*

Manifest for en ny skole

Der er ingen grænser for fordummelsen i dagens skole, gymnasium og universitet – vi må begynde helt forfra.

Det er ingen overdrivelse, at vor tid søger oplevelser. Fysiske, materielle og spirituelle oplevelser er den nye guldfod. Så godt som alting knyttes til denne standard, herunder rejser, ægteskaber, uddannelser, film, tv, bøger og menneskeligt samvær, ja, hele tilværelsen står efterhånden i oplevelsens tegn.

Får man ikke én på opleveren, helst dagligt, er man fortabt, lige så fortabt som de stakler, der engang gik hen og mistede deres tro – eller blev lyst i band. Oplevelsesdogmet er nydansk for katekismus, intet over, intet ved siden af og nemt at lære udenad. Mens alle andre moderne ideologier synes svækkede eller helt borte, er oplevelsesideologien stærkere end nogensinde.

For ca. ti år siden indtrådte vi officielt i den globale oplevelsesøkonomi, og der opstod en ny industri for halvstuderede profeter, der lovede os guld og grønne skove, hvis bare vi var kreative og omstillingsparate i den virtuelle og postnationale æra. Richard Florida hed en af dem, han var stor dengang, men glemt i dag. Uffe Elbæk hed en af hans disciple, men han er overraskende nok stadig hip og sidder såmænd i Folketinget for et flowerpowerparti, der udmærket kan gå hen og blive tungen på vægtskålen næste gang.

Selv den daværende konservative kulturminister Brian Mikkelsen red med på bølgen i 00’erne sammen med sin daværende partiformand Bendt Bendtsen. Dem grinede man meget af dengang, men deres politiske modstandere, de gamle 68’ere eller deres børn, havde for længst knæsat oplevelsesfundamentalismen i deres gang gennem velfærdsstatens myriade af institutioner fra vugge til grav.

Vuggestuen, børnehaven og skolen skulle være en oplevelse, derfor sænkede man de faglige og disciplinære krav, før man til sidst engang i 00’erne helt opgav at håndhæve dem. Leg var den nye konge. Den legende folkeskole skulle lede frem til festgymnasiet. Festgymnasiet skulle lede frem til masseuniversitetet. Og for at lette overgangene indførte man et nyt karaktersystem, der ligeså sikkert som amen i kirken devaluerede værdien af uddannelse, fordi man samtidig tyndede ud i pensum, og eftersom det af hensyn til nye bevillinger gjaldt om at ekspedere så mange unge mennesker videre i systemet til fagre, nye oplevelser.

Kvaliteten sank som en sten gennem vand, men alle lod som om, det gik stedse fremad. Jeg véd det, fordi jeg har set det ske. Allerede da jeg læste på universitetet i 90’erne, sænkede man pensum- og sprogkrav, siden er de sænket yderligere, idet man løbende appellerer til de studerendes egen kritiske sans.

Sagen er, at det er hulens svært at være kritisk på bar bund. Sagen er, at viden og lærdom er nødvendige betingelser for en dybere forståelse og kombinatorik. Når de studerende ved landets handelshøjskoler går til eksamen i historiske fag, er de blanke om alt andet end den allernærmeste nutid og dertil ganske og aldeles uberørte af den skam, der burde følge med. Når dansklæreren i tredje klasse ikke selv kan stave eller sætte kommaer, hvordan skal eleverne så lære det, endsige have respekt for vedkommende?

Politikere pralede. Teknokrater opfandt nye ord og begreber. Skoleledere talte pludselig som papegøjer om »udfordringer« og »mangfoldighed« i stedet for problemer, lektorer bukkede nakken og professorer lukkede vel øjnene. Vist var der stadig dygtige elever, som stræbte efter at bliver endnu dygtigere, men det store optag smadrede gymnasiet og universitetet og reducerede dem til container for måske egnede, som troede de var verdensmestre i alt eller at de kunne charme sig igennem.

Hvad gør vi ved det?

