*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Svenskere har grund til at frygte Sverige

Det pletvise, men vidtstrakte og fortløbende kaos øst for Kattegat og Øresund peger hen på en undtagelsestilstand, der ser ud til at blive permanent.

Jeg har de seneste år holdt Sverige lidt på afstand, efter at jeg udgav min reportagebog Absolut Sverige i 2011 og var ved at blive kvalt i godhed. Siden har jeg dækket udviklingen sporadisk, f.eks. herher og her, i radioprogrammet Danmarks Röst på Radio24syv sommeren 2014 og i det omfang mit mentale helbred har kunnet goutere det.

Undertitlen på min bog refererede til en rejse i tavshedens rige, men jeg skal være den første til at indrømme, at svenskerne er blevet lidt mere åbenmundede de forløbne år. Problemerne forbundet med årtiers masseindvandring er imidlertid kun vokset i mellemtiden.

Det hjælper ikke stort at snakke, hvis man ikke handler, og det er der endnu ingen udsigt til, at den politiske klasse i Stockholm har tænkt sig. Jo længere de venter, jo større bliver opgaven.

Som en mand med forstand på vort kære naboland skrev i desperation: Før havde svenskerne ABBA, nu har de Allah. Uden måske ligefrem at ønske sig ABBA's genkomst må de se at få rullet Allah tilbage til Mekka og Medina.

Det kommer ikke til at ske, det ved jeg godt, skaden er sket, Sverige er antændt – om ikke på landet, der endnu rummer talrige oaser, skove, vildmarker, landlige åndehuller, fortæffelige konditorier, god ishockey, skisport m.m. – så i byerne, der forfalder i social forråelse, vold, omvendt racisme, bandevæsen, islamisering, fraflytning, afpresning og patriarkalsk social kontrol over kvinder og børn. Dvs. præcis samme signalement som alle andre steder, hvor den moderne og urbaniserede form for islam vinder frem demografisk og kriminologisk.

Der er ikke noget nyt i denne observation. Det nye er vel, at vi ikke engang bliver oprørt over at læse beretninger som f.eks. denne i Expressen fra bydelen Östberga i Stockholm, klods op ad velhaverkvarteret omkring sports- og musikarenaen Globen, et område, der nu er ved at glide i bandernes hænder.

One more down, som amerikanerne siger. Ansigterne på de socialdemokratiske politikere og slagne politfolk taler deres eget sprog, det hele er så bedrøveligt. Det samme gælder de kommunalt ansattes krav om maskering og brug af forvrængede stemmer for overhovedet at ville medvirke i et filmet interview. Kampen er tabt. De kriminelle bestemmer allerede. De svenske journalister ævler og bævler om demokrati og mangfoldighed døgnet rundt, men få indrømmer, at den politiske og sociale orden er i alvorligt skred. Det pletvise, men vidtstrakte og fortløbende kaos peger hen på en undtagelsestilstand, der ser ud til at blive permanent.

Det korte af det lange er, at almenvellet i Sverige takket være en notorisk politisk topstyring er blevet afløst af multikulturalismen, der kræver, at minoriteter skal fredes. Det er jo synd for dem, der ikke er så mange af, også selv om de bliver flere og flere og i visse bydele udgør en massiv majoritet. Uanset at der kan være et gran af sandhed i denne påstand, medfører den, hvis man gør den til en almengyldig doktrin, at minoriteter i virkeligheden ophøjes til privilegerede grupper, der kan køre på frihjul i forhold til almenvellet. Det er naturligvis undergravende, hvis det får lov at fortsætte årti efter årti.

Resultatet ser vi hver eneste dag, hvis vi ellers orker.

Det er svært at sige, hvad der kom først: kulturløsheden eller mangfoldigheden. Men længe har det været god latin i Sverige, at det bedste for et samfund er ikke at være præget af et bestemt kulturmønster og en bestemt historie. Langt bedre er det, hvis Sverige er uforankret og i konstant bevægelse som fugle på træk. Sverige skal være et vakuum.

Således er kultur blevet en importvare i Sverige. Noget, der kommer udefra, ikke indefra. Noget, der skal respekteres uanset hvad.

I stedet for homogenitet blev diversitet det altdominerende kollektive ideal. I stedet for nationale hensyn begyndte svenskerne at tage antinationale hensyn. I stedet for udvandring fik de indvandring. I stedet for en historisk forankret socialdemokratisme overgav de sig til en luftig internationalisme. I stedet for svensk identitet talte de pludselig om flydende postnationale hybrider og mangfoldighed. Sideløbende hermed blev det svenske folkehjem vendt på hovedet. Velfærdsstaten skulle være en verdensstat med plads til alle.

Med folkehjemmets globalisering, særligt i 1990'erne, trængtes realpolitikken helt og aldeles tilbage af identitetspolitikken. Længe har det i Sverige været altafgørende, hvem du er og fra hvilken position du ytrer dig. Hvad du siger betyder ikke stort i forhold til hvilken etnisk, social eller kønsmæssig gruppering, du repræsenterer. Er du en hvid mand fra middelklassen, gælder de almindelige regler for hvide mænd fra middelklassen: Vedkommende kan kritiseres, hånes og latterliggøres. Er du derimod muslimsk eller tilvandrer, gælder andre, mere privilegerede normer. Sådanne stemmer og følelser har krav på respekt.

Den moralske dobbeltstandard har været med til at ødelægge den offentlige samtale og skade tilliden til de offentlige myndigheder og institutioner. Betragt f.eks. denne delikate sag:

Svensk tandtekniker på Gotland opdager, at en alarmerende andel af »flygtningebørn« på øen (op mod 80 pct.) i virkeligheden er voksne mænd med fuldt udvoksede visdomstænder. Teknikeren kontakter den relevante udlændingemyndighed for at høre, hvad han skal gøre og får at vide, at han har pligt til at melde uretmæssigheder, hvis han bliver opmærksom på dem. Det gør han så. Men i stedet for myndighedens opbakning, frastødes han og bliver han fyret fra sit job.

Da han så klager og delvis vinder sagen, appelleres sagen af myndigheden, der hyrer kendt stjerneadvokat. Taber tandteknikeren appelsagen, risikerer han at skulle betale alle sagsomkostninger, der kan beløbe sig til en million kr. Hvad værre er: Han får meget svært ved at finde et andet arbejde, efter at hans historie har været på forsiden af etablerede medier, og han er dømt ude som »højreekstremist«.

Når man læser historien i det alternative undergrundsmedie Samhällsnytt, tænker man umiddelbart, at det må være opdigtet, hvis da ikke inspireret af Franz Kafka, men nej, det er bare Sverige – og desværre ikke fiktion.

Sveriges Television dækkede sagen kort ganske uden at forstå dens substantielle og samfundsrelevante kerne, som er flygtningenes latente snyd med alder med henblik på at opnå asyl, og sporede i stedet den journalistiske dækning ind på, hvorvidt den omtalte tandtekniker skulle fyres eller ej.

Derefter gik systemet i gang. Multikulturalismen knuste tandteknikeren, og han frygter nu at tabe sagen helt. Men han frygter mere end det: Han frygter Sverige.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her