*

Det er ikke første gang, islam vandrer op gennem Europa, men...

»Jeg er med flertallet«, udtalte den kække imam, og det er da ærlig snak, for såvidt man forstår hensigten.

Det chokerende ved de seneste udmeldinger fra moskeen i Grimhøj i Aarhus er ikke opfordringen til stening af utro kvinder, frafaldne og andre arabiske delikatesser, dem kender enhver, der gider sætte sig ind i islams juridiske grundlag. Det chokerende er, at de danske politikere tilsyneladende er så chokerede over at høre sandheden.

Sandheden er, at islam bygger på denne jura, hvis man læser Koranen og beretningerne om Mohammeds liv bogstaveligt, og at det ikke burde komme bag på noget oplyst menneske her 1400 år senere.

Spørgsmålet er, om vore beslutningstagere læser eller har læst Koranen? Spørgsmålet er, om de følger med i islamkritikken og har en bare rudimentær forståelse af, hvad vi har med at gøre takket være den ulyksalige import af mennesker med arabisk-islamiske og normer, vaner og forventninger.

Lad mig bare gætte: Det gør de nok ikke, og de har nok heller ikke læst Ahmed Akkaris og Massoud Fouroozandehs afslørende bøger om det islamiske miljø i Danmark på de såkaldte ”friskoler” og i de såkaldte ”kulturforeninger” og deres undergravende virksomhed. Som også folketingskandidat for SF Halime Oguz skrev i Berlingske onsdag, findes der en udbredt støtte til sharialovgivning i muslimske kredse i Danmark. Undersøgelser fra flere vesteuropæiske lande har vist samme tendens.

Vore velfriserede og på overfladen pligtopfyldende beslutningstagere følger sikkert med i mainstreammedierne, naturligvis gør de det, men det er ingen garanti for noget som helst, bortset fra et løbende spild af tid, når det gælder de afgørende spørgsmål om indvandringens demografiske, økonomiske og politiske konsekvenser. Et afledt problem er, at politikere, embedsmænd, dommere, skolefolk og forretningsliv lader til at være drænet for en basal forståelse af islams intimiderende, voldelige og terroristiske potentiale.

Det er ret vildt. Vore forfædre slap med nød og næppe gennem det 20. århundredes makabre og totalitære vanvid. De har oplevet og fortalt om nazismen og kommunismen, men lige lidt lader det til at have hjulpet på forståelsen af den nye totalitære fristelse med åndelige fordringer.

Senest er en almindelig borger ved en dansk domstol blevet dømt for ”racisme”, fordi vedkommende beskrev visse strukturelle lighedstræk mellem nazisme og islam, træk, som selv skolebørn burde kende til. Her gik man og troede, at racisme havde med racer og hudfarve at gøre, men næ, nej, ikke i dag. I dag kan ubekvemme sandheder skubbes ud ad vinduet med henvisning til, at det er ”racisme”.

Så dumme er vi blevet, og det er, som sagt, ret vildt. Vores primære juridiske institutioner, domstolene, er blevet erobret af mennesker, der ikke kan skelne mellem ideer og hudfarver og åbenbart mener, at de kan gardere sig imod at tænke sig om og bruge deres egne øjne.

Men der er håb. Ikke fra det politiske system, vorherre bevares, men fra neden, fra flere og flere kritikere af de etablerede sandheder om islam, især den moderne af slagsen.

I Norge har den ukuelige feminist Hege Storhaug udgivet en veritabel bestseller på eget forlag, en bog, der bl.a. beskriver Malmø som Nordens Marseilles og Muhammed som den fanatiker, han var og er for vor tids tilrejsende brunskjorter i Europas storbyer. Herhjemme ytrer modstandskvinder som Kathrine Lilleør, Marie Høgh og andre folkekirkepræster sig stedse skarpere om den grundlæggende forskel mellem islams patriarkalske gerningsretfærdighed og kristendommens individuelle syndsbevidsthed for kvinder såvel som mænd. Og der er flere på vej.

Skal vi forbyde moskéer?

Kun dem, der forbryder sig mod grundloven, ligesom vi skal forbyde udenlandsk finansiering af danske moskeer for at undgå fjernkontrol.

