*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den Korte Avis og mediernes lange deroute

Bag kampagnen mod Den Korte Avis anes en større og vigtigere diskussion om mediesituationen generelt.

Kampagnen mod Den Korte Avis rummer flere interessante lag.

Et er, at en lang række af velrenommerede virksomheder i Danmark tilsyneladende ikke aner, hvor de reklamerer. Det er således kommet bag på dem, at den ”mediepakke”, de har købt, indeholder annoncer i Den Korte Avis. Der må sidde nogle marketingschefer med røde ører.

En anden slående observation er, hvor lidt der skal til for at danske virksomheder bukker og nejer for den første, der kalder andre racister. Velkommen til Neanderthal: Der skal bare en enkelt facebookaktivist til med en diffus, men politisk korrekt anklage, og så ruller sagen. Nordea reagerer som en teenager, det samme gør hele perlerækken af andre teenagervirksomheder med fine navne som  Elgiganten, Telia, IKEA, Samsung Danmark, Spies, Nespresso, McDonald's, YouSee, JustEat, Fredericia Teater osv. osv. 29 i alt, indtil videre.

Hvad virksomhederne kunne have svaret, er, at de naturligvis går ud fra, at forbrugerne kan tænke selv. Jeg mener, flere af dem annoncerer jo allerede i nationale medier, som ledes eller domineres af Journalistisk Venstreparti, hvis nyhedsdækning er propaganda i varierende grader, skønt langt mere subtil end DKA's.

Lad os bare sige det, som det er: Virksomhedernes reaktionsmønster skyldes næppe nogen kvalificeret holdning til DKA, men handler om virksomhedernes varetagelse af deres eget image. Virksomheder, der skal overleve på et kompetitivt marked, må i sagens natur pleje opfattelsen af sig selv blandt fremtidige såvel som nuværende kunder.

Problemet er blot, at man mærker deres følagtighed og bliver forstemt.

Idet deres marketingsafdelinger tydeligvis famler i blinde, når det gælder, hvor de reklamerer for deres produkter og ydelser, må man formode, at de knap nok læser aviser, endsige følger med i ret meget, der f.eks. har med indvandring og islam at gøre. Hvorfor skulle de også det? Ja, lige bortset fra, at deres kunder måske også engang imellem læser Den Korte Avis eller andre alternative medier – eller måske ligefrem kerer sig om deres lands og børns fremtid.

En virksomheds image har med andre ord flere facetter. Det er ikke nok at være ambassadører for en postuleret anstændighed, der i praksis er farvet af venstredrejede eller kulturradikale antagelser og konklusioner. Virksomheder skal også helst fremstå troværdige. Her kniber det for de kommercielle flokdyr.

Et tredje element i kampagnen mod det berygtede netmedie, der vel at mærke er vokset ganske betragteligt på kort tid, er Danmarks Radios engagement i at få ødelagt DKA's finansielle grundlag. Det var således en profileret radiovært på P3, der satte turbo på kampagen ved at opfordre annoncørerne til at trække sig og udskamme de virksomheder, der endnu ikke havde gjort det. Medarbejderen er siden blevet bedt om at give en undskyldning, men da var skaden sket. Journalisten kan derimod fortsætte sit virke i det skatteyderbetalte parallelsamfund, der hedder DR.

Misforstå mig ikke: Virksomheder har naturligvis suveræn ret til at afgøre, hvor deres annoncer bringes. De betaler jo for dem.

Striden drejer sig heller ikke om ytringsfrihed. Intet medie har ret til at holde på bestemte annoncører.

Af samme grund kan en regering, der er til noget, vælge at skære DR og TV 2 ned til en mere rimelig størrelse end tilfældet er i dag. Heller ikke dét ville være en trussel mod ytringsfriheden.

Bag kampagnen mod Den Korte Avis anes en større og vigtigere diskussion om mediesituationen generelt. Sagen i sin korthed er, at vi har alt for mange nationale medier i Danmark. For mange i den forstand, at de ikke alle kan overleve – uden subsidier af den ene eller anden art.

