*

Gabold er den gamle skole, Bornedal den nye

Den kulturradikale DR-elite lever og har det bedre end nogensinde og kan skraldgrine hele vejen hjem fra finansloven, mens Bertel Haarder sidder og måber som en fisk.

Balladen om DR’s tidligere dramachef Ingolf Gabold fortsætter. Forståeligt nok, eftersom hans udtalelser ikke alene siger noget centralt om en mand med et stort ego og en glasklar ideologisk dagsorden, men samtidig fortæller en historie om Danmarks Radio igennem snart en menneskealder.

De, der så bare ét afsnit af Krøniken, Borgen eller 1864 var jo aldrig i tvivl om tv-seriernes politiske hensigter – dertil var de for demonstrative og letgenkendelige – men i den efterfølgende krudtrøg kan det være svært at huske, hvem der siger hvad, og man må desuden aldrig glemme, at folk trods alt har andet at lave end at samle på citater fra den løbende politiske debat.

Men lad mig så forsøge at holde fast i instruktøren Ole Bornedal, der i den aktuelle strid forsøger at gemme sig bag en parade af politisk korrekt sludder, og som til trods for det fænomenale flopnummer 1864 formentlig har udsigt til nye offentlige donationer, når dønningerne har lagt sig.

For Bornedal er Gabold en »provocateur«, hvilket – må du forstå – er fransk og finere end en gemen provokatør. Gabold har et behov for »lidt blæst i slingrekappen«, dvs. han er, når alt kommer til alt, en af vennerne, der bringer alle i en lidt »pinagtig situation« med sine udtalelser. Bedre ville det have været, om Gabold havde tiet om sin personlige antipati mod Dansk Folkeparti. »Jeg har sgu intet imod Dansk Folkeparti«, kommer det fra Bornedal.

Bornedal ifølge Bornedal er slet ikke politisk. Han har bare ret. Desuden er han kunstner og behøver derfor ikke sætte sig ind i sagerne, når han f.eks. laver et historisk drama. Han kan nøjes med at læse et par bind af Tom Buk-Swienty, som nok er veldrejede, men ikke tilstrækkelige, emnets alvor og betydning taget i betragtning for slet ikke at nævne den lille detalje, at 1864 til dato er danmarkshistoriens dyreste tv-serie.

At det måtte og ville gå galt, kunne man se allerede af tv-seriens drejebog i marts 2013. Men her kommer så Bornedals clou, plukket fra ugen, der gik:

»Jeg finder det nemt at tage afstand fra nationalisme, uden at man skal begynde at kalde det decideret politisk. Nationalisme tager jeg naturligt afstand fra, ligesom jeg tager afstand fra vold mod kvinder og børn.«

Nu stod citatet i Politiken, så ingen løftede et øjenbryn, men her har vi tydeligvis at gøre med et menneske blottet for analytiske evner. Ole Bornedal står ikke alene på Herrens mark, han er en markskriger, kronet til millionærkonge af Gabold og DR til trods for, at nogen burde have sendt ham tilbage i grundskolen. Udtalelsen er eksemplarisk i sin enfoldighed, men sikkert mere udbredt i Kartoffelrækkerne og nord for København, end jeg har lyst til at vide.

Vold mod kvinder og børn er vold mod kvinder og børn, uanset hvem der begår det, mens nationalisme er en politisk bevægelse, det samme er Bornedals antinationalisme, selv om han finder den nem, uskyldig og opbyggelig. Hvor nationalisme spænder nation og stat for en bestemt vogn, spænder Bornedal nation og stat for en helt anden vogn. Det sigende er, at han ikke ser det selv.

Der er tale om to generationer i DR – ligesom i det meste af den journalistiske andedam, der ligger langt, langt til venstre for befolkningen. Gabold tilhører den gamle generation, han er politisk uden skam og tilføjer, at X-factor er godt, fordi programmet viser forskellige »hudfarver« og dermed »vedgår, at vi lever i et multikulturelt samfund«. Bornedal tilhører den nye generation, han er upolitisk og mener at have instinktivt ret. Skal jeg vælge, foretrækker jeg faktisk Gabold, selv om jeg mener, han tager fejl i stort set alt, og at han ræsonnerer éndimensionelt, mekanisk og uhistorisk. Men han står ved sine synspunkter – indrømmet – med mange års forsinkelse.

