*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Intet menneske er postkulturelt, posthistorisk, postterritorialt

Lynkursus i menneskets lod: Vi fødes ind i allerede eksisterende fællesskaber.

DR 2's Deadline havde i den forløbne uge en debat om fyringen af en mandlig medarbejder hos den amerikanske mediekoncern Google, mellem neurobiolog og videnskabsjournalist Lone Frank og en ung kvinde, der tydeligvis ikke anede, hvad hun talte om.

Undervejs sagde Lone Frank noget, som tåler gentagelse. Hun sagde, at biologi altid handler om det biologiske og det udenom, dvs. om vekselvirkningen mellem biologi, miljø og kultur.

Udsagnet kan muligvis lyde banalt og gymnasialt, men har vidtrækkende konsekvenser.

Forstår vi biologiens indbyggede begrænsning i studiet af mennesket og de menneskelige samfund, kan vi heller ikke tale om mennesket i ren form, eftersom mennesket altid er formet af koblingen mellem natur, miljø og ånd.

Vi er ikke fri i naturen; det var, hvad romantikerne troede. Vi bliver heller ikke fri ved at fjerne kongen, kulturen eller krucifikset. Det var, hvad de revolutionære bildte sig ind, mens de ledte efter tavlen, de kunne vaske ren.

Intet menneske er en ø, hedder det poetisk, og det er mere sandt, end det er sagt. Dels har alle mennesker et biologisk ophav og dna, dels er alle mennesker rundet af den givne sædvane og moral, uanset hvor ualmindelig eller kritisabel denne måtte være. Intet menneske er kemisk neutralt, postkulturelt, posthistorisk, postterritorialt, renset for alle spor, fordomme eller sociale forventninger.

Vi er med-fødte, allerede formede og rynkede, når vi ser dagens lys et bestemt sted, en bestemt tid. Det er derfor, den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt taler om nataliteten og det grundlæggende forhold, at vi fødes ind i verden, dvs. ind i allerede eksisterende fællesskaber. Vi er partiske, ikke neutrale.

Disse betragtninger randt mig i hu, da jeg hørte neurobiologen tale. Lone Frank kender sit stof og kan præsentere det sammenhængende og overbevisende. Men hun indrømmer samtidig, at den biologiske videnskab har indbyggede begrænsninger.

Læg f.eks. mærke til, at selv litteraturens Robinson Crusoe har sine vaner og mønstre, rundet af hans tidligere erfaringer. Alene på en øde ø i sit påtvungne og ufrivillige utopia, er han også en slags englænder. Eller tag den folkekære historie om Palle, der vågner op til den ultimative frihed, men ikke aner, hvad han skal stille op med den, fordi han er Palle alene i verden.

Hannah Arendt ville sige, at mennesket er et socialt dyr, før det bliver et politisk dyr. Men vi er sandelig også betingede væsener politisk set. Som naturretsfilosofferne understregede i 1600-tallet er vi suveræne i alle lovlige anliggender, men det er folket, der er suveræn i regeringsanliggender. Det er ikke dig eller alle, der bestemmer, beklager, det er flertallet eller en vis mængde.

Vi har således borgerrettigheder snarere end menneskerettigheder, selv om vi har vendt denne realistiske læresætning på hovedet i vores hang til romantik og idealisme. Alligevel vil de fleste nok medgive, at der skal være en stat til at beskytte os, ellers kan det være nok så mange menneskerettigheder på skrift, uden at det hjælper nogen.

Jeg tænker over disse politiske elementarpartikler, når jeg ligger i min seng om aftenen til lyden af forsvarets helikopter over Nørrebro, Frederiksberg, Husum og Tingbjerg. Vi ved alle, hvad det drejer sig om, men orker næsten ikke tale mere om det. Bandevæsenet er blevet naturaliseret og normaliseret, det kan intet fakkeloptog eller nogen dialogkaffe lave om på. Nørrebro vil gradvist blive mere lovløst. Selv parkeringsvagterne holder sig væk fra de mest betændte områder.

Samtidig lyder det fra de rødvinsrøde borgmestre i de vesteuropæiske storbyer, at vold, trusler og tiltagende terror hører med til at bo i en storby – og måske har de ret, i hvert fald i globaliseringens storbyer – men det lyder unægtelig som om, de forskriver sig til både fatalismen og en politisk kynisme, som flere burde straffe ved ikke at stemme på rødvinspartierne.

Det politiske er ikke videnskab. Det er ikke biologi eller givet på forhånd. Det politiske er formet af handling, retfærdighedssans og en given tilknytning til stedet. Principper, dem har vi nok af. Nu er det jorden, der kalder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her