*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De to største trusler mod Danmarks suverænitet er indvandring og islamisk terrorisme

Jeg overså en præmis for den undersøgelse, som refererede til i går. Det beklager jeg. Men når Europabevægelsens formand insinuerer, at dunkle kræfter betaler mig for at bringe usandheder til torvs, falder mistanken tilbage på hendes konspiratoriske fantasi.

Denne blog er opdateret den 20. september kl. 10.13.

Først en bekendelse: Jeg overså i gårsdagens tekst om danskernes holdning til EU en præmis for den undersøgelse, som jeg lagde til grund for min oprindelige spidsformulering her på bloggen. Præmissen var, at de godt 2.000 adspurgte i undersøgelsen var blevet bedt om at pege på to faktorer af otte mulige, og at tallene derfor ikke kan lægges sammen og give 75 pct. af befolkningen, som jeg skrev den 19. september.

Det beklager jeg. At Stine Bosse, Europabevægelsens formand, så insinuerer på Twitter, at nogen betaler mig for at bringe usandheder til torvs, det falder tilbage på hendes konspiratoriske fantasi. Jeg skriver i eget navn og føler mig derfor kaldet til at korrigere min konklusion om de 75 pct.

Udgangspunktet for min blogtekst var opinionsundersøgelsen foretaget for den eurokratiske lobbyorganisation Tænketanken Europa. Resultatet lader til at være, at et flertal gerne så EU rullet tilbage til kerneopgaverne, men at et flertal ønsker at forblive i EU i en eller anden form. EU er således både problemet og løsningen, sådan som JP skrev, idet ingen ved deres fulde fem forestiller sig, at EU reformerer sig selv. Dertil er systemets politiske og ideologiske inerti for stærk. Jo længere og hurtigere, systemet kører, jo sværere er det at bremse ned og få kontrol med.

Kigger man mere specifikt på tallene, kan man konstatere, at de adspurgte svarer, at indvandring og islamisk terrorisme er de to største aktuelle trusler mod Danmarks suverænitet med henholdsvis 31 pct. og 28 pct. Samtidig peger 16 pct. på EU som en af de største trusler, mens 18 pct. fremhæver EU's opløsning som en trussel, 18 pct. siger et aggressivt Rusland, 14 pct. peger på en svækkelse af NATO, 12 pct. mener økonomisk tilbagegang og 5 pct. vender blikket mod globaliseringen.

Såvidt tallene. Hvad kan vi så udlede af dem? Ja, vi kan i hvert fald ikke bruge dem til at sige, at opfattelsen af EU er specielt positiv. Sølle 8 pct. af danskerne har som deres førsteprioritet, at EU fortsætter sin fuldemandskurs mod skabelsen af Europas Forenede Stater. Og når vi samtidig ved, at EU er med til at facilitere fortsat masseindvandring fra Mellemøsten og Nordafrika, ligesom EU's åbne grænser og kopieringen af Angela Merkels velkomstpolitik alt andet lige hjælper terrorister hertil, er det nærliggende at se problemerne som sammenhængende.

Takket være den symbolske Schengen-aftale, der på papiret skulle sikre kontinentets ydre grænser, mod at nationerne nedlagde deres egne grænser, har EU temmelig meget med indvandring at gøre. Det var en noget-for-noget-aftale. Troede vi. Vi nedlagde nationalgrænserne, grinede ad de gamle grænsebomme og de tykke grænsebetjente, det var altsammen so altmodisch.

Problemet var som bekendt, at aftalen kun var bogstaver på et stykke papir, som ikke blev respekteret, endsige efterlevet i praktisk politik. Det var et trick. Et liberalt trick og et udtryk for det grænseløse hovmod, der netop var politisk gangbart i en lang periode, og som den norske iagttager Asle Toje beskriver såre præcist i den seneste episode af Rose og den nye verdensorden på DR 2.

I realiteten stod alle Unionens grænser pivåbne, de ydre såvel som de indre. EU-systemet havde ingen, jeg gentager, ingen svar på noget som helst, hvad angik mennesketransporten henover Middelhavet. Det har EU stadig ikke. Bortset fra flere og voksende flygtningekvoter Merkel-style.

Hvad er så alternativet til EU?

Storbritannien oplever på den hårde måde i disse måneder, hvor svært det er at forlade Unionen, der opfører sig som en svigtet og nederdrægtig ekskone eller eksmand.

Ikke desto mindre har Storbritannien sat en ny kurs, som over tid kan samle flere selvstændige nationer og danne politisk og økonomisk grobund for en fredelig opløsning af Unionen i parallelle samarbejdsaftaler for handel, told, tekniske regulativer og et koordineret politisamarbejde, der kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og muhamedansk terror. Økonomi, jura og sikkerhedsspørgsmål, det er den materielle kerne i et troværdigt europæisk samarbejde, ikke alt muligt andet, tredje eller fjerde.

I bevægelsen henimod denne nyrealisme må flere af de østeuropæiske nationer inkluderes i kredsen.

De må forstå, at de hører med til Europas kernelande, ikke mindst takket være deres kristne arv. De forstår om nogen, hvordan det er at blive regeret udefra, og reagerer instinktivt mod mere EU, mere føderalisme og menneskerettighedssyge. Deres modstand mod et stærkt Tyskland i et stærkt EU, der stræber mod at blive en imperiestat, burde være en inspiration for vores modstand, ikke en trussel, sådan som vores mainstreampartier prædiker.

Som det ser ud for nuværende, er den eneste måde at reformere EU på, at melde sig ud. Ellers sker der næppe noget. Eller også vil kommende kriser få systemet til at krakelere. Indtil da suges medlemslandene mere og mere ind mod centrum i og omkring Berlin med store demografiske, politiske og kulturelle konsekvenser.

Unionens Neuropa vil blive stedse mere muslimsk, kriminelt og socialt uroligt. Det er den store, usagte og mest sandsynlige fremtidsudsigt.

Men danskerne har naturligvis helt misforstået EU, lyder det fra den såkaldte tænketank. »Vi (altså danskerne, mj) har ikke en fornemmelse af, hvad der sker i EU«, udtalte Catharina Sørensen, forskningschef og efterlyste en »kontradebat«.

Javelja.

Måske har et flertal af danskerne netop forstået, hvad der foregår i EU: Det skulle være så godt, og så er det faktisk skidt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere
Af Annika Smith
15.10.17, 10:13
Så kunne jeg føre panodilpolitik og håbe, at vælgerne ikke opdagede symptombehandlingen Læs mere
Af Mikael Jalving
15.10.17, 08:23
Tænk, hvis de nationale forpligtelser stod over de internationale forpligtelser. Tænk, hvis opgaven var bunden, ikke en fri leg eller tumleplads for kaospiloter. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.10.17, 10:03
En tidligere socialdemokrat og tidligere DF'er, nu NB, betvivler om jeg er konservativ. Her er mit svar. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her