*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Debil mobil i folkeskolen

Vi har lagt os ned for mobiler, tabletter og pc'er og tilladt digitaliseringen at vinde indpas overalt i vores liv, skole og hjem.

Blind høne kan som bekendt også finde korn. Dagbladet Politiken har i en række artikler og kronikker sat fokus på digitaliseringen af folkeskolen og gymnasiet og børn og unges mobilvaner. Det er nedslående læsning, og alle forældre med skolebørn må kunne nikke genkendende til den digitale teknologis epokale konsekvenser. Så kan de være nok så utilsigtede. Virkningen er den samme.

En undersøgelse foretaget af konsulent Søren Hebsgaard blandt knap 3.000 gymnasieelever peger på, at en tredjedel bruger deres smartphone til at tjekke Facebook, Snapchat, Instagram eller Netflix – i timerne. For tænk, hvis de gik glip af noget. Sidste år lagde Facebook tal frem, der viste, at voksne i gennemsnit kigger på deres telefon 30 gange dagligt, mens tallet er 150 gange – eller hvert 6. vågne minut – for de unge født omkring årtusindskiftet, hvilket får speciallæge og forfatter til bogen Sluk – kunsten at overleve i en digital verden Imran Rashid til at konkludere, at disse unge menneskers hjerner typisk vil være mere forankret i den digitale verden end i den fysiske verden.

Det indlysende pædagogiske og politiske skridt er at få standset teknologiens invasion af børnenes, færdighedernes og dannelsens univers ved hjælp af konsekvente regler og grænser, der atter gør fordybelse og koncentration mulig i de år af børnenes liv, hvor de er mest modtagelige for lærdom, metode og nye intellektuelle kompetencer. Det kan f.eks. gøres ved at forbyde tændte mobiltelefoner i timerne. Det kan også gøres ved at slukke pc'er, når noget skal læres og ikke bare leges.

Men det kommer ikke til ske.

Min egen generation har tabt ikke alene sit hjerte, men også sin fornuft til den nye teknologi og givet de yngre generationer fripas til at gå på opdagelse i digitaliseringens forunderlige og uendelige eventyrverden på de tidspunkter af dagen, hvor de gerne skulle lære noget i en lang række nyttige og almendannende fag samt være en del af et konkret, fysisk, verdsligt og hverdagsagtigt fællesskab.

Vi har – med et fint ord – hypertilpasset os digitaliseringen og tilladt den at vinde indpas overalt i vore liv, også børnenes. Vi har lagt os ned for mobiler, tabletter og pc'er. Vi har brugt formuer på at digitalisere undervisningen i folkeskolen og så godt som afskaffet tavlen, kridt, kladdehæfter og kunsten at tage noter i hånden til tords for, at de alle har fungeret i århundreder og været med til at give den skriftlige, faglige, videnskabelige og åndelige europæiske civilisation en vis vitalitet og dominans i verden. Det er alt sammen ved at være fortid.

Desuden viser al erfaring, at man husker det, man har skrevet i hånden, meget bedre end det, man hamrer ned på et tastatur eller propper i et slideshow. Jeg taler af egen erfaring. Jeg er ingen helgen. Men forstår, hvad der er ved at gå tabt.

Håndgribeligheden er simpelthen befordrende for tanken. Det taktile fremmer forståelsen, mens det digitale forstyrrer og ødelægger refleksion og den fælles ramme.

Skiftende undervisningsministre har ikke haft blik for videnskulturerens fundament i løbet af den seneste generation. Istedet har de og vi været forblændet af IT som det nye guld. Guld har det sandelig vist sig at være, men ikke for undervisningen, ikke for indlæringen, ikke for unge menneskers evne til at koncentrere sig om et stykke fagligt arbejde, uanset om det er håndens eller åndens.

Opmærksomhedsindustrien har vundet over koncentrationskulturen. Mødet med og eksistensen i den fysiske, sanselige verden har tabt til en virtuel kakofoni af billeder, likes, opmærksomhed og skamløs narcissisme. Som porøse jegphones går vore poder gennem skole og hjem, mens mor og far i virkeligheden synes, det er meget rart med lidt frihed fra børnenes krævende og eksistentielle tilstedeværelse.

Skolen, der skulle have været en bastion af viden og læring, har givet los og omfavnet den trojanske hest, digitaliseringen viste sig at være. Teknokraterne har fået større budgetter, Microsoft og Apple har taget pengene, og børnene har naturligvis gjort, som de fik besked på, og som de så deres forældre gøre og udnyttet den frihed, teknologien giver børn i alle aldre. Men misbruget falder tilbage på os, de voksne.

Det er på tide, vi tager ansvar.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her