*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Farvel og tak til Mogens Lykketoft

Mogens Lykketoft er emblematisk for den del af 68-bevægelsen, der gik ind i politik og fik medhold det meste af vejen, og som er hovedansvarlig for de fleste af Danmarks strukturelle problemer.

Politikerleden vokser over det meste af Vesteuropa, og det er sandt for dyden intet mysterium. Etablerede medier, såkaldte eksperter, indskrænkede akademikere og politikere og den skrumpende del af det pæne borgerskab og metro-venstre, der stadig lever i ghettoer med sushibarer og speltbrød fremfor indvandrerbander og beskyttelsespenge, er bekymrede. Vi andre må opfatte det som et sundhedstegn.

Tag nu f.eks. Mogens Lykketoft, Socialdemokratiets svar på Nokia-telefonen, der er så venlig at gå af ved næste valg og kan se frem til kilometervis af festtaler, portrætudsendelser samt en ministerpension, der rækker langt ud i evigheden.

Én ting må man give ham: Hvad den mand har måttet lægge øre til gennem tiden, ikke mindst fra egen mund, ville for længst have taget livet af sartere og større sjæle.

Men Mogens Lykketoft er en hård banan, når det gælder bullshit; gift for fjerde gang foruden forhenværende skatteminister, finansminister, udenrigsminister, partiformand, formand for Folketinget og for FN's generalforsamling – alt sammen efter at være blevet valgt ind i Folketinget tilbage i 1981, hvilket samtidig fortæller os, at han har været med i al den tid, ledende partier og politikere efter bedste evne har forsøgt at afvikle Danmark ved at »udvikle« landet i takt med forbipasserende modeluner og ideologiske griller.

Grillerne burde ret beset være blevet gennemskuet af et parti, der hævder at have rod i den danske muld og den sunde arbejderfornuft. Men nej, Mogens Lykketoft red med strømmen, gjorde han, sammen med kumpanerne Ritt Bjerregaard, Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen, selv om portrætudsendelserne i DR og TV2 snart vil fortælle den modsatte historie om en progressiv og modig aktivist for en masse gode ting.

I 1970'erne var Mogens Lykketoft EF-modstander sammen med det meste af venstrefløjen, men det var en stakket frist. I 80'erne var han kun imod det indre marked, men til gengæld på fornavn med Cubas Fidel Castro, hvem han besøgte og hvis »samba-socialisme«, han roste.

Men så skete der noget. Berlinmuren faldt, og Lykketoft lagde sig ned for alt, hvad der hed EU; pludselig ville han sågar have Danmark med i euroen, for hvad skulle vi dog med kronen? Ud fra samme føderale logik kritiserede han for nylig, at briterne overhovedet fik lejlighed til at stemme om deres medlemskab af EU. Den slags skulle man naturligvis ikke overlade til pøbelen.

Muhammedkrisen afslørede samme vankelmod hos vor mand i skysovs. Hvor han førhen havde haft en vis veneration for debat og kritik, ikke mindst når det gjaldt USA, Vietnamkrigen og Israel, mente Mogens Lykketoft nu pludselig, at »man godt kan være så omsorgsfuld, at der ikke er nogen, der føler sig provokeret«. Udtalelsen faldt interessant nok kort efter det væbnede angreb på den franske satireavis Charlie Hebdo. Moralen var klar: Hold din kæft, hvis truslen er konkret og korannisk nok. Står der en gruppe utilpassede unge arabere og råber og skriger, så kig den anden vej og tænk på noget andet. Det var nok et knæfald for voldsmændenes veto.

Men den socialdemokratiske rorgænger har altid været en fleksibel og overlevelsesdygtig herre. Sidste år opfordrede han det ene øjeblik danskerne til at modtage mange flere migranter fra Afrika og sende endnu flere penge sydpå. For nylig efterlyste han så EU's ydre grænser – efter i årevis at have arbejdet på at afskaffe dem.

Mogens Lykketoft er mere end Mogens Lykketoft. Han er emblematisk for den del af 68-bevægelsen, der gik ind i politik og fik medhold det meste af vejen, og som er hovedansvarlig for de fleste af Danmarks strukturelle problemer den dag i dag, herunder ægteskabet mellem den generøse velfærdsstat og den massive indvandring fra islamiske områder, opløsningen af folkeskolen og fagligheden, den offentlige sektors eksplosion, tabet af historisk bevidsthed og overgivelsen til det liberale mantra om åbenhed og tolerance herfra og til Mekka. Zigzag er en eufemisme for hans politiske arv.

Som historiker og forfatter Henrik Jensen udtalte til Kristeligt Dagblad i går, så udviklede der fra 60'erne og frem en »afsmag for det nationale, hvor vores fælles fortid blev set som noget irrelevant, noget, som kun bagudskuende mennesker gik op i. Man skulle i stedet interessere sig for resten af verden, have udsyn og den slags.«

Mogens Lykketoft lod karakteristisk nok fipskægget falde og viste sit bare ansigt, hvorpå der stod skrevet, at her ser I en mand, der først og fremmest tjener magten og sig selv, og ikke har andet til overs for fædrelandet end et skuldertræk og en grimasse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
22.09.17, 15:44
Alt for mange stoler blindt på de informationer, som de får gennem deres søgninger på Google. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.09.17, 15:32
Af Olav Skaaning Andersen
22.09.17, 11:27
Der er fremgang at spore, men statsministeren slider stadig med sin troværdighed Læs mere
Af Rune Lund
22.09.17, 10:07
En månedlang kamp med ministerspørgsmål i lange baner har presset en modstræbende regering til at lukke leasing-skattehullet. Det er en stor sejr, der potentielt kan måles i milliarder af kroner. Læs mere
Af Jens Kindberg
22.09.17, 06:12
Nu starter nedsmeltningen hos Det Radikale Venstre Læs mere
Af Signe Munk
21.09.17, 18:03
Jo, Løkke, Pape og Samuelsen. Nedskæringer for 1 mia. på vores uddannelser kan mærkes. Det er helt sort. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.09.17, 13:07
Cykling er konservativt. Den dyrker gentagelsen, vanen, øvelsen, kontinuiteten og respekten for det givne. Cykling er ikke kun en kirke, cykling er også en kongerække. Læs mere
Af Rune Lund
21.09.17, 12:07
Der er flertal for en omlægning af registreringsafgiften, der fremmer miljø, sikkerhed og lukker skattehuller. DF kan vælge at banke regeringen på plads, eller lade sig kue af Liberal Alliance. Læs mere
Af Holger K Nielsen
20.09.17, 15:11
For nylig kom det frem at Stanislav Petrov er død. Eller rettere: han døde i maj måned men først nu er dødsfaldet kommet frem til en større offentlighed Læs mere
Af Anders Vistisen
20.09.17, 10:42
De Konservatives formand i EU-Parlamentet vil undertrykke anderledes tænkende og har et føderalistisk syn på fremtidens EU Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her