*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Luther og Hamlet

I det indre er vi frie, i det ydre er vi begrænsede. Mød et umage par, som har mere tilfælles, end du muligvis tror.

Der spilles Hamlet ved Kronborg i Helsingør på formfuldendt engelsk, og det kalder på en tysk djævel. For Shakespeares Hamletfigur ville knap nok have været mulig uden Martin Luther, hvis berygtede teser fejrer 500 års-jubilæum i år. Når vi andægtigt lytter til Hamlet og Ofelias monologer og trængsler, må vi sende en venlig tanke til den gamle, tykke munk. Også her har han en finger med i spillet.

Det var teaterdirektør ved Hamletscenen Lars Romann Engel, der under en samtale bragte mig på sporet for nogle måneder siden, og når man først betragter Hamlet i lyset af Luther, ser man en helt ny prins af Danmark. Man kan så tolke denne figur mere eller mindre idealistisk, men Luthers blivende betydning for Shakespeares mest berømte stykke, der sættes op i Helsingør i disse uger, er ikke til at komme udenom.

Når vi læser det klassiske stykkes indledende scener, mærker vi Hamlets skuffelse. Han vil ikke hjem til intrigerne, mordet, onklen, moderen. Han vil tilbage til Tyskland, hvor han har studeret, tilbage til vennerne, til det frie liv. Han forestiller sig, at det må være muligt at træde ud af de sociale konventioner og begynde på ny som et autonomt væsen. Vi kan måske opfatte ham som en utilpasset teenager, men han viser sig at være mere end det. Mens Luther gjorde op med pavekirken og al dens udvendige patos, vil Hamlet gøre op med slægtens og traditionens magt i Danmark. I stedet for hoflivets Helsingør drømmer han om Wittenbergs venskaber og videnskab.

Men hans løbebane er allerede målt op. Han er kaldt hjem; han må acceptere den nye orden, og dertil er han så uheldig at møde spøgelset, som sætter dramaet i gang.

Vi holder instinktivt med Hamlet, men aner, at han får det svært, ikke mindst med sig selv. Scene for scene, akt for akt gribes han af mistro og vildrede og føres nedad slisken af noget, der minder om tyngdekraft.

Når han skal handle, tøver han. Når han bør vente, handler han overilet. Han tynges af krav og forventninger og stoler ikke på dem, de kommer fra.

Hamlet, vor lutheranske helt, ser indad og mærker, at selvet er dybt og eksistentielt og dramatiserer således Reformationens centrale indsigter om samvittigheds- og trosfrihed og forbereder vejen for Oplysningstidens politiske filosofi om myndighed og dømmekraft. I dette øjeblik bliver alt til et spørgsmål om at være eller ikke være.

Hamlet vil være sig selv, men udvikler sig til noget af en stodder og lader sig fange i en boble, et ekkokammer uden skyld og ansvar. Hans kobling mellem sansninger og handlinger går i stykker. Alting kommer til at handle om ham selv, mens han spiller sindssyg for at afsløre kongemordernes gerninger. Han elsker friheden så højt, at han glemmer at frygte sig selv og tror, han er solen i den nyopdagede kopernikanske kosmologi, mens alle andre mennesker er jord, han kan spadsere henover. Ofelia, tidligere venner, folk, der stoler på ham.

Hvor megen frihed kan mennesket rumme, det er det egentlige spørgsmål i Hamlet. For at være er også at anerkende grænser, herunder sine egne.

Som den tyske filosof Rüdiger Safranski peger på i en af sine bøger, er det autentiske ved mennesket netop afgrænset og kan ikke rumme hele menneskeheden eller udmøntes i et »verdensborgerskab«. Hamlet mister jordforbindelsen, fordi han vil være mere, end han er, og forsøger at hævne mere, end han kan. I stedet for sin hvileløse higen efter den ultimative retfærdighed ville han have haft godt af en tur i skoven. Hvis man tager alting for nært, bliver man til sidst fremmed for sig selv.

Det er således Luther snarere end Hamlet, der viser vej gennem den eksistentielle labyrint, når han understreger, at mennesket er åndelig fri, men fysisk trælbunden. I det indre er vi frie, i det ydre er vi begrænsede. Dette var det revolutionære budskab om menneskets lod, som Luther gjorde sig til talsmand for, og som Hamlet tumlede med uden at finde svar, men som hans skaber, altså Shakespeare, gav os mulighed for at tænke over igen og igen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her