*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Til grin for licensen – igen igen igen

Danmarks Radio er mere eller mindre blevet lønførende i den danske medieverden og tiltrækker derfor også de største tåber.

Man får næsten medlidenhed med Piv Bernth, DR’s dramachef.

Næsten.

For hun har fortjent al den ballade, som hendes udtalelser til en radiostation på den anden side af jordkloden har affødt herhjemme.

At nyheden om hendes udtalelser om Dansk Folkeparti tilbage i november blev offentligt kendt ganske kort efter hendes forgængers udskamning af selvsamme politiske parti i forbindelse med tilblivelsen af flere dramaserier, har naturligvis kun hjulpet på historiens aktualitet, og den mangeårige mistanke, at afgørende dele af DR er ledet af politiske kloner langt til venstre for resten af befolkningen, synes nu at være dokumenteret. Den dramachef, der uskyldsrent og på det bestemteste afviste sin forgængers politiske dagsorden, var måneder forinden selv gået i fælden. Den eneste, der ikke forstod det, var såmænd hende selv.

Jeg må da indrømme, at jeg har siddet på afstand i vinterferiens skær og moret mig over DR’s fortsatte deroute ned i den politiske korrektheds spiral. Herregud, vi betaler jo desværre for lortet via licens og finanslov, så det mindste vi kan gøre er vel at få et grin ud af vor selvskabte misere. Glem ikke, at vi selv har valgt de politikere, som holder hånden over de ansvarlige.

Det er, som antydet, ikke sjov alt sammen, men alvorligt nok. Mens DR er berygtet for at give sine medarbejdere mundkurv på, taler vi om en højtbetalt chef, som finder det betimeligt at levere en politisk analyse, som knap nok er en teenager værdig – og som bliver bakket op af en endnu højere DR-direktør ved navn Tine Smedegaard Andersen, der som det første bedyrer, at DR skam ikke har politisk slagside og dernæst undskylder dramachefen med henvisning til hendes skoleengelsk.

Sig mig engang – hvem tror I, at I kan bedrage? Det kan kun være jer selv.

Lad os lige få med, hvad Piv Bernth fik sagt efter at hun havde undret sig over, at Helle Thorning-Schmidt ikke blev båret ind i Statsministeriet i sommer, her i dansk oversættelse:

”Vi har et højrefløjsparti, der hedder Dansk Folkeparti, der har fået mange stemmer. De kan ikke lide immigranter, og de forsøger at være meget venligt stemt over for pensionister, men det er ikke virkeligheden, for de skærer ned på andre områder, der rammer alle.”

Javelja. Det interessante er ikke vurderingen i citatets sidste del, selv om det er en diskutabel udmelding fra en myndighedsperson, der skal forestille at være nogenlunde upartisk. Det interessante er i mine øjne dramachefens præmis for overhovedet at udtale sig om politik, og som her får hende til at mene to ting: DF kan ikke lide immigranter, og DF foregiver at holde af pensionister.

Det er verbet at kunne lide, der så at sige driver hendes argumentation. Hermed reducerer hun politik til, hvem man kan lide og ikke lide, formentlig fordi det afspejler noget centralt i hendes eget univers, ja, hvor skulle det ellers komme fra?

Politik således forstået er ikke politik, men noget med at kunne lide de rigtige og være imod de forkerte. Det er pubertært og afslørende for en person, der gerne vil tages alvorligt som et voksent, professionelt væsen. Dramachefen kunne have talt om interesser eller klasser, hun kunne have peget på visse hensyn til samfundets tarv, in casu indvandringens sociale konsekvenser eller blot oplevelsen heraf, hun kunne have sagt noget om bredere tendenser i europæisk politik, ja, talt om politik som mere og andet, end hvem man kan lide eller holder med.

Piv Bernth holder formentlig med de røde, og det skal hun naturligvis have lov til. Hun skal ikke fyres, fordi hun er rød, men fordi hun ikke kan kende forskel på floskler og fakta og end ikke er i nærheden af at forstå, hvad politik er, men forveksler det med en popularitetskonkurrence og dermed er med til at udhule tiltroen til DR som en institution i befolkningens og demokratiets tjeneste. Jeg ved ikke, hvilken baggrund Piv Bernth har, men hun må kunne finde ansættelse som andet end chef i Danmarks Radio til en hyre på – jeg gætter – en million kr. om året?

Problemet er selvfølgelig, at det ikke hjælper stort at fyre Piv Bernth. Der kommer med al sandsynlighed et endnu større fjols i stedet, ja, måske venter der Thomas Vinterberg eller Sofie Gråbøl en fast stilling et sted i den offentligt finansierede mediemastodont. Danmarks Radio er mere eller mindre blevet lønførende i den danske medieverden og tiltrækker derfor også de største tåber. Efter Ingolf Gabold kom Piv Bernth, efter hende kan vi ikke vente os andet end flodbølgen.

Vi ser, som jeg skrev for mindre end tre uger siden, at DR – med få undtagelser som f.eks. børneafdelingen og et par radioudsendelser – er blevet et dilettantteater. Den overvintrede DR-elite fjoller videre og kan skraldgrine hele vejen hjem fra finansloven, mens Bertel Haarder, kulturministeren, sidder og måber som en fisk.

Danmarks Radio står ved et nulpunkt. Men det vil ikke få konsekvenser.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
27.02.17, 09:07
Et markant flertal af befolkning er glade for medlemsskabet af EU, men det er et lille højtråbende mindretal der stjæler billedet Læs mere
Af Samira Nawa Amini
27.02.17, 08:51
Det er dybt problematisk, at medierne går uden om kilder med etnisk minoritetsbaggrund når de skal tale med ’den almindelige dansker’. Uanset om denne frasortering er bevidst eller ubevidst, så vidner den om, at de brune kilder med de brune navne tilsyneladende bliver set som forstyrrende elementer i mediebilledet. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
26.02.17, 22:10
Det er fuldkommen ligegyldigt, at drengebørn bliver omskåret. Det vigtige er det, vi har i hovedet. Ikke det, vi har mellem benene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.17, 21:11
Det kan være fornuftigt at gøre status. Hvad vil de to indvandringskritiske partier, der med sikkerhed står på stemmesedlen næste gang? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
24.02.17, 15:07
Det forpligter at være kongelig, og flugten fra grænselandet er respektløst og skader kongehusets renommé. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
24.02.17, 13:03
Man ser igennem fingre med afbrænding af Bibler, men Koranafbrænding er man angst for, fordi man dybest set godt ved, at islam er anderledes ufredelig end kristendommen. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
24.02.17, 11:50
Går den, så går den... Det synes at være Dansk Folkepartis parole i forsøget på at forvirre, fordreje og forarge EU-debatten. I virkeligheden står Vistisen i spidsen for et grimt dobbeltspil i DF´s EU-politik. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.02.17, 10:22
Venstrefløjens begejstring for ytringsfriheden var kortvarig. Nu gælder det om at gribe magten og være venner med alle, bortset fra dem, der kæmper for friheden. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.02.17, 09:57
Er der nogen grund til at juble over, at tyskerne i dag mangler viljen til at forsvare sig imod en invasion, som nedbryder deres stat og deres samfund? Læs mere
Af Camilla Schwalbe
23.02.17, 16:00
"Vi har alle en forpligtelse til at tage ansvar for vores ord og gerninger. Det ansvar har ingen farve eller religion, det gælder alle mennesker." Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her