*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Til grin for licensen – igen igen igen

Danmarks Radio er mere eller mindre blevet lønførende i den danske medieverden og tiltrækker derfor også de største tåber.

Man får næsten medlidenhed med Piv Bernth, DR’s dramachef.

Næsten.

For hun har fortjent al den ballade, som hendes udtalelser til en radiostation på den anden side af jordkloden har affødt herhjemme.

At nyheden om hendes udtalelser om Dansk Folkeparti tilbage i november blev offentligt kendt ganske kort efter hendes forgængers udskamning af selvsamme politiske parti i forbindelse med tilblivelsen af flere dramaserier, har naturligvis kun hjulpet på historiens aktualitet, og den mangeårige mistanke, at afgørende dele af DR er ledet af politiske kloner langt til venstre for resten af befolkningen, synes nu at være dokumenteret. Den dramachef, der uskyldsrent og på det bestemteste afviste sin forgængers politiske dagsorden, var måneder forinden selv gået i fælden. Den eneste, der ikke forstod det, var såmænd hende selv.

Jeg må da indrømme, at jeg har siddet på afstand i vinterferiens skær og moret mig over DR’s fortsatte deroute ned i den politiske korrektheds spiral. Herregud, vi betaler jo desværre for lortet via licens og finanslov, så det mindste vi kan gøre er vel at få et grin ud af vor selvskabte misere. Glem ikke, at vi selv har valgt de politikere, som holder hånden over de ansvarlige.

Det er, som antydet, ikke sjov alt sammen, men alvorligt nok. Mens DR er berygtet for at give sine medarbejdere mundkurv på, taler vi om en højtbetalt chef, som finder det betimeligt at levere en politisk analyse, som knap nok er en teenager værdig – og som bliver bakket op af en endnu højere DR-direktør ved navn Tine Smedegaard Andersen, der som det første bedyrer, at DR skam ikke har politisk slagside og dernæst undskylder dramachefen med henvisning til hendes skoleengelsk.

Sig mig engang – hvem tror I, at I kan bedrage? Det kan kun være jer selv.

Lad os lige få med, hvad Piv Bernth fik sagt efter at hun havde undret sig over, at Helle Thorning-Schmidt ikke blev båret ind i Statsministeriet i sommer, her i dansk oversættelse:

”Vi har et højrefløjsparti, der hedder Dansk Folkeparti, der har fået mange stemmer. De kan ikke lide immigranter, og de forsøger at være meget venligt stemt over for pensionister, men det er ikke virkeligheden, for de skærer ned på andre områder, der rammer alle.”

Javelja. Det interessante er ikke vurderingen i citatets sidste del, selv om det er en diskutabel udmelding fra en myndighedsperson, der skal forestille at være nogenlunde upartisk. Det interessante er i mine øjne dramachefens præmis for overhovedet at udtale sig om politik, og som her får hende til at mene to ting: DF kan ikke lide immigranter, og DF foregiver at holde af pensionister.

Det er verbet at kunne lide, der så at sige driver hendes argumentation. Hermed reducerer hun politik til, hvem man kan lide og ikke lide, formentlig fordi det afspejler noget centralt i hendes eget univers, ja, hvor skulle det ellers komme fra?

Politik således forstået er ikke politik, men noget med at kunne lide de rigtige og være imod de forkerte. Det er pubertært og afslørende for en person, der gerne vil tages alvorligt som et voksent, professionelt væsen. Dramachefen kunne have talt om interesser eller klasser, hun kunne have peget på visse hensyn til samfundets tarv, in casu indvandringens sociale konsekvenser eller blot oplevelsen heraf, hun kunne have sagt noget om bredere tendenser i europæisk politik, ja, talt om politik som mere og andet, end hvem man kan lide eller holder med.

Piv Bernth holder formentlig med de røde, og det skal hun naturligvis have lov til. Hun skal ikke fyres, fordi hun er rød, men fordi hun ikke kan kende forskel på floskler og fakta og end ikke er i nærheden af at forstå, hvad politik er, men forveksler det med en popularitetskonkurrence og dermed er med til at udhule tiltroen til DR som en institution i befolkningens og demokratiets tjeneste. Jeg ved ikke, hvilken baggrund Piv Bernth har, men hun må kunne finde ansættelse som andet end chef i Danmarks Radio til en hyre på – jeg gætter – en million kr. om året?

Problemet er selvfølgelig, at det ikke hjælper stort at fyre Piv Bernth. Der kommer med al sandsynlighed et endnu større fjols i stedet, ja, måske venter der Thomas Vinterberg eller Sofie Gråbøl en fast stilling et sted i den offentligt finansierede mediemastodont. Danmarks Radio er mere eller mindre blevet lønførende i den danske medieverden og tiltrækker derfor også de største tåber. Efter Ingolf Gabold kom Piv Bernth, efter hende kan vi ikke vente os andet end flodbølgen.

Vi ser, som jeg skrev for mindre end tre uger siden, at DR – med få undtagelser som f.eks. børneafdelingen og et par radioudsendelser – er blevet et dilettantteater. Den overvintrede DR-elite fjoller videre og kan skraldgrine hele vejen hjem fra finansloven, mens Bertel Haarder, kulturministeren, sidder og måber som en fisk.

Danmarks Radio står ved et nulpunkt. Men det vil ikke få konsekvenser.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
23.06.17, 17:18
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik. Læs mere
Af Annika Smith
23.06.17, 16:27
… og får næsten ondt i maven af det. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.06.17, 14:35
25 år efter EM-guld: Tilskuere og tv-seere falder fra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.17, 08:55
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter. Læs mere
Af Josephine Fock
23.06.17, 06:38
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler. Læs mere
Af Victor Boysen
22.06.17, 15:01
Det er synd for de kongelige, at de ingen rettigheder har. Lad os slippe dem fri. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
22.06.17, 13:18
Vores ekstremt omfattende velfærdsstat har den slagside, at det personlige ansvar er ved at lide en stille kvælningsdød. Det så vi et skræmmende godt eksempel på forleden. Læs mere
Af Jens Kindberg
22.06.17, 10:38
Hvis Frank Jensen var en ludobrik, så var han slået hjem. Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.17, 22:38
At du skulle løbe halvtosset rundt på en hospitalsgang, tabe dig 10 kilo af stress og endda gemme dig helt alene på et toilet og græde af frustration, det har du og dine kære ikke regnet med. Læs mere
Af Angela Brink
20.06.17, 22:32
Jeg elsker Folkemødet, men forholdt mig forud for det kritisk til begivenheden. Det skulle jeg aldrig have gjort … Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her