Vi går imod strømmen. Vi tilsætter lidt præmodernitet i postmodernitetens virvar af følelser, godhed og krammekultur. Vi strammer op, gør vi. Genindfører kravene og respekten for læreren som autoritet. Vinker farvel til den overfladiske anerkendelsespædagogik, smider møgungerne under for døren, uddeler eftersidninger, fortæller vore poder, at hvis de vil blive til noget, må de lære at gøre sig umage. I stedet for studieture til Christiania og temauger om den amerikanske våbenlovgivning sætter vi en stopper for Bernadotteficeringen af folkeskolen ved at lære eleverne om kulturnationer som Japan, Singapore eller Schweiz. Vi tager det bedste fra middelalderens klosterliv, dedikationen, ydmygheden, det metodiske, det usamtidige, idet vi husker, at skole og uddannelse skal give vore børn alt det, de ikke kan lære i det øvrige samfund eller google sig til på en iPad. Mest af alt indser vi, at skoler ikke handler om faciliteter og teknologi, men om hvad vi putter i dem. Vi kræver ånden tilbage og lægger låg på sentimentalismen. Vi skubber også det politiske væk, det skal de små nok lære, når de bliver store.

Skolen skal ikke være adspredelse eller vilkårlige brudstykker, men dannelse og kontinuitet med skyldig respekt for tidligere perioders lærdom, en modpol til pop og pladderhumanisme og den ny middelklasses besynderlige forelskelse i alt, hvad der er nyt.

Det bliver en lang kamp, jeg havde nær sagt, et korstog. Men alternativet er at lade velfærdsstatens uddannelsessystem tømme sig selv for mening, før det bryder helt sammen til fanfarer af indladende forhåbninger og fremtidsmusik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Historiker og forfatter til flere bøger, senest Søren Krarup og hans tid (2014), Absolut Sverige (2011) og Mig og Muhammed (2010).
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
09.12.16, 22:26
Hvorfor ikke bare afskaffe den upopulære Euro og de kaosskabende åbne grænser? Fordi Den Europæiske Union er et ideologisk projekt med religiøse undertoner. Læs mere
Af Louise Holck
09.12.16, 10:14
I mange år har kampen for transkønnedes rettigheder været en ”usynlig” kamp, men i går fik de dog endelig den ære, de fortjener, da de modtog årets Menneskerettighedspris. Læs mere
Af Jens Kindberg
08.12.16, 16:48
Vi mangler i den grad vækst i Danmark. Økonomien har stået stille i 10 år, og i samme periode er andre lande løbet fra os. Vi er ikke længere en del af OECD’s top 10 liste over verdens rigeste lande, og der er intet, som tyder på, at vi kommer tilbage i top 10 sådan lige med det samme. Den manglende vækst går ud over velstanden og muligheden for at sikre den eftertragtede velfærd. Samtidig betaler vi 15 mia. kroner i ulandsbistand om året. Det svarer til 3.488,37 kroner pr. borger, som betaler skat ud over bundfradraget. Læs mere
Af Anders Vistisen
08.12.16, 15:42
Alle "kloge hoveder" kaldte det umuligt at få en aftale om Europol på et års tid. Det er nu sikret, trods formaninger om det modsatte. Læs mere
Af Samira Nawa Amini
08.12.16, 11:58
En voksen kvinde i Danmark, der bærer tørklæde skal retfærdiggøre sit tøjvalg!? Det er grotesk. Jeg kunne aldrig forestille mig en situation, hvor en voksen kvinde skulle retfærdiggøre, at hun har valgt, at lade sit hår gro i stedet for at klippe det kort, eller at hun skulle retfærdiggøre, at hun er iført bukser og ikke kjole. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.12.16, 11:11
Nå ja, så har jeg vist allerede fået markeret, hvor jeg selv står, men man kan selvsagt være uenig. Læs mere
Af Mikael Jalving
08.12.16, 10:45
Tab og vind med samme sind, siger vi. Det burde hedde: Vind uden blær og lær, når du taber. Mød nederlagets filosofi. Læs mere
Af Anders Vistisen
07.12.16, 14:13
Når Anders Samuelsen engang skriver sine erindringer, så giver han måske en ærlig forklaring på, at han som leder af Liberal Alliance som sin pris for at gå med i regeringen forlangte at blive udenrigsminister. For som Simon Emil Ammitzbøl så rammende sagde det i 2011, så har Liberal Alliancen ingen udenrigspolitik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
07.12.16, 11:04
Der skal bygges en havnetunnel i København. Så kan jyderne til gengæld få alle de statslige arbejdspladser, de orker. Læs mere
Af Christel Schaldemose
06.12.16, 18:36
Udfaldet af den italienske forfatningsafstemning i weekenden får ikke de store konsekvenser for EU i denne omgang. Der er stadig alt for mange ubekendte i italiensk politik. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her