*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er ikke første gang, islam vandrer op gennem Europa, men...

»Jeg er med flertallet«, udtalte den kække imam, og det er da ærlig snak, for såvidt man forstår hensigten.

Det chokerende ved de seneste udmeldinger fra moskeen i Grimhøj i Aarhus er ikke opfordringen til stening af utro kvinder, frafaldne og andre arabiske delikatesser, dem kender enhver, der gider sætte sig ind i islams juridiske grundlag. Det chokerende er, at de danske politikere tilsyneladende er så chokerede over at høre sandheden.

Sandheden er, at islam bygger på denne jura, hvis man læser Koranen og beretningerne om Mohammeds liv bogstaveligt, og at det ikke burde komme bag på noget oplyst menneske her 1400 år senere.

Spørgsmålet er, om vore beslutningstagere læser eller har læst Koranen? Spørgsmålet er, om de følger med i islamkritikken og har en bare rudimentær forståelse af, hvad vi har med at gøre takket være den ulyksalige import af mennesker med arabisk-islamiske og normer, vaner og forventninger.

Lad mig bare gætte: Det gør de nok ikke, og de har nok heller ikke læst Ahmed Akkaris og Massoud Fouroozandehs afslørende bøger om det islamiske miljø i Danmark på de såkaldte ”friskoler” og i de såkaldte ”kulturforeninger” og deres undergravende virksomhed. Som også folketingskandidat for SF Halime Oguz skrev i Berlingske onsdag, findes der en udbredt støtte til sharialovgivning i muslimske kredse i Danmark. Undersøgelser fra flere vesteuropæiske lande har vist samme tendens.

Vore velfriserede og på overfladen pligtopfyldende beslutningstagere følger sikkert med i mainstreammedierne, naturligvis gør de det, men det er ingen garanti for noget som helst, bortset fra et løbende spild af tid, når det gælder de afgørende spørgsmål om indvandringens demografiske, økonomiske og politiske konsekvenser. Et afledt problem er, at politikere, embedsmænd, dommere, skolefolk og forretningsliv lader til at være drænet for en basal forståelse af islams intimiderende, voldelige og terroristiske potentiale.

Det er ret vildt. Vore forfædre slap med nød og næppe gennem det 20. århundredes makabre og totalitære vanvid. De har oplevet og fortalt om nazismen og kommunismen, men lige lidt lader det til at have hjulpet på forståelsen af den nye totalitære fristelse med åndelige fordringer.

Senest er en almindelig borger ved en dansk domstol blevet dømt for ”racisme”, fordi vedkommende beskrev visse strukturelle lighedstræk mellem nazisme og islam, træk, som selv skolebørn burde kende til. Her gik man og troede, at racisme havde med racer og hudfarve at gøre, men næ, nej, ikke i dag. I dag kan ubekvemme sandheder skubbes ud ad vinduet med henvisning til, at det er ”racisme”.

Så dumme er vi blevet, og det er, som sagt, ret vildt. Vores primære juridiske institutioner, domstolene, er blevet erobret af mennesker, der ikke kan skelne mellem ideer og hudfarver og åbenbart mener, at de kan gardere sig imod at tænke sig om og bruge deres egne øjne.

Men der er håb. Ikke fra det politiske system, vorherre bevares, men fra neden, fra flere og flere kritikere af de etablerede sandheder om islam, især den moderne af slagsen.

I Norge har den ukuelige feminist Hege Storhaug udgivet en veritabel bestseller på eget forlag, en bog, der bl.a. beskriver Malmø som Nordens Marseilles og Muhammed som den fanatiker, han var og er for vor tids tilrejsende brunskjorter i Europas storbyer. Herhjemme ytrer modstandskvinder som Kathrine Lilleør, Marie Høgh og andre folkekirkepræster sig stedse skarpere om den grundlæggende forskel mellem islams patriarkalske gerningsretfærdighed og kristendommens individuelle syndsbevidsthed for kvinder såvel som mænd. Og der er flere på vej.

Skal vi forbyde moskéer?

Kun dem, der forbryder sig mod grundloven, ligesom vi skal forbyde udenlandsk finansiering af danske moskeer for at undgå fjernkontrol.

Derudover skal vi gøre, som TV 2 har gjort med et for dem sjældent mod: Infiltrere og granske disse ”lovskoler”, afklæde deres verbale slør og blotlægge deres reelle motiver, så flere kan se, hvad kernen er i islam ifølge disse fanatikere. Kernen er, at en moske uden sharia er som en cykel uden hjul.

»Jeg er med flertallet«, udtalte den kække imam Oussama El-Saadi til JP, og det er da ærlig snak, for såvidt man forstår hensigten – og muligvis profetisk. Skulle et islamisk parti på 10-15 pct. af vælgerne en dag få afgørende betydning for dannelsen af en ny regering, så vil flertallet pludselig være et andet end den socialdemokratisk-liberale majoritet, vi tager for givet i dette land, og imamen og hans venner vil tage sig betalt, f.eks. med posten som undervisnings- eller kulturminister. Siden kan den parlamentariske indflydelse vokse i takt med demografien. Modsat demokrater har islamister som regel god tid og masser af tålmodighed.

Hvad angår demografien, så forlyder det nu fra skolevæsenet i foregangslandet Sverige, at 8 pct. af dem, der bor i Sverige i aldersgruppen 16-18 år er kommet til landet i løbet af det seneste år. I visse kommuner – Borgholm, Skinnskatteberg og Åsele – er op mod hver anden teenager asylansøgende.

I 2014 blev der født 115.000 børn i Sverige. I 2015 ankom 162.00 asylansøgere til Sverige, hvoraf 71.000 angiveligt var mindreårige. Måske behøver islamisterne slet ikke vente så længe. Befolkningsudskiftningen er i fuld gang.

Det er, som den canadiske journalist og ytringsfrihedsaktivist Ezra Levant sagde i sit tv-show forleden efter et besøg i Malmø, ikke første gang, at islam vandrer op gennem Europa, men det er første gang, at det sker uden at møde nævneværdig modstand.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Finn Slumstrup
24.06.17, 09:41
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.06.17, 22:41
Nu med skandalejournalisten Sandy French som øverste chef Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.17, 17:18
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik. Læs mere
Af Annika Smith
23.06.17, 16:27
… og får næsten ondt i maven af det. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.06.17, 14:35
25 år efter EM-guld: Tilskuere og tv-seere falder fra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.17, 08:55
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter. Læs mere
Af Josephine Fock
23.06.17, 06:38
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler. Læs mere
Af Victor Boysen
22.06.17, 15:01
Det er synd for de kongelige, at de ingen rettigheder har. Lad os slippe dem fri. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
22.06.17, 13:18
Vores ekstremt omfattende velfærdsstat har den slagside, at det personlige ansvar er ved at lide en stille kvælningsdød. Det så vi et skræmmende godt eksempel på forleden. Læs mere
Af Jens Kindberg
22.06.17, 10:38
Hvis Frank Jensen var en ludobrik, så var han slået hjem. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her