*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det oplagte nej den 3. december

Der findes stort set kun gode grunde til at stemme nej til at give ryggesløse politikere hals- og håndsret over det danske folk på endnu et vigtigt område.

Danskerne er blevet beløjet, kujoneret, smisket, lokket og truet ved samtlige folkeafstemninger om EU og før det om EF. I 1972 fik vi at vide, at dansk økonomi ville ryge ned i et sort hul, hvis ikke vi stemte for medlemskab, hvilket et stort flertal desværre gjorde. I 1986 udtalte statsminister Poul Schlüter de herostratisk berømte ord: ”Unionen er stendød”, og kun seks år senere fandt et lille flertal heldigvis ud af, at Poul Schlüter var fuld af fup og fidus, og 50,7 procent stemte nej til Maastricht-traktaten.

Og listen er længere endnu. I 2005 var det meningen, at vi skulle stemme om forfatningstraktaten, men tordnende nejer i Frankrig, 55 procent, og især i Holland med over 60 procent fik Anders Fogh Rasmussen til skyndsomst at skrinlægge planerne om en afstemning i Danmark. I stedet fik vi Lissabon-traktaten (trådte i kraft i 2009), der uden at bruge ordet forfatning var en nærmest tro kopi af forfatningstraktaten. Og ved hjælp af urent trav og luskede embedsmænd fik vi ingen folkeafstemning, men i stedet et grundlovsbrud og en lang næse.

Svigt på svigt og løgn på løgn har kendetegnet danske politikeres forhold til danskerne, når det handler om EU. Sådan har det været igennem alle årene, og hvorfor i alverden skulle det dog være blevet anderledes i dag?

EU som national katastrofe og som dyrt bekendtskab

De store lunser af suverænitet, som Danmark igennem årene har afleveret til molokken EU, har uden undtagelse været til skade for Danmark. Mellemstatsligt samarbejde kunne i samtlige tilfælde have klaret paragrafferne, hvad enten det drejer sig om handel, miljøbeskyttelse eller grænseoverskridende kriminalitet, en kriminalitet, som EU selv har været med til at forstærke voldsomt ved Schengen-samarbejdet og de åbne grænser.

Økonomisk er euroen en katastrofe af første rang, og et land som Grækenland betaler i dag prisen for denne forrykte idé om en fælles valuta i et Europa med mildt sagt forskellige traditioner for at føre økonomisk politik. Island derimod, der reelt gik statsbankerot i 2008, er i dag gældfri og klarer sig glimrende med egen valuta.

Den fuldkomment forvrøvlede påstand om, at EU har sikret freden i Europa efter den anden verdenskrig, er det pure nonsens. For det første lå Europa i slagskyggen af den kolde krig med to dominerende supermagter på globalt plan. For det andet var Europa under alle omstændigheder i en fortvivlet tilstand af udmattelse oven på de to verdenskrige, og det er bragesnak at bilde folk ind, at en ny storkrig ville være opstået.

EU er et imperium, et imperium på linje med de europæiske imperiemagter, der kastede Europa ud i rædslerne 1914-18 og 1939-45, i det sidste tilfælde som følge af det mest monstrøse af alle tænkelige imperier i skikkelse af Hitlers Tyskland. Nationalstater er i modsætning hertil fredelige, fordi gode hegn giver godt naboskab.

Jeg vil op til afstemningen den 3. december skrive mest om netop dette emne og gå i kødet på ja-sidens fordærvede argumenter og se på den stribe af gode grunde, der er for at stemme nej.

Indtil da kan man jo stille sig selv et enkelt spørgsmål: Tør man virkelig betro de danske ja-partier at forvalte dansk suverænitet på det retspolitiske område, ja, på noget som helst område i forhold til EU?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
27.02.17, 09:07
Et markant flertal af befolkning er glade for medlemsskabet af EU, men det er et lille højtråbende mindretal der stjæler billedet Læs mere
Af Samira Nawa Amini
27.02.17, 08:51
Det er dybt problematisk, at medierne går uden om kilder med etnisk minoritetsbaggrund når de skal tale med ’den almindelige dansker’. Uanset om denne frasortering er bevidst eller ubevidst, så vidner den om, at de brune kilder med de brune navne tilsyneladende bliver set som forstyrrende elementer i mediebilledet. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
26.02.17, 22:10
Det er fuldkommen ligegyldigt, at drengebørn bliver omskåret. Det vigtige er det, vi har i hovedet. Ikke det, vi har mellem benene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.17, 21:11
Det kan være fornuftigt at gøre status. Hvad vil de to indvandringskritiske partier, der med sikkerhed står på stemmesedlen næste gang? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
24.02.17, 15:07
Det forpligter at være kongelig, og flugten fra grænselandet er respektløst og skader kongehusets renommé. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
24.02.17, 13:03
Man ser igennem fingre med afbrænding af Bibler, men Koranafbrænding er man angst for, fordi man dybest set godt ved, at islam er anderledes ufredelig end kristendommen. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
24.02.17, 11:50
Går den, så går den... Det synes at være Dansk Folkepartis parole i forsøget på at forvirre, fordreje og forarge EU-debatten. I virkeligheden står Vistisen i spidsen for et grimt dobbeltspil i DF´s EU-politik. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.02.17, 10:22
Venstrefløjens begejstring for ytringsfriheden var kortvarig. Nu gælder det om at gribe magten og være venner med alle, bortset fra dem, der kæmper for friheden. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.02.17, 09:57
Er der nogen grund til at juble over, at tyskerne i dag mangler viljen til at forsvare sig imod en invasion, som nedbryder deres stat og deres samfund? Læs mere
Af Camilla Schwalbe
23.02.17, 16:00
"Vi har alle en forpligtelse til at tage ansvar for vores ord og gerninger. Det ansvar har ingen farve eller religion, det gælder alle mennesker." Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her