I forvejen går DR og TV 2 de private medier i bedene med hjemmesider proppet med gratis indhold, som private aktører ikke kan producere gratis. Statsmedierne kannibaliserer de private medier.

Samtidig vokser utilfredsheden med både de private mainstreammedier og de skatteyderbetalte public service-medier i hele Vesteuropa. Det er baggrunden for de nye protestmedier. Alt for ofte oplever vi, at medierne leverer noninformation i strid med deres egne presseetiske regler.

Mange taler indforstået om det postfaktuelle samfund, men verden har aldrig haft og delt flere kendsgerninger end i dag. Problemet er ikke mangel på kendsgerninger og begivenheder, men håndteringen af dem. Antallet af medier og eksplosionen af sociale medier gør, at vi ikke alene drukner i synspunkter, men også i data. Fordi vi ikke længere kan overskue vores verden, står vi tilbage med følelserne. Med dem er det nemmere. Dem kan vi nøjes med at have én og én. De er hævet over det fælles ansvar.

Mediernes udfordring er at dokumentere og sætte tildragelser og begivenheder i perspektiv og relief. Det tager tid og kvalificeret arbejdskraft. Sådan noget koster penge. Dem har medierne stedse færre af, mens de statslige medier lever en beskyttet og privilegeret tilværelse og kører kampagner imod protestmedier.

Denne ubalance er ikke løst med kampagnen mod DKA, den er kun illustreret. Krisen fortsætter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Camilla Schwalbe
23.02.17, 16:00
"Vi har alle en forpligtelse til at tage ansvar for vores ord og gerninger. Det ansvar har ingen farve eller religion, det gælder alle mennesker." Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.17, 11:58
Glem Trump for en stund. Spændingerne i Sverige handler om mere og andet end det og bliver også dansk virkelighed, hvis vi lader stå til. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.02.17, 11:19
Præcise tal er ikke noget, de svenske eliter synes at ønske frem. Læs mere
Af Finn Slumstrup
23.02.17, 09:22
Politikerne skal påtage sig det fundamentale ansvar for, at infrastrukturen i vort land fungerer. Læs mere
Af Siddik Lausten
21.02.17, 20:28
Retten til at fordybe sig i den kristne tro gennem konfirmationsforberedelse indenfor normal skoletid, er indskrevet som en del af folkeskoleloven. Men den gældende politiske diskurs siger, at religion og uddannelse skal adskilles. Sådan lyder argumentet i hvert fald, når det gælder bederum til vores muslimske landsmænd. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
21.02.17, 15:16
Skal der, eller skal der ikke, være bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner? Det må være op til ledelsen på den enkelte uddannelsesinstitution at afgøre. Det er ledelsen, der leder, og det er ledelsen, der bedst kan løse de problemer, som bederum måtte give. Læs mere
Af Anders Vistisen
21.02.17, 13:45
Et flertal i EU-parlamentet har vedtaget sin slagplan for Europas Forenede Stater. Det er gammelt stof, men det er for farligt til at ignorere. Læs mere
Af Samira Nawa Amini
21.02.17, 11:12
Forbud mod bedrum er en form for social og religiøs kontrol, hvor det handler om at genere muslimerne og på trods af religionsfriheden forbyde dem at praktisere deres religion. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.02.17, 13:52
Norwegian Bank er vokset til en størrelse svarende til Arbejdernes Landsbank på kun 10 år – hvor ville det være godt, hvis vi også havde vilkår, som gjorde dette muligt i Danmark Læs mere
Af Angela Brink
19.02.17, 23:15
Der er brug for, at vi husker – og efterlever – det, som Jørgen Kieler, der netop er gået bort, og hans søster Elsebet på hver deres måde gjorde for deres medmennesker og for Danmark under Anden Verdenskrig. Også selvom de ikke længere er der til at minde os om det. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her