Bornedal er derimod en decideret intellektuel svindler. Han lader som om, han er hævet over politik, men er langt mere ideologisk, end han og hans fanskare nogensinde forstår. Instruktørens deskriptive sans er erstattet af et gennemsyret kulturradikalt og normativt system, der spærrer for udsynet. Bornedal er et barn – politisk set. Eller klovn – vælg selv. I betydningen: en person uden selvbevidsthed, uden omverden, uden kontekst. Som filmmanden Peter Albæk Jensen udtrykte det i en enquete i JP forleden, så ville det måske være rart, hvis alle disse kulturradikale kunstnerkrukker holdt deres kæft engang imellem.

Men det er jo public service, når Ole Bornedal og den nye generation i DR udtaler sig, for så får vi syn for sagen. Vi forstår, at vi er til grin for licensen. Vi ser, at DR – med få undtagelser som f.eks. børneafdelingen og et par radioudsendelser – er blevet et dilettantteater. Den overvintrede kulturradikale DR-elite lever og har det bedre end nogensinde og kan skraldgrine hele vejen hjem fra finansloven, mens Bertel Haarder, kulturministeren, sidder og måber som en fisk.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Historiker og forfatter til flere bøger, senest Søren Krarup og hans tid (2014), Absolut Sverige (2011) og Mig og Muhammed (2010).
Seneste blogs
Af Josephine Fock
03.12.16, 11:08
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
02.12.16, 21:09
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken. Han vil hellere være statsminister. Læs mere
Af Angela Brink
02.12.16, 12:28
I pip rundt omkring i de mere kulturradikale medier kører der med jævne mellemrum artikler og programmer, der handler om, at utroskab er fint. Men utroskab skal ikke glorificeres i det offentlige rum af folk, der blot tilfældigvis har adgang til mediebilledet. Læs mere
Af Mikael Jalving
02.12.16, 08:27
Hvis det at ytre sig frit og frygtløst uden at true andre på andet end deres intelligens er anstødeligt, så må vi have mere af den slags umoral. Læs mere
Af Victor Boysen
01.12.16, 14:24
Danmark mangler uddannet arbejdskraft for fulde gardiner. Derfor har vi brug for investeringer i uddannelse – og flere udlændinge. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
30.11.16, 16:31
Selvom julehjælp umiddelbart er et udtryk for omsorg, så er det samtidig et billede på, at fattigdommen har bidt sig fast, og at hattedame-Danmark har kronede dage. Læs mere
Af Jens Kindberg
30.11.16, 15:52
Mon ikke de fleste kan huske, da Ritt Bjerregaard i hendes iver for at blive valgt lovede københavnerne 5.000 nye boliger til kr. 5.000 om måneden? Mon ikke også de fleste kan huske, at københavnerne blev snydt, så vandet drev? Nu er Ole Birk Olesen blevet boligminister, og jeg har høje forventninger til ham. Læs mere
Af Anders Vistisen
30.11.16, 12:12
Hvorfor spilder EU-politikere tiden med at fable om et fælleseuropæisk militær, når der i stedet er brug for, at alle europæiske lande hver opruster til et troværdigt nationalt forsvar? Læs mere
Af Holger K Nielsen
30.11.16, 10:31
Vi er tæt på 1-årsdagen for folkeafstemningen om at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning. Som bekendt blev det et nej, og det afgørende argument for nej-siden at det ikke ville få konsekvenser for vores medlemskab af Europol. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
30.11.16, 09:33
Regeringen vil konkurrenceudsætte togdriften i Danmark. Det kan kun blive bedre med private aktører, for DSB magter ikke opgaven. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her