*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Debil mobil i folkeskolen

Vi har lagt os ned for mobiler, tabletter og pc'er og tilladt digitaliseringen at vinde indpas overalt i vores liv, skole og hjem.

Blind høne kan som bekendt også finde korn. Dagbladet Politiken har i en række artikler og kronikker sat fokus på digitaliseringen af folkeskolen og gymnasiet og børn og unges mobilvaner. Det er nedslående læsning, og alle forældre med skolebørn må kunne nikke genkendende til den digitale teknologis epokale konsekvenser. Så kan de være nok så utilsigtede. Virkningen er den samme.

En undersøgelse foretaget af konsulent Søren Hebsgaard blandt knap 3.000 gymnasieelever peger på, at en tredjedel bruger deres smartphone til at tjekke Facebook, Snapchat, Instagram eller Netflix – i timerne. For tænk, hvis de gik glip af noget. Sidste år lagde Facebook tal frem, der viste, at voksne i gennemsnit kigger på deres telefon 30 gange dagligt, mens tallet er 150 gange – eller hvert 6. vågne minut – for de unge født omkring årtusindskiftet, hvilket får speciallæge og forfatter til bogen Sluk – kunsten at overleve i en digital verden Imran Rashid til at konkludere, at disse unge menneskers hjerner typisk vil være mere forankret i den digitale verden end i den fysiske verden.

Det indlysende pædagogiske og politiske skridt er at få standset teknologiens invasion af børnenes, færdighedernes og dannelsens univers ved hjælp af konsekvente regler og grænser, der atter gør fordybelse og koncentration mulig i de år af børnenes liv, hvor de er mest modtagelige for lærdom, metode og nye intellektuelle kompetencer. Det kan f.eks. gøres ved at forbyde tændte mobiltelefoner i timerne. Det kan også gøres ved at slukke pc'er, når noget skal læres og ikke bare leges.

Men det kommer ikke til ske.

Min egen generation har tabt ikke alene sit hjerte, men også sin fornuft til den nye teknologi og givet de yngre generationer fripas til at gå på opdagelse i digitaliseringens forunderlige og uendelige eventyrverden på de tidspunkter af dagen, hvor de gerne skulle lære noget i en lang række nyttige og almendannende fag samt være en del af et konkret, fysisk, verdsligt og hverdagsagtigt fællesskab.

Vi har – med et fint ord – hypertilpasset os digitaliseringen og tilladt den at vinde indpas overalt i vore liv, også børnenes. Vi har lagt os ned for mobiler, tabletter og pc'er. Vi har brugt formuer på at digitalisere undervisningen i folkeskolen og så godt som afskaffet tavlen, kridt, kladdehæfter og kunsten at tage noter i hånden til tords for, at de alle har fungeret i århundreder og været med til at give den skriftlige, faglige, videnskabelige og åndelige europæiske civilisation en vis vitalitet og dominans i verden. Det er alt sammen ved at være fortid.

Desuden viser al erfaring, at man husker det, man har skrevet i hånden, meget bedre end det, man hamrer ned på et tastatur eller propper i et slideshow. Jeg taler af egen erfaring. Jeg er ingen helgen. Men forstår, hvad der er ved at gå tabt.

Håndgribeligheden er simpelthen befordrende for tanken. Det taktile fremmer forståelsen, mens det digitale forstyrrer og ødelægger refleksion og den fælles ramme.

Skiftende undervisningsministre har ikke haft blik for videnskulturerens fundament i løbet af den seneste generation. Istedet har de og vi været forblændet af IT som det nye guld. Guld har det sandelig vist sig at være, men ikke for undervisningen, ikke for indlæringen, ikke for unge menneskers evne til at koncentrere sig om et stykke fagligt arbejde, uanset om det er håndens eller åndens.

Opmærksomhedsindustrien har vundet over koncentrationskulturen. Mødet med og eksistensen i den fysiske, sanselige verden har tabt til en virtuel kakofoni af billeder, likes, opmærksomhed og skamløs narcissisme. Som porøse jegphones går vore poder gennem skole og hjem, mens mor og far i virkeligheden synes, det er meget rart med lidt frihed fra børnenes krævende og eksistentielle tilstedeværelse.

Skolen, der skulle have været en bastion af viden og læring, har givet los og omfavnet den trojanske hest, digitaliseringen viste sig at være. Teknokraterne har fået større budgetter, Microsoft og Apple har taget pengene, og børnene har naturligvis gjort, som de fik besked på, og som de så deres forældre gøre og udnyttet den frihed, teknologien giver børn i alle aldre. Men misbruget falder tilbage på os, de voksne.

Det er på tide, vi tager ansvar.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
21.08.17, 11:55
Vores muslimske landsmænd skal i langt højere grad aktiveres i kampen mod radikalisering og terrorisme. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.17, 11:17
Så stedmoderligt har vi behandlet historien, at vi kalder den fortid. Den var død, borte, forbi. Men nu kommer den igen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
19.08.17, 18:40
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.08.17, 14:05
Psykologisk er der tale om en kognitiv dissonans, hvor ens eget verdensbillede af islam, ikke passer overens med virkelighedens islam. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
19.08.17, 12:07
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan. Læs mere
Af Annika Smith
18.08.17, 15:18
Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.08.17, 08:19
Trump har vist sig at være problemet. Ikke løsningen. Læs mere
Af Holger K Nielsen
17.08.17, 14:59
Det hævdes ofte, at kun handlinger betyder noget i politik. Hvad man går rundt og siger er ligegyldigt, for det er kun ord. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.08.17, 08:32
Tolerancen og mangfoldigheden har trange kår på Berlingske. Læs mere
Af Finn Slumstrup
16.08.17, 17:07
Farvel og tak. Jeg trækker mig bukkende tilbage. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her