*

 

Manifest for en ny skole

Der er ingen grænser for fordummelsen i dagens skole, gymnasium og universitet – vi må begynde helt forfra.

Det er ingen overdrivelse, at vor tid søger oplevelser. Fysiske, materielle og spirituelle oplevelser er den nye guldfod. Så godt som alting knyttes til denne standard, herunder rejser, ægteskaber, uddannelser, film, tv, bøger og menneskeligt samvær, ja, hele tilværelsen står efterhånden i oplevelsens tegn.

Får man ikke én på opleveren, helst dagligt, er man fortabt, lige så fortabt som de stakler, der engang gik hen og mistede deres tro – eller blev lyst i band. Oplevelsesdogmet er nydansk for katekismus, intet over, intet ved siden af og nemt at lære udenad. Mens alle andre moderne ideologier synes svækkede eller helt borte, er oplevelsesideologien stærkere end nogensinde.

For ca. ti år siden indtrådte vi officielt i den globale oplevelsesøkonomi, og der opstod en ny industri for halvstuderede profeter, der lovede os guld og grønne skove, hvis bare vi var kreative og omstillingsparate i den virtuelle og postnationale æra. Richard Florida hed en af dem, han var stor dengang, men glemt i dag. Uffe Elbæk hed en af hans disciple, men han er overraskende nok stadig hip og sidder såmænd i Folketinget for et flowerpowerparti, der udmærket kan gå hen og blive tungen på vægtskålen næste gang.

Selv den daværende konservative kulturminister Brian Mikkelsen red med på bølgen i 00’erne sammen med sin daværende partiformand Bendt Bendtsen. Dem grinede man meget af dengang, men deres politiske modstandere, de gamle 68’ere eller deres børn, havde for længst knæsat oplevelsesfundamentalismen i deres gang gennem velfærdsstatens myriade af institutioner fra vugge til grav.

Vuggestuen, børnehaven og skolen skulle være en oplevelse, derfor sænkede man de faglige og disciplinære krav, før man til sidst engang i 00’erne helt opgav at håndhæve dem. Leg var den nye konge. Den legende folkeskole skulle lede frem til festgymnasiet. Festgymnasiet skulle lede frem til masseuniversitetet. Og for at lette overgangene indførte man et nyt karaktersystem, der ligeså sikkert som amen i kirken devaluerede værdien af uddannelse, fordi man samtidig tyndede ud i pensum, og eftersom det af hensyn til nye bevillinger gjaldt om at ekspedere så mange unge mennesker videre i systemet til fagre, nye oplevelser.

Kvaliteten sank som en sten gennem vand, men alle lod som om, det gik stedse fremad. Jeg véd det, fordi jeg har set det ske. Allerede da jeg læste på universitetet i 90’erne, sænkede man pensum- og sprogkrav, siden er de sænket yderligere, idet man løbende appellerer til de studerendes egen kritiske sans.

Sagen er, at det er hulens svært at være kritisk på bar bund. Sagen er, at viden og lærdom er nødvendige betingelser for en dybere forståelse og kombinatorik. Når de studerende ved landets handelshøjskoler går til eksamen i historiske fag, er de blanke om alt andet end den allernærmeste nutid og dertil ganske og aldeles uberørte af den skam, der burde følge med. Når dansklæreren i tredje klasse ikke selv kan stave eller sætte kommaer, hvordan skal eleverne så lære det, endsige have respekt for vedkommende?

Politikere pralede. Teknokrater opfandt nye ord og begreber. Skoleledere talte pludselig som papegøjer om »udfordringer« og »mangfoldighed« i stedet for problemer, lektorer bukkede nakken og professorer lukkede vel øjnene. Vist var der stadig dygtige elever, som stræbte efter at bliver endnu dygtigere, men det store optag smadrede gymnasiet og universitetet og reducerede dem til container for måske egnede, som troede de var verdensmestre i alt eller at de kunne charme sig igennem.

Hvad gør vi ved det?

