*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ikke engang Robin Hood ville være lige så naiv som Bo Lidegaard og den øvrige venstrefløj

Chefredaktørens fiktive danmarkshistorie er ikke bare ønsketænkning, men funderet i en historisk usandhed.

Det går ikke så godt, når Politikens ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard læner sig op ad andres tekster. Det går ikke stort bedre, når han opfinder sine egne kendsgerninger. Sidstnævnte var læserne vidne til søndag morgen, da chefredaktøren følte sig kaldet til at kommentere flygtningestrømmen og var så sød mene, at de tilrejsende havner i et sort hul, når de kommer til Danmark.

Nu er det jo ikke alle huller, der er sorte, og nogle af dem kan være nok så bekostelige eller lukrative. Helt ringe er det ikke, hvis man kommer fra et sted i Afrika eller Irak eller Afghanistan, og modtagelsen og udsigten til asyl kan jo eventuelt, potentielt, latent og i sidste ende betyde noget for, hvor mange ungersvende, der rejser op til Bo Lidegaard og hans venner i Det Radikale Venstre og prøver lykken.

Kan man fortænke dem i det? Næ.

Kan man sætte en stopper for det? Ja, selv om det koster aflivningen af et par hellige køer.

Men chefredaktøren er jo ikke en praktisk gris. Han giver den istedet som profet og historielærer på samme tid. Hør blot her:

”Selvfølgelig er det ikke enkelt at omplante mange tusinde mennesker, der kommer med en anden kulturel og uddannelsesmæssig baggrund, og som ikke taler dansk. Og selvfølgelig kan og vil mange af dem blive gode og produktive borgere, hvis vi giver dem chancen og støtter op under vejs. Det er sådan, vores samfund er blevet til. Ved at give de nederste en chance og støtte dem på vejen op. Det har virket før. Lad os prøve det igen.”

Lad os nøjes med to bidder.

Først profeten Lidegaard: ”Selvfølgelig kan og vil mange af dem blive gode og produktive borgere”.

Hvorfra ved chefredaktøren dét? Har han været et smut ude i fremtiden og set Nirvana anno 2036? Måske. Måske ikke. Hvis der er noget, vi har fundet ud af i løbet af de seneste 30 år, er det sådan ca. det modsatte – at det er og bliver særdeles vanskeligt at integrere muslimer og arabere i Vesteruopa, mænd såvel som kvinder, hvorfor mange af dem lever i en parallel verden, der vokser sig større og større omkring byerne, belaster de offentlige budgetter og medfører mere personfarlig vold. Bo, hvor bor du henne, siden du ikke er klar over disse elementære sociologiske data?

Hertil siger historielæreren Lidegaard: ”Lad os prøve det igen”.

Igen?

Er Danmark blevet til ved at ”omplante mange tusinder mennesker, der kommer fra en anden kulturel og uddannelsesmæssig baggrund, og som ikke taler dansk”?

Er der noget, jeg har misset helt? Eller digter chefredaktøren sin helt egen danmarkshistorie? Har Danmark nogensinde ”omplantet” en voksende skare af muslimske og arabiske unge mænd og