*

Gabold er den gamle skole, Bornedal den nye

Den kulturradikale DR-elite lever og har det bedre end nogensinde og kan skraldgrine hele vejen hjem fra finansloven, mens Bertel Haarder sidder og måber som en fisk.

Balladen om DR’s tidligere dramachef Ingolf Gabold fortsætter. Forståeligt nok, eftersom hans udtalelser ikke alene siger noget centralt om en mand med et stort ego og en glasklar ideologisk dagsorden, men samtidig fortæller en historie om Danmarks Radio igennem snart en menneskealder.

De, der så bare ét afsnit af Krøniken, Borgen eller 1864 var jo aldrig i tvivl om tv-seriernes politiske hensigter – dertil var de for demonstrative og letgenkendelige – men i den efterfølgende krudtrøg kan det være svært at huske, hvem der siger hvad, og man må desuden aldrig glemme, at folk trods alt har andet at lave end at samle på citater fra den løbende politiske debat.

Men lad mig så forsøge at holde fast i instruktøren Ole Bornedal, der i den aktuelle strid forsøger at gemme sig bag en parade af politisk korrekt sludder, og som til trods for det fænomenale flopnummer 1864 formentlig har udsigt til nye offentlige donationer, når dønningerne har lagt sig.

For Bornedal er Gabold en »provocateur«, hvilket – må du forstå – er fransk og finere end en gemen provokatør. Gabold har et behov for »lidt blæst i slingrekappen«, dvs. han er, når alt kommer til alt, en af vennerne, der bringer alle i en lidt »pinagtig situation« med sine udtalelser. Bedre ville det have været, om Gabold havde tiet om sin personlige antipati mod Dansk Folkeparti. »Jeg har sgu intet imod Dansk Folkeparti«, kommer det fra Bornedal.

Bornedal ifølge Bornedal er slet ikke politisk. Han har bare ret. Desuden er han kunstner og behøver derfor ikke sætte sig ind i sagerne, når han f.eks. laver et historisk drama. Han kan nøjes med at læse et par bind af Tom Buk-Swienty, som nok er veldrejede, men ikke tilstrækkelige, emnets alvor og betydning taget i betragtning for slet ikke at nævne den lille detalje, at 1864 til dato er danmarkshistoriens dyreste tv-serie.

At det måtte og ville gå galt, kunne man se allerede af tv-seriens drejebog i marts 2013. Men her kommer så Bornedals clou, plukket fra ugen, der gik:

»Jeg finder det nemt at tage afstand fra nationalisme, uden at man skal begynde at kalde det decideret politisk. Nationalisme tager jeg naturligt afstand fra, ligesom jeg tager afstand fra vold mod kvinder og børn.«

Nu stod citatet i Politiken, så ingen løftede et øjenbryn, men her har vi tydeligvis at gøre med et menneske blottet for analytiske evner. Ole Bornedal står ikke alene på Herrens mark, han er en markskriger, kronet til millionærkonge af Gabold og DR til trods for, at nogen burde have sendt ham tilbage i grundskolen. Udtalelsen er eksemplarisk i sin enfoldighed, men sikkert mere udbredt i Kartoffelrækkerne og nord for København, end jeg har lyst til at vide.

Vold mod kvinder og børn er vold mod kvinder og børn, uanset hvem der begår det, mens nationalisme er en politisk bevægelse, det samme er Bornedals antinationalisme, selv om han finder den nem, uskyldig og opbyggelig. Hvor nationalisme spænder nation og stat for en bestemt vogn, spænder Bornedal nation og stat for en helt anden vogn. Det sigende er, at han ikke ser det selv.

Der er tale om to generationer i DR – ligesom i det meste af den journalistiske andedam, der ligger langt, langt til venstre for befolkningen. Gabold tilhører den gamle generation, han er politisk uden skam og tilføjer, at X-factor er godt, fordi programmet viser forskellige »hudfarver« og dermed »vedgår, at vi lever i et multikulturelt samfund«. Bornedal tilhører den nye generation, han er upolitisk og mener at have instinktivt ret. Skal jeg vælge, foretrækker jeg faktisk Gabold, selv om jeg mener, han tager fejl i stort set alt, og at han ræsonnerer éndimensionelt, mekanisk og uhistorisk. Men han står ved sine synspunkter – indrømmet – med mange års forsinkelse.

Bornedal er derimod en decideret intellektuel svindler. Han lader som om, han er hævet over politik, men er langt mere ideologisk, end han og hans fanskare nogensinde forstår. Instruktørens deskriptive sans er erstattet af et gennemsyret kulturradikalt og normativt system, der spærrer for udsynet. Bornedal er et barn – politisk set. Eller klovn – vælg selv. I betydningen: en person uden selvbevidsthed, uden omverden, uden kontekst. Som filmmanden Peter Albæk Jensen udtrykte det i en enquete i JP forleden, så ville det måske være rart, hvis alle disse kulturradikale kunstnerkrukker holdt deres kæft engang imellem.

Men det er jo public service, når Ole Bornedal og den nye generation i DR udtaler sig, for så får vi syn for sagen. Vi forstår, at vi er til grin for licensen. Vi ser, at DR – med få undtagelser som f.eks. børneafdelingen og et par radioudsendelser – er blevet et dilettantteater. Den overvintrede kulturradikale DR-elite lever og har det bedre end nogensinde og kan skraldgrine hele vejen hjem fra finansloven, mens Bertel Haarder, kulturministeren, sidder og måber som en fisk.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Historiker og forfatter til flere bøger, senest Søren Krarup og hans tid (2014), Absolut Sverige (2011) og Mig og Muhammed (2010).
Seneste blogs
Af Samira Nawa Amini
25.05.16, 14:01
Prøv at erstatte 'imam' med 'præst' og 'Grimhøj' med 'jysk frikirke'. Så får du den korrekte version af nyheden. Og samtidig får du også svaret på, hvorfor politikerne ikke er ved at vælte over hinanden i kampen om at komme til orde i medierne for at udtale fordømmelser og afkræve danskerne aktiv afstandtagen. Læs mere
Af Finn Slumstrup
24.05.16, 11:51
Ny undersøgelse viser store forskelle i prisudviklingen på boliger i Nordjylland. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.05.16, 10:19
Nu kommer afrikanerne. En britisk rapport viser, at EU’s seneste forsøg på at dæmme op for folkevandringens flodbølge er en total fiasko. Vi må beskytte vores egne grænser. Læs mere
Af Angela Brink
23.05.16, 17:41
Ofte i den danske debat om kvinders rettigheder er det venstresnoede kvinder, vi hører. Men emnet ligger faktisk også borgerlige på sinde. Her fortæller en af dem – Jane Heitmann fra Venstre – hvad hun arbejder for i forhold til ligestilling mellem kønnene. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
23.05.16, 16:02
”Neger”, statsborgerskab, burkaer, svinekød i daginstitutioner, kamphunde, juletræer i boligforeninger eller tørklæder. DF er verdensmestre i at få deres asociale politik til at forsvinde i en værdipolitisk debat. Læs mere
Af Mette Viktoria Pabst
23.05.16, 15:15
Lad os nu stoppe med at mistænkeliggøre mænd, når de er sammen med børn. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.05.16, 13:13
Ytringsfriheden og islam er måske tidens vigtigste temaer. Alligevel så mener Det Kongelige Teater ikke, at ”De Sataniske Vers” er et relevant stykke at sætte op. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.05.16, 12:23
Det er desværre ikke nok at have styr på begreberne, hvis vi ikke har styr på grænserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.05.16, 01:09
Hedder det ”muhammedaner” eller muslim? Er det ”neger” eller sort? Skal vi sige ”sigøjner” eller roma? Læs mere
Af Samira Nawa Amini
21.05.16, 15:09
Om et par måneder skal min knap tre-årige søn begynde i børnehave. Udsigten til, at der ikke er tilstrækkeligt personale, og at der bliver skåret på den tryghed og omsorg, som han i dag er vant til, skræmmer mig. Der skal være bedre normeringer i daginstitutionerne, for vores børn er Danmarks fremtid, og vi har ikke råd til at lade dem sejle deres egen sø. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her