*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Debil mobil i folkeskolen

Vi har lagt os ned for mobiler, tabletter og pc'er og tilladt digitaliseringen at vinde indpas overalt i vores liv, skole og hjem.

Blind høne kan som bekendt også finde korn. Dagbladet Politiken har i en række artikler og kronikker sat fokus på digitaliseringen af folkeskolen og gymnasiet og børn og unges mobilvaner. Det er nedslående læsning, og alle forældre med skolebørn må kunne nikke genkendende til den digitale teknologis epokale konsekvenser. Så kan de være nok så utilsigtede. Virkningen er den samme.

En undersøgelse foretaget af konsulent Søren Hebsgaard blandt knap 3.000 gymnasieelever peger på, at en tredjedel bruger deres smartphone til at tjekke Facebook, Snapchat, Instagram eller Netflix – i timerne. For tænk, hvis de gik glip af noget. Sidste år lagde Facebook tal frem, der viste, at voksne i gennemsnit kigger på deres telefon 30 gange dagligt, mens tallet er 150 gange – eller hvert 6. vågne minut – for de unge født omkring årtusindskiftet, hvilket får speciallæge og forfatter til bogen Sluk – kunsten at overleve i en digital verden Imran Rashid til at konkludere, at disse unge menneskers hjerner typisk vil være mere forankret i den digitale verden end i den fysiske verden.

Det indlysende pædagogiske og politiske skridt er at få standset teknologiens invasion af børnenes, færdighedernes og dannelsens univers ved hjælp af konsekvente regler og grænser, der atter gør fordybelse og koncentration mulig i de år af børnenes liv, hvor de er mest modtagelige for lærdom, metode og nye intellektuelle kompetencer. Det kan f.eks. gøres ved at forbyde tændte mobiltelefoner i timerne. Det kan også gøres ved at slukke pc'er, når noget skal læres og ikke bare leges.

Men det kommer ikke til ske.

Min egen generation har tabt ikke alene sit hjerte, men også sin fornuft til den nye teknologi og givet de yngre generationer fripas til at gå på opdagelse i digitaliseringens forunderlige og uendelige eventyrverden på de tidspunkter af dagen, hvor de gerne skulle lære noget i en lang række nyttige og almendannende fag samt være en del af et konkret, fysisk, verdsligt og hverdagsagtigt fællesskab.

Vi har – med et fint ord – hypertilpasset os digitaliseringen og tilladt den at vinde indpas overalt i vore liv, også børnenes. Vi har lagt os ned for mobiler, tabletter og pc'er. Vi har brugt formuer på at digitalisere undervisningen i folkeskolen og så godt som afskaffet tavlen, kridt, kladdehæfter og kunsten at tage noter i hånden til tords for, at de alle har fungeret i århundreder og været med til at give den skriftlige, faglige, videnskabelige og åndelige europæiske civilisation en vis vitalitet og dominans i verden. Det er alt sammen ved at være fortid.

Desuden viser al erfaring, at man husker det, man har skrevet i hånden, meget bedre end det, man hamrer ned på et tastatur eller propper i et slideshow. Jeg taler af egen erfaring. Jeg er ingen helgen. Men forstår, hvad der er ved at gå tabt.

Håndgribeligheden er simpelthen befordrende for tanken. Det taktile fremmer forståelsen, mens det digitale forstyrrer og ødelægger refleksion og den fælles ramme.

Skiftende undervisningsministre har ikke haft blik for videnskulturerens fundament i løbet af den seneste generation. Istedet har de og vi været forblændet af IT som det nye guld. Guld har det sandelig vist sig at være, men ikke for undervisningen, ikke for indlæringen, ikke for unge menneskers evne til at koncentrere sig om et stykke fagligt arbejde, uanset om det er håndens eller åndens.

Opmærksomhedsindustrien har vundet over koncentrationskulturen. Mødet med og eksistensen i den fysiske, sanselige verden har tabt til en virtuel kakofoni af billeder, likes, opmærksomhed og skamløs narcissisme. Som porøse jegphones går vore poder gennem skole og hjem, mens mor og far i virkeligheden synes, det er meget rart med lidt frihed fra børnenes krævende og eksistentielle tilstedeværelse.

Skolen, der skulle have været en bastion af viden og læring, har givet los og omfavnet den trojanske hest, digitaliseringen viste sig at være. Teknokraterne har fået større budgetter, Microsoft og Apple har taget pengene, og børnene har naturligvis gjort, som de fik besked på, og som de så deres forældre gøre og udnyttet den frihed, teknologien giver børn i alle aldre. Men misbruget falder tilbage på os, de voksne.

Det er på tide, vi tager ansvar.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
23.06.17, 17:18
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik. Læs mere
Af Annika Smith
23.06.17, 16:27
… og får næsten ondt i maven af det. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.06.17, 14:35
25 år efter EM-guld: Tilskuere og tv-seere falder fra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.17, 08:55
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter. Læs mere
Af Josephine Fock
23.06.17, 06:38
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler. Læs mere
Af Victor Boysen
22.06.17, 15:01
Det er synd for de kongelige, at de ingen rettigheder har. Lad os slippe dem fri. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
22.06.17, 13:18
Vores ekstremt omfattende velfærdsstat har den slagside, at det personlige ansvar er ved at lide en stille kvælningsdød. Det så vi et skræmmende godt eksempel på forleden. Læs mere
Af Jens Kindberg
22.06.17, 10:38
Hvis Frank Jensen var en ludobrik, så var han slået hjem. Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.17, 22:38
At du skulle løbe halvtosset rundt på en hospitalsgang, tabe dig 10 kilo af stress og endda gemme dig helt alene på et toilet og græde af frustration, det har du og dine kære ikke regnet med. Læs mere
Af Angela Brink
20.06.17, 22:32
Jeg elsker Folkemødet, men forholdt mig forud for det kritisk til begivenheden. Det skulle jeg aldrig have gjort … Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her