*

Islamisering: fra afslørende billeder til alarmerende tal

Modernisering handler ikke om iPads, men om kultur, og kulturel identitet er noget af det vigtigste for mennesker i dag som førhen.

Billeder er stærkere end ord og tal, sådan er det bare. TV 2's dokumentarserie har anskueliggjort, hvad utallige historikere, sociologer og demografer har skrevet og sagt i årtier, og de de fire udsendelser med skjult kamera har skabt grundlag for en større naturalisme i den danske debat om islam, indvandring og integration.

Flere forstår nu, at integrationen er en by i Jylland, på Sjælland, Fyn og Øerne, dvs. et gratis begreb uden hold i den sociale virkelighed, mens de etniske enklaver vokser overalt i Vesteuropa. Indvandringen er hovedårsagen til de fleste af vore trængsler, herunder at få midlerne til at flugte med velfærdsstatens mål.

Islam er ikke bare en religion på linje med flere andre, men derimod et særtilfælde, som har skabt 1400 års social og økonomisk elendighed i Mellemøsten og Nordafrika. Nu er islam så kommet demonstrativt til Europa, mens østeuropæerne forståeligt nok vægrer sig ved at begå samme fejltagelse som i Vest.

Islam er rigtignok en landeplage, men kan ikke slås ned som en pest. Islam er en idé, og ideer kan man ikke forbyde. Men man kan standse deres konkrete udbredelse. Man kan sætte indvandringen på pause. Man kan standse opførelsen af nye moskeer og fjerne alle offentlige tilskud til diverse muslimske ”kulturforeninger” og i stedet målrette den sociale indsats til de muslimske kvinder, der tør og kan sætte sig op imod klanernes, patriarkernes, brødrenes og sønnernes magt, mens der oprustes imod det muslimske bandevæsen.

Det er alt sammen en kolossal opgave og kommer til at koste kassen. Men det kan endnu nås, selv om regeringen tøver. Hvis vi altså tør og vil. Hvis ikke, kommer dine børn og børnebørn til at betale prisen i endnu højere grad end dig.

TV 2's billeder taler deres tydelige sprog. Men der findes tal, der er endnu mere sigende, almene og alarmerende. De tal er forsvundet i debatten, så lad mig derfor minde om blot fem meningsmålinger fra de seneste år.

Den første blev offentliggjort af det tyske forskningsinstitut WZB i samarbejde med den nederlandske sociolog Ruud Koopmans i december 2013 og baserede sig på ca. 9.000 adspurgte europæiske muslimer med tyrkisk eller marokkansk baggrund i henholdsvis Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Østrig og Sverige, der i undersøgelsen blev præsenteret for en række udsagn. Her erklærede 60 pct. af de adspurgte europæiske muslimer sig enige i, at ”alle muslimer bør vende tilbage til islams rødder”, 75 pct. i at der kun findes ”én fortolkning af Koranen, som alle muslimer bør holde sig til”, og 65 pct. i at ”religiøse regler er vigtigere end sekulære love”. 44 pct. af de adspurgte erklærede sig enige i alle tre udsagn.

Tendensen var så grel, at DR's program Detektor sidste år satte et helt program i søen for at så tvivl om min og Kasper Støvrings fortolkning af undersøgelsen i henholdvis DR 2's Deadline og Debatten. Hvis man forstår undersøgelsen på dens egne præmisser, viser den, at næsten halvdelen af de adspurgte muslimer i Europa er fundamentalister, når det gælder islams rolle i samfundet, mens Støvring og jeg dengang mente, at der såmænd var belæg for at sige, at der var endnu flere.

Uanset hvad: At der findes en lang række moderate muslimske debattører i Vesteuropa er glædeligt, men bør ikke få os til at nære illusioner om værdierne blandt almindelige muslimer. De er i store træk ude af trit med de samfund, de selv har valgt at leve i.

Andre undersøgelser bekræfter desværre samme overordnede billede. Samt en tendens mere: Det er især de unge, der bliver religiøst og politisk radikalisrede. I 2007 offentliggjorde den britiske tænketank Policy Exchange en meningsmåling baseret på mere end 1.000 britiske muslimer. Heraf foretrak 37 pct. af de 16-24-årige muslimer at leve under sharia-love frem for den britiske lovgivning, hvorimod 17 pct. af de adspurgte over 55 år nærede samme ønske. Samtidig mente 36 pct. af den unge gruppe, at muslimer, som frafalder islam, bør straffes med døden, mens 19 pct. af de ældre fandt, at apostasi skal straffes med døden.

Den nyeste undersøgelse i Storbritannien foretaget af analysevirksomheden ComRes for BBC i 2015 efter det væbnede angreb på Charlie Hebdo i Paris, viste, at 20 pct. af de adspurgte muslimer finder det vestlige samfund uforeneligt med islam, og at 27 pct. af muslimerne i undersøgelsen svarede, at de havde en vis sympati for motivet for angrebet på det satiriske ugeblad, altså mere end hver fjerde, og at 32 pct. forstod motiverne bag angreb i islams navn. Sidstnævnte blev af BBC vendt til, at et flertal af britiske muslimer var imod angrebet på det franske satiremagasin, hvilket jo ikke er decideret forkert, men slører eksistensen af den store og dybe sympatisørgruppe.

Samme sympatisørgruppe dokumenteres i danske meningsmålinger fra 2009 og 2015 (den første foretaget af analyseinstituttet Capacent for DR og præsenteret af DR med den vildledende rubrik ”Muslimer vil have ytringsfrihed med håndbremse”, den anden foretaget af Wilke for JP), der viser en stigning i andelen af herboende muslimer – næsten fire ud af ti – som mener, at Koranen bør erstatte eller indgå i den sekulære lovgivning i Danmark.

Det passer med andre ord ikke, at vi ikke har omtrentlige tal for, hvor mange radikale muslimer, der lever i Vesteuropa. Hverken politikere eller journalister kan henvise til, at de ingenting ved, at det hele er uhyre kompliceret, og at man generelt set aldrig må generalisere.

Hvad vi oplever, er en islamisk vækkelse med politiske og kulturelle fordringer, sådan som den amerikanske politolog Samuel Huntington beskrev allerede for 20 år siden. Mange – og stedse flere – muslimer bliver moderne uden at tilegne sig vestlige værdier og søger i stedet tilbage til islam som kilde til identitet, mening og håb. Hverken iPads eller velfærdsydelser vil stoppe dem, tværtimod. Civilisationer forandres kun meget langsomt, de er med Huntingtons udtryk ”realiteter af ekstrem lang varighed”.

Islamiseringen er ikke alene et sikkerhedsproblem. Den er også et politisk problem – og værre endnu – den er et kulturelt problem i vor midte.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Historiker og forfatter til flere bøger, senest Søren Krarup og hans tid (2014), Absolut Sverige (2011) og Mig og Muhammed (2010).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.16, 19:19
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark. Læs mere
Af Angela Brink
27.06.16, 17:42
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
27.06.16, 17:32
23. juni er langt mere end en lærestreg. Det er en gedigen knockout, hvor resterne af EU’s gebis ligger spredt i alle fire ringhjørner. Læs mere
Af Anders Vistisen
27.06.16, 13:33
23. juni kommer til at stå som en skelsættende dag i EU´s historie. Det blev dagen, hvor briterne med deres direkte fuck-finger til jubel-europæerne vendte EU - ikke Europa - ryggen! Læs mere
Af Mikael Jalving
27.06.16, 11:52
De tror, at jorden er flad, og at Bruxelles er det nye Rom. Læs mere
Af David Trads
26.06.16, 15:06
Hvem har ansvaret for den alt for hårde tone? Det har en alliance af Dansk Folkeparti, Trykkeselskabet, Den Korte Avis og enkelte andre politikere og erhvervsfolk. De radikaliserer. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
25.06.16, 16:20
Et ret ligegyldigt emne som narkotika er omgærdet af et stort hysteri, fordi principdyrkelsen har taget overhånd. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.06.16, 20:52
Mere fordomsfuldt og uprofessionelt end DR og TV2 News bliver det ikke. En ynk på en meget vigtig aften. Læs mere
Af Angela Brink
24.06.16, 15:20
Der er grund til at være skuffet over, at briterne nu melder sig ud af EU. Men det gør det ikke meningsfuldt at affærdige 17 millioner vælgere som xenofobe nationalister. Læs mere
Af David Trads
23.06.16, 19:04
I et fællesskab som EU giver vi selvfølgelig – lille Danmark eller store Storbritannien – afkald på lidt suverænitet. Til gengæld undgår vi, at vores unge dør på kontinentets slagmarker. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her