*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hverken pædagoger eller markedet redder Den Store Danske Encyklopædi

Overgiver vi os til efterspørgslen eller uddannelsessektoren, opgiver vi os selv.

Tidens kamp mod dannelse kommer flere steder fra. Et sted er naturligvis uddannelsessektoren. Forleden gentog Anne-Birgitte Rasmussen fra Danske Gymnasier sektorens standarderklæring mod alt, hvad der har varig og opbyggelig karakter i uddannelsen af unge mennesker, og udtalte til Altinget.dk, at dannelse er »gammeldags« og »elitær«. Hun glemte vist at tilføje: kedelig.

Vi har hørt og set det tusind gange før. De mennesker, som varetager uddannelsen af næste generation, kan ikke fordrage dannelse, måske fordi de ikke aner, hvad det er. Uanset hvad skal den lægges i graven sammen med Dannebrog, territorialgrænser, korrekt kommatering og skriftligt dansk. 68'ernes børn er om muligt endnu mere fjogede og overfladiske end 68'erne selv.

Men dannelsen bekriges også fra anden kant. Det er historien om Den Store Danske Encyklopædis forestående lukning et vidnesbyrd om.

Leksikonet, der udkom i 20 bind fra 1994-2001 på forlaget Gyldendal og blev skrevet af tusindvis af fagfolk, skulle erstatte tidligere danske leksika, og nød politisk fremme og finansiering. Og til trods for, at bindene kostede mere end 20.000 kr. i subskription, kom de til at stå i mange danske hjem som et slot af akkumuleret viden.

I 2009 blev leksikonet så digitaliseret og lagt gratis ud på nettet, hvilket var tvivlsomt i forhold til de mere end 30.000 købere, men på den anden side var det en gave til offentligheden, vær så artig. Mens Wikipedia endnu var et loppecirkus af gakkede opslag og halvkvædede viser, var nationalencyklopædien et sted, hvor man kunne være nogenlunde sikker på at hente pålidelige oplysninger om mangt og meget fra a til å med vægt på dansk og nordisk historie.

Vist var der skæverter. Leksikonet var ikke et objektivt orakel. Særligt den nyere historie havde politisk slagside. Oplagene om kommunisme og sovjetisk historie var mønstrøse, kælne og ideologisk overstyrede, og da den noble überredaktør Jørn Lund nægtede at rette fejlene, fordi de var blevet påvist af de forkerte til højre for Politiken, skadede han værkets troværdighed. Men at værket havde kvaliteter som en fond af viden, overblik og perspektiv, står klart den dag i dag.

Samtidig var udgivelsen af leksikonet en markering af, at der stadig fandtes en national ramme for indhentning af viden på dansk.   

I mellemtiden har det vist sig at være en dyr affære for Gyldendal. Det er kosteligt at opdatere et leksikon løbende, og skiftende forretningsmodeller har ikke været tilstrækkelige. Gyldendal har angiveligt drevet netudgaven med en udgift på mellem 2-3 mio. kr. i årevis. Dertil kommer, at den trykte udgave har været ude af handlen i 11 år, og at cd-rom-udgaven såmænd ikke kan læses af de moderne computeres styresystemer. Så meget for kompatibilitet og fremskridt. Nu orker Gyldendal ikke mere, og man forstår dem godt.

Resultatet er, at den dannelse, som encyklopædien repræsenterer, risikerer at gå tabt, hvis ikke andre forlag, institutioner, medier eller staten går ind og redder encyklopædien.

Interessant nok har hverken Danmarks Radio eller TV 2 indtil videre vist nogen som helst interesse i denne nationale opgave, også selv om begge platforme med fordel kunne se det som sin opgave at gøre danskerne klogere. Velvidende at dette næppe er nogen ambition hverken i Odense eller DR-Byen, ville det ikke desto mindre være et smart signal at sende: Se, vi er public service. Vi laver ikke kun dum underholdning og ditto nyhedsdækning. Vi kan også gøre en forskel. Vi løfter det, der ellers må falde.

Der lader desværre ikke til at være et marked for dannelse i Danmark. Det er derfor, vi ikke skal overlade det til markedet at stå for den. Unge mennesker skal, som en Facebook-ven, der lige havde fået et barselsvikariat i dansk, skrev om sine kommende elever på gymnasiet, pines med Aarestrup, plages med Peter Høeg og trues med Blixen. Den del klarer markedet ikke.

Gid det gjorde, men det er ønsketænkning. Der er nogen, der må gøre noget, på kollektivets vegne. Når dannelsen trues af pædagogerne indefra og markedet udenfor, må der være nogen voksne til stede, som kan sørge for, at kernen og substansen har en chance for at blive givet videre til næste generation. Overgiver vi os til efterspørgslen eller uddannelsessektoren, opgiver vi os selv.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.17, 15:02
Vi elsker mytologien om den europæiske familie og det europæiske hus. Det smager af Mikhail Gorbatjov og dufter af forår i Europa, dengang Uffe Ellemann var ung. Men virkeligheden er en anden. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.09.17, 12:20
EU og det indre marked er som helhed en stor gevinst for Danmark, dansk økonomi er til gavn for både vækst og velstand. Men der er også en bagside af medaljen, som vi bliver nødt til at tage hånd om, inden problemerne vokser sig store og tilliden til EU-samarbejdet falder. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.09.17, 11:53
Vi sætter slet ikke pris nok på de mennesker, der kommer til Danmark og gør os rigere. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
19.09.17, 07:46
Hvis DR skal levere til alle grupper, bliver det også en public-service-opgave at lave pornoprogrammer af høj kvalitet. Læs mere
Af Josephine Fock
18.09.17, 13:33
Vi skader Danmarks mulighed for at varetage vores politiske og økonomiske interesser ude i verden, hvis Danmark løber fra vores ansvar i FN og nægter at hjælpe verdens mest udsatte flygtninge. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.09.17, 11:03
Danmark har ikke brug for et pusterum, men reelle varige forandringer på udlændingeområdet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.09.17, 15:32
Man kan roligt fastslå, at Kristian Thulesen Dahl går efter ministerbilerne. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.17, 14:18
Hvorfor skal fru Jensen bare tilbydes en kørestol, mens nogen bliver tilbudt at køre i super seje biler? Læs mere
Af Annika Smith
16.09.17, 20:26
Og det nytter ikke noget at ringe til min mor, for hun gør det samme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
16.09.17, 17:21
Noget der minder om et samlet bud på, hvad nationalkonservatisme er. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her