*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Når man har taget monumentalt fejl

Er brøleren stor nok, reagerer man ved at benægte alt.

Det er nemt at indrømme småfejl. Også større bommerter tager man normalt på sig og stikker en undskyldning. Men hvad nu hvis fejltagelsen er af monsteromfang? Og hvis den oven i købet har stået på i årtier? Så sker det modsatte. Man benægter, at man har taget fejl. I stedet fremturer man. ”Errare humanum est sed perseverare diabolicum”, sagde de gamle romere. At fejle er menneskeligt, men at fremture i fejltagelsen er djævelsk.

Og alligevel fortsætter fortalerne for en liberal udlændingepolitik, herunder flygtningepolitik, med at fremture. Asylsøgerne vælter ind i Europa på trods af, at vi alene herhjemme har mere end 30 års elendige erfaringer med personer fra den tredje verden, i særdeleshed når disse kommer fra muslimsk dominerede lande. Et mindretal på måske 15 procent kan med rimelighed assimileres til dansk og europæisk kultur. Resten kan ikke af en række forskellige årsager.

Bemærk i øvrigt, at godt 30 års erfaringer med matematisk sikkerhed godtgør, at det ikke kan lade sig gøre at modtage større grupper fra den samme gruppe af lande, som vi i forvejen har modtaget alt for mange fra. Det er ikke længe siden, at de gode minsandten påstod, at f.eks. syrerne var veluddannede. Det er naturligvis det pureste nonsens, som det da også er kommet frem. At vi tidligere skulle have modtaget de dårligt kvalificerede og nu pludselig skulle sige goddag til det rene guld, svarer til drømmen om at slå seks seksere i træk. Sandsynligheden er nærmest ikke til stede.

Og seneste skud på stammen er så systematiske massesexovergreb på hundredevis af kvinder i byer som Køln og Hamborg. Jeg behøver vist ikke at linke her. Pointen er imidlertid den, at selv ikke dette seneste eksempel på en udvikling, der fører til øget vold, formentlig til stigende grad af selvtægt, til nedbrud i tillid og til i yderste konsekvens krigslignende tilstande, vil få den hårde kerne af politisk korrekte til at ændre kurs.

Når man betænker, at Danmark for bare 15 år siden ikke kendte til organiserede bander af indvandrere (man skulle mene, at det var alt rigeligt, at vi havde og har rockerbander), er der sket meget på kort tid, og meget vil ske endnu. Sverige og Frankrig og nu også Tyskland fungerer som eksperimentarier for os. Synes man, at det er slemt herhjemme – og det er det – er det vand imod, hvad der venter os, hvis vi driver den lige så langt ud som en hel del af vore nabolande.

Men de politisk korrekte vil fremture. De vil foretrække at forblive i fejltagelsen. Det kan de pr. definition ikke i al evighed, idet læsset vælter på et tidspunkt, men så længe de kan, vil de gøre det.

Jeg misunder dem ikke.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
25.06.17, 17:33
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin. Læs mere
Af Finn Slumstrup
24.06.17, 09:41
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.06.17, 22:41
Nu med skandalejournalisten Sandy French som øverste chef Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.17, 17:18
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik. Læs mere
Af Annika Smith
23.06.17, 16:27
… og får næsten ondt i maven af det. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.06.17, 14:35
25 år efter EM-guld: Tilskuere og tv-seere falder fra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.17, 08:55
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter. Læs mere
Af Josephine Fock
23.06.17, 06:38
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler. Læs mere
Af Victor Boysen
22.06.17, 15:01
Det er synd for de kongelige, at de ingen rettigheder har. Lad os slippe dem fri. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
22.06.17, 13:18
Vores ekstremt omfattende velfærdsstat har den slagside, at det personlige ansvar er ved at lide en stille kvælningsdød. Det så vi et skræmmende godt eksempel på forleden. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her