*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Svensker og seks kvinder indtager Christiansborg i weekenden

Terroren i Paris og København blev længe inden foregrebet af venstrefløjens attentat mod egne idealer.

På lørdag uddeler Lars Vilks Komiteen sin årlige ytringsfrihedspris på Christiansborg. Den går til kunstnergruppen Passion for Freedom, som er ledet af en kreds af kvinder med polsk og russisk baggrund, og som får prisen for deres utrættelige arbejde for kunstens ret til at vække noget så elementært som følelser og tanker. I panelet sidder tidligere direktør for auktionshuset Sotheby’s, Peter Batkin, kunstnerne Lars Vilks fra Sverige og Uwe Max Jensen fra Aalborg samt Agnieszka Kolek, kunstkurator og medlem af bestyrelsen for Passion for Freedom til en frimodig diskussion om kunstnerisk autonomi.

Mødet vil være skarpt bevogtet af politiet.

Det skyldes naturligvis, at kunstnerisk frihed ikke længere er en given sag i vor tids medier, kunst og samfund. Flere og flere stemmer og politikere, ikke blot islamiske, ønsker at trække grænser og standse, hvad der opfattes som krænkende tale, kunst og tanker, navnlig når det gælder emner med relation til islam. Bedsteborgerligheden og selvcensuren, som vi kender den bedst nord for København, vokser og bereder vejen for nye islamiske dyder og blød såvel som hård jihad i Vesteuropa, accelereret af den fortsatte, balstyriske migration.

Det er så banalt, så at det næsten er spild af pixels at skrive det, men vi bliver nødt til at gentage budskabet igen og igen, især over for den venstrefløj, der på grund af sin skæbnesvangre forelskelse i det multikulturelle har svigtet friheden.

Hvis du – rød, blå eller violet – vitterlig sætter pris på de vestlige værdier, såsom samvittighedsfrihed og ytringsfrihed, da kan du være med til at stoppe censuren. Det kræver egentlig ikke noget nyt eller smart. Du skal bare gøre, som du plejede at gøre i stedet for at give efter for den politiske korrekthed, som truer motoren i den vestlige civilisation: retten til at tro, tænke og tale frit.

Som en understregning af budskabets aktualitet udkommer samtidig et akut testamente fra terrorens Frankrig med titlen Hvordan de som råber islamofobi i virkeligheden går racisternes ærinde. Det kommer fra tegneren Charb – eller Stéphane Charbonnier – chefredaktør for satirebladet Charlie Hebdo og lå færdigt to dage, før han blev dræbt i terrorangrebet i Paris den 7. januar 2015. Testamentet blev skrevet som et levende manifest, men forfatterens død rummer på sin egen makabre måde tekstens pointe.

Hvis du mener, at kritik af religion er udtryk for racisme… Hvis du mener, at kritik og satire er uforenlig med islam… Hvis du mener, at den bedste måde at forsvare muslimer på er at forsvare islam… Så skal du læse denne letlæste pamflet. Skrevet i klar prosa argumenterer den for, at alle ideer, herunder religioner, har været og må være genstand for kritik – og at Gud for øvrigt er stor nok til at forsvare sig selv, for så vidt Gud findes eller findes for de troende.

Der står intet nyt i denne pamflet, men den henvender sig eksplicit til den dominerende del af venstrefløjen, som har trukket sig ud af kampen for den fri tanke og opgivet at forsvare grundlaget for et frit samfund med henvisning til tolerance og ansvarlighed og i stedet for borgere ser muslimer, der har krav på særbehandling.

Denne form for ansvarlighed er decideret uansvarlig, for den står reelt i ledtog med islamisterne og undergraver den civile offentlighed. Mordet på Charb blev længe inden foregrebet af venstrefløjens attentat mod egne idealer, det er den sørgelige kontekst bag testamentet. Som Charb skriver – eller rettere – skrev:

”Selvcensur er ved at blive en af de skønne kunster i Frankrig”.

Arrangementet i Lars Vilks Komiteen foregår lørdag den 13. februar klokken 15-17 på Christiansborg. Tilmeldingsfrist er onsdag den 10. februar klokken 12 hos hellemerete@hellemeretebrix.com Indledning: Mai Mercado, De Konservative.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her