*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tyskland afskaffer (måske) ikke sig selv

Vores nabo mod syd er så småt ved at blive et land igen – og mere end en forfatning.

Det tyske forbundsdagsvalg nærmer sig med syvmileskridt og tvinger tyskerne til at interessere sig for andet end økonomisk afkast. Det orker de tilsyneladende ikke, for det går så godt for tysk økonomi, at de synes, de ikke behøver.

Nedenunder tyskernes velstand gemmer sig et emne, der er mere end et emne, men et omfattende problemkompleks, ikke alene i Tyskland, men i alle vesteuropæiske lande: Hvordan begrænses de samfundsproblemer, som masseindvandringen og islamiseringen har medført i årtier og vil medføre de kommende generationer?

I Tyskland er der ligesom i andre lande langt flere spørgsmål end svar og mere kritik end gangbare løsninger.

Offentligheden putter sig med iPads, fredagsslik og Netflix, som var der tale om et forbipasserende uvejr, men det gælder ikke alle. Mens Merkel tydeligvis ønsker at lægge låg på alt, er der andre, der arbejder for at vække befolkningen fra en slummer, der udspringer af lige dele velstand, magelighed og demokratisk relativisme.

Hvis man vil vide mere om dem, de andre kalder brandstiftere og racister, kan man passende sætte sig på sin flade og læse historieskribenten Jesper Vinds udmærkede nye bog Det nye højre – politik, rødder og ideer, hvori forfatteren tager temperaturen på det nye, men endnu famlende højre i tysk politik og debat.

Vind, der kan manøvrere mellem størrelser som AfD, Pegida, Junge Freiheit m.m., beskriver den tiltagende kritik af EU, migration, mainstreammedier og kampen for en normalisering af den tyske nation, så den kan komme bare lidt ud af nazismens skygge, via nedslag, besøg og interviews med centrale kilder.

Forfatteren lægger primært tingene frem, så flere kan danne sig et større billede end i den overfladiske journalistik, der præger de fleste nyhedsmedier, og han løfter tilmed sløret for den mere intellektuelle del af det relativt nye højre, der vokser frem også på mere etablerede medier og platforme. Tyskland er så småt ved at blive et land og en kultur igen – ikke bare en forfatning.

Hvor Vind er mestendels refererende og beskrivende – og indimellem tør – lægger den konservative amerikanske kommentator Daniel Pipes ikke fingrene imellem, når han ser på dagens Tyskland.

Pipes er især ude efter kansler Merkel. Hendes beslutning for to år siden om at åbne Tyskland for 1 mio. mennesker fra Syrien og andre steder i Mellemøsten, er i hans øjne et vendepunkt ikke bare i tysk, men europæisk historie.

Der var ikke kun tale om en hidtil uset stor og hastig masseindvandring af primært unge mænd om hvem, vi stort set intet ved. Beslutningen har desuden skabt en dyb strid om, hvad Vesteuropa stiller op med den eksplosive migration i årtier fremover, mener Pipes, og delt kontinentet i dem, der ønsker at standse indvandringen fra muslimske områder og dem, der mener, at den må eller skal fortsætte.

Hvis det så bare var det.

De fleste ville nok ikke have de store reservationer over for en større demografisk og kulturel mangfoldighed i Europa, hvis der var tale om vietnamesiske vaner, kinesisk kultur eller andre ikke-vestlige minoriteter. Det er muslimerne og deres normer, slaget står om, og det ved vi godt, også dem, der benægter samme.

Det er muslimerne, ikke fordi de er muslimer, men fordi de i stort mål vedbliver at være det i Europa i denne betydning: Uden særlig stor vilje til at assimilere sig ind i deres nye hjemland, men i stedet foretrækker at leve i enklaver og klaner, styret af patriarkalske normer og en adfærdsregulering, der synes at blive stedse mere religiøst dikteret og være stadig mere i opposition til det omgivende samfund med hele pivtøjet af burka og niqab.

Daniel Pipes tøver ikke med at kalde islam for en imperialistisk tro, eftersom mange muslimske indvandrere og efterkommere ønsker at erstatte den eksisterende europæiske civilisation, som de ser ned på, med et islamisk samfund, som de ser op til.

Hvis blot islam var en religion ligesom alle andre, ville der ikke være så megen ballade. Men islam er ikke blot en indvendig religion, den er sandelig også en udvendig manual. I korte træk en manual for mænds dominans over kvinder, kristne og andre undermennesker, der ikke abonnerer på den såkaldt hellige bog med alle dens konkrete regler om dit og dat.

Noget af dette er så småt ved at dæmre i Tyskland. Med den tidligere socialdemokratiske finansminister Thilo Sarrazins rå ord fra 2009, citeret fra Jesper Vinds bog: »Jeg behøver ikke at anerkende nogen, der lever af staten, men som afviser denne stat. Nogen, som ikke sørger fornuftigt for deres børn, men konstant producerer små nye tørklædepiger«.

Måske er der alligevel håb. Med bare lidt mere mod, lidt mere vrede og lidt mindre selvforagt kan tyskerne muligvis få vendt skuden.



Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her