Derudover skal vi gøre, som TV 2 har gjort med et for dem sjældent mod: Infiltrere og granske disse ”lovskoler”, afklæde deres verbale slør og blotlægge deres reelle motiver, så flere kan se, hvad kernen er i islam ifølge disse fanatikere. Kernen er, at en moske uden sharia er som en cykel uden hjul.

»Jeg er med flertallet«, udtalte den kække imam Oussama El-Saadi til JP, og det er da ærlig snak, for såvidt man forstår hensigten – og muligvis profetisk. Skulle et islamisk parti på 10-15 pct. af vælgerne en dag få afgørende betydning for dannelsen af en ny regering, så vil flertallet pludselig være et andet end den socialdemokratisk-liberale majoritet, vi tager for givet i dette land, og imamen og hans venner vil tage sig betalt, f.eks. med posten som undervisnings- eller kulturminister. Siden kan den parlamentariske indflydelse vokse i takt med demografien. Modsat demokrater har islamister som regel god tid og masser af tålmodighed.

Hvad angår demografien, så forlyder det nu fra skolevæsenet i foregangslandet Sverige, at 8 pct. af dem, der bor i Sverige i aldersgruppen 16-18 år er kommet til landet i løbet af det seneste år. I visse kommuner – Borgholm, Skinnskatteberg og Åsele – er op mod hver anden teenager asylansøgende.

I 2014 blev der født 115.000 børn i Sverige. I 2015 ankom 162.00 asylansøgere til Sverige, hvoraf 71.000 angiveligt var mindreårige. Måske behøver islamisterne slet ikke vente så længe. Befolkningsudskiftningen er i fuld gang.

Det er, som den canadiske journalist og ytringsfrihedsaktivist Ezra Levant sagde i sit tv-show forleden efter et besøg i Malmø, ikke første gang, at islam vandrer op gennem Europa, men det er første gang, at det sker uden at møde nævneværdig modstand.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Historiker og forfatter til flere bøger, senest Søren Krarup og hans tid (2014), Absolut Sverige (2011) og Mig og Muhammed (2010).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
01.07.16, 10:01
Der er opstået en mat, lemmingeagtig stemning i busser og tog, lufthavne, læskure, køer, venteværelser, på caféer, natklubber og folkebiblioteker. Læs mere
Af Holger K Nielsen
30.06.16, 15:44
EM i fodbold har indtil nu ikke været en udelt fornøjelse. For mange hold, for mange dårlige kampe og slidte spillere gør, at der har været langt mellem snapsene. Med det islandske vulkanhold som undtagelsen. Om end det må erkendes, at fascinationen mere ligger i myten om David mod Goliath end i smukt fodboldspil. Læs mere
Af Finn Slumstrup
30.06.16, 11:01
Det er et deprimerende politisk teater, der udfolder sig i kølvandet på den britiske folkeafstemning. Læs mere
Af Louise Holck
30.06.16, 10:51
Vi kan ikke være bekendt at isolere børn helt ned til 15-årsalderen i op til flere uger. Det er i strid med Børnekonventionen og en lang række internationale anbefalinger. Læs mere
Af Anders Vistisen
30.06.16, 10:11
Disse dage er skelsættende i Europa, det er en tid, hvor folk er gået amok i snæversynede nationalistiske interesser. Hvor landene i Europa kæmper mod hinanden i en indbydes kamp, hvor der kun kan være en vinder - resten er tabere. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.06.16, 12:33
EU-kommissæren har stadig ikke fattet en krone af krisen og lader som om, at fem og syv er lige. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.16, 19:19
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark. Læs mere
Af Angela Brink
27.06.16, 17:42
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
27.06.16, 17:32
23. juni er langt mere end en lærestreg. Det er en gedigen knockout, hvor resterne af EU’s gebis ligger spredt i alle fire ringhjørner. Læs mere
Af Anders Vistisen
27.06.16, 13:33
23. juni kommer til at stå som en skelsættende dag i EU´s historie. Det blev dagen, hvor briterne med deres direkte fuck-finger til jubel-europæerne vendte EU - ikke Europa - ryggen! Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her