Vi går imod strømmen. Vi tilsætter lidt præmodernitet i postmodernitetens virvar af følelser, godhed og krammekultur. Vi strammer op, gør vi. Genindfører kravene og respekten for læreren som autoritet. Vinker farvel til den overfladiske anerkendelsespædagogik, smider møgungerne under for døren, uddeler eftersidninger, fortæller vore poder, at hvis de vil blive til noget, må de lære at gøre sig umage. I stedet for studieture til Christiania og temauger om den amerikanske våbenlovgivning sætter vi en stopper for Bernadotteficeringen af folkeskolen ved at lære eleverne om kulturnationer som Japan, Singapore eller Schweiz. Vi tager det bedste fra middelalderens klosterliv, dedikationen, ydmygheden, det metodiske, det usamtidige, idet vi husker, at skole og uddannelse skal give vore børn alt det, de ikke kan lære i det øvrige samfund eller google sig til på en iPad. Mest af alt indser vi, at skoler ikke handler om faciliteter og teknologi, men om hvad vi putter i dem. Vi kræver ånden tilbage og lægger låg på sentimentalismen. Vi skubber også det politiske væk, det skal de små nok lære, når de bliver store.

Skolen skal ikke være adspredelse eller vilkårlige brudstykker, men dannelse og kontinuitet med skyldig respekt for tidligere perioders lærdom, en modpol til pop og pladderhumanisme og den ny middelklasses besynderlige forelskelse i alt, hvad der er nyt.

Det bliver en lang kamp, jeg havde nær sagt, et korstog. Men alternativet er at lade velfærdsstatens uddannelsessystem tømme sig selv for mening, før det bryder helt sammen til fanfarer af indladende forhåbninger og fremtidsmusik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Historiker og forfatter til flere bøger, senest Søren Krarup og hans tid (2014), Absolut Sverige (2011) og Mig og Muhammed (2010).
Seneste blogs
Af Victor Boysen
30.08.16, 07:30
Venligboerne gør, hvad politikerne burde; møder udlændinge med forståelse og venlighed. Tak for det. I er danske folkehelte. Læs mere
Af Angela Brink
29.08.16, 22:39
Mors og fars måde at tage afsked med deres børn om morgenen er den seneste problematiserede ting ved nutidens forældreskab. Selvom det er den sikre vej til mange klik at offentliggøre artikler og debatindlæg om børneopdragelse, giver det ringe mening konstant at problematisere forældrerelationen, med mindre der er tale om alvorlige omsorgssvigt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
29.08.16, 17:23
Uddrag af interview med førende tysk kvindesagsforkæmper. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
29.08.16, 15:19
Uanset alle islams problemer er det helt nødvendigt at integrationen lykkes, og vi skal have danske muslimer til at flytte sig. Det er det som jeg opfatter som Karen Wests projekt, et projekt som jeg støtter. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.08.16, 15:16
Det, etablerede medier, ministre og såkaldte eksperter kalder højreorienteret, er en stedse mere frygtløs, broget og urolig debat, affødt af masseindvandringens ulemper og indbyggede farer for de kommende generationer. Læs mere
Af Finn Slumstrup
29.08.16, 13:52
Spillet mellem politikere og journalister gennemgår store forandringer. Nu tager regeringen selv bolden og kører uden om journalisterne. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
26.08.16, 20:04
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag. Læs mere
Af Jens Kindberg
26.08.16, 13:21
Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112? Læs mere
Af Mikael Jalving
26.08.16, 10:04
Vi sender problemer forbundet med eskalerende migration videre til vore børn til trods for, at førstnævnte bliver værre og irreversible. Læs mere
Af Holger K Nielsen
26.08.16, 09:59
Hvis LA får gennemført partiets forslag om en lettelse af topskatten på 5 pct. vil det betyde, at borgere i Gentofte i gennemsnit vil få en skattelettelse på næsten 8000 kr. pr. voksen. På Langeland vil den gennemsnitlige gevinst være 163 kr. pr. voksen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her