*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det oplagte nej den 3. december

Der findes stort set kun gode grunde til at stemme nej til at give ryggesløse politikere hals- og håndsret over det danske folk på endnu et vigtigt område.

Danskerne er blevet beløjet, kujoneret, smisket, lokket og truet ved samtlige folkeafstemninger om EU og før det om EF. I 1972 fik vi at vide, at dansk økonomi ville ryge ned i et sort hul, hvis ikke vi stemte for medlemskab, hvilket et stort flertal desværre gjorde. I 1986 udtalte statsminister Poul Schlüter de herostratisk berømte ord: ”Unionen er stendød”, og kun seks år senere fandt et lille flertal heldigvis ud af, at Poul Schlüter var fuld af fup og fidus, og 50,7 procent stemte nej til Maastricht-traktaten.

Og listen er længere endnu. I 2005 var det meningen, at vi skulle stemme om forfatningstraktaten, men tordnende nejer i Frankrig, 55 procent, og især i Holland med over 60 procent fik Anders Fogh Rasmussen til skyndsomst at skrinlægge planerne om en afstemning i Danmark. I stedet fik vi Lissabon-traktaten (trådte i kraft i 2009), der uden at bruge ordet forfatning var en nærmest tro kopi af forfatningstraktaten. Og ved hjælp af urent trav og luskede embedsmænd fik vi ingen folkeafstemning, men i stedet et grundlovsbrud og en lang næse.

Svigt på svigt og løgn på løgn har kendetegnet danske politikeres forhold til danskerne, når det handler om EU. Sådan har det været igennem alle årene, og hvorfor i alverden skulle det dog være blevet anderledes i dag?

EU som national katastrofe og som dyrt bekendtskab

De store lunser af suverænitet, som Danmark igennem årene har afleveret til molokken EU, har uden undtagelse været til skade for Danmark. Mellemstatsligt samarbejde kunne i samtlige tilfælde have klaret paragrafferne, hvad enten det drejer sig om handel, miljøbeskyttelse eller grænseoverskridende kriminalitet, en kriminalitet, som EU selv har været med til at forstærke voldsomt ved Schengen-samarbejdet og de åbne grænser.

Økonomisk er euroen en katastrofe af første rang, og et land som Grækenland betaler i dag prisen for denne forrykte idé om en fælles valuta i et Europa med mildt sagt forskellige traditioner for at føre økonomisk politik. Island derimod, der reelt gik statsbankerot i 2008, er i dag gældfri og klarer sig glimrende med egen valuta.

Den fuldkomment forvrøvlede påstand om, at EU har sikret freden i Europa efter den anden verdenskrig, er det pure nonsens. For det første lå Europa i slagskyggen af den kolde krig med to dominerende supermagter på globalt plan. For det andet var Europa under alle omstændigheder i en fortvivlet tilstand af udmattelse oven på de to verdenskrige, og det er bragesnak at bilde folk ind, at en ny storkrig ville være opstået.

EU er et imperium, et imperium på linje med de europæiske imperiemagter, der kastede Europa ud i rædslerne 1914-18 og 1939-45, i det sidste tilfælde som følge af det mest monstrøse af alle tænkelige imperier i skikkelse af Hitlers Tyskland. Nationalstater er i modsætning hertil fredelige, fordi gode hegn giver godt naboskab.

Jeg vil op til afstemningen den 3. december skrive mest om netop dette emne og gå i kødet på ja-sidens fordærvede argumenter og se på den stribe af gode grunde, der er for at stemme nej.

Indtil da kan man jo stille sig selv et enkelt spørgsmål: Tør man virkelig betro de danske ja-partier at forvalte dansk suverænitet på det retspolitiske område, ja, på noget som helst område i forhold til EU?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Finn Slumstrup
24.06.17, 09:41
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.06.17, 22:41
Nu med skandalejournalisten Sandy French som øverste chef Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.17, 17:18
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik. Læs mere
Af Annika Smith
23.06.17, 16:27
… og får næsten ondt i maven af det. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.06.17, 14:35
25 år efter EM-guld: Tilskuere og tv-seere falder fra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.17, 08:55
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter. Læs mere
Af Josephine Fock
23.06.17, 06:38
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler. Læs mere
Af Victor Boysen
22.06.17, 15:01
Det er synd for de kongelige, at de ingen rettigheder har. Lad os slippe dem fri. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
22.06.17, 13:18
Vores ekstremt omfattende velfærdsstat har den slagside, at det personlige ansvar er ved at lide en stille kvælningsdød. Det så vi et skræmmende godt eksempel på forleden. Læs mere
Af Jens Kindberg
22.06.17, 10:38
Hvis Frank Jensen var en ludobrik, så var han slået hjem. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her