*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fri os fra det gode

Danmark bliver stedse mere broget. Engang var det ræven, der gik derude, mor; i dag er det hyænerne.

Man kan ikke sige andet, end at Danmark bliver mere og mere broget. Tørklædet er højeste mode sammen med halalkød og kontanthjælp, sten kastes fra broer, hjulbolte løsnes, skydevåben gemmes i træer, buskadser, trappeopgange, kælderskakte og elevatorer, og lærere overfaldes på skolen. Ovenover os svæver forsvarets helikopter, mens politiet sætter terrorværn op, også kaldet Koranklodser, samtidig med, at stat og kommune skændes om, hvem der skal betale for lortet. Banderne, de har deres scootere og BMW'er med tonede ruder, og selv de mest forhærdede kriminelle udlændinge kan naturligvis ikke udvises, fordi det øjensynligt strider mod alverdens juridiske konventioner.

Jojo, der tales godt nok en del om homogenitet og luthersk kristendom blandt pensionerede professorer, tilmed i etablerede medier og næsten uden ironisk distance, ligesom centrum-venstre-centrum-højre-partierne bedyrer, at der må andre boller på suppen i indvandringspolitikken.

Tro dem ikke. Det er bare snak, den danske snakkekultur i fuldt flor fra venstre til højre. Vi snakker og snakker, som gjaldt det vores frelse; det har vi lært, siden vi var børn, og vi danskere er fandengaleme verdensmestre i varm luft: Vent og se, det løser sig; der kommer en fair løsning i morgen og Barnaby på tv på lørdag.

Forråelsen af Danmark finder sted året rundt, dag ud og dag ind i ly af indvandringen fra de varme lande og finansieret af den næsten lige så hotte mangfoldighedsstat. Ja, tilmed om natten, bare spørg de kvinder, der overfaldes og voldtages, som var det en lyst. Det er det sådan set også, i hvert fald for den ene part, hvis det da ikke ligefrem foregår i flok.

Engang var det ræven, der gik derude, mor; i dag er det hyænerne, der huserer i grupper, svigtet af deres forældre, hvis ikke ligefrem kultiveret til at foragte danskerne.

Hvad med eliterne, spørger journalist og Ruslandskender Anna Libak i et opslag på Facebook. Ja, de er ganz verswunden. Dvs. de lever deres eget liv i deres ghettoer, dæmonisk indkrogede i sig selv, som salig Luther ville have sagt, optaget af deres karrierer, status og anseelse udadtil.

I stedet for at holde en konkret tradition og humanisme i hævd, har vore eliter gennem mere end 30 år forskrevet sig til en abstrakt humanisme over for hele verden, der risikerer at udvikle sig til en volds- og splatterfilm i kongeriget, som man end ikke behøver gå i biografen for at se.

Det er akkurat denne nemme humanisme, som præst og kulturkritiker Sørine Gotfredsen har skrevet en glimrende bog imod. Fri os fra det onde, hedder den, men misforstå ikke titlen. For ondskaben må med i ligningen.

Det er akkurat behovet for at lukke øjnene for den menneskelige evne til ondskab, der er så dominerende i begyndelsen af det 21. århundrede, fremhæver Gotfredsen, der anklager de psykologiske og sociologiske videnskaber for at have ført os væk fra visheden om, at mennesket til alle tider rummer ondskab, uanset hvad helligfranserne går rundt og tror.

Af samme grund kan det næppe overraske, at den gruppe unge indvandrerdrenge, der i den forløbne uge blev taget i at kaste sten fra en gangbro ned over en befærdet vej ved Aabenraa, straks bliver belønnet af de sociale myndigheder med flere fritidstilbud. »Måske har drengene brug for et fritidspas«, udtalte den kommunale SSP-konsulent til den lokale avis. Næ, de har brug for et los i røven.

Men så kælent taler og tænker den gode vilje, løsrevet fra al rimelighed. Størst magt har ondskaben, hvis den kan få menneskene overbevist om, at den ikke eksisterer, supplerer Sørine Gotfredsen, som i en række veloplagte kapitler om bl.a. retfærdighed, kropslighed, frihed og autoritet sætter ord og krop på vor moderne flugt fra ondskaben og i armene på den gode vilje. Bogen kan læses som et begavet opgør med vor tids pladderhumanisme, men også som et korrektiv til den populære psykolog Svend Brinkmann, der skriver på ryggen af Luther, men ikke vedstår sig arv og gæld.

Når Gotfredsen diskuterer Brinkmann, så er der modsat i tidens forlorne politikerdebat noget væsentligt på færde, og Gotfredsen formår at skrive sig frem til sit eget ståsted i en epoke præget af epigoner, kendisser og succesfulde medløbere.

Tvisten mellem de to illustrerer, at vores fremtid ikke længere diskuteres i den politiske arena, men udenfor. Når politikere vil være gode, er det os andre, det går ud over.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.17, 09:04
Næ, det er der intet, der tyder på. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.10.17, 21:50
Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her