke nok at smide udtrådte løbesko på Finansministeriets trappe. Men ministeren må forstå, at der er grænser for, hvor meget man kan øge tempoet på sygehusene. Læs mere
Af Mikael Jalving
25.05.17, 12:43
Jeg tæller ikke længere angrebene og orker ikke at læse mere om den ene, den anden, den tredje araber, som sprænger vesterlændinge i luften eller kører dem ned med lastbiler. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
25.05.17, 11:29
Ida Auken slukker sit fjernsyn, når hun hører om terrorangrebet i Manchester. Så terroristerne ikke vinder. Gid de piger i Manchester kunne have lukket døren ud til Salman Abedi, så terroristen ikke vandt. Gid de familier kunne lukke deres sorg, så terroristerne ikke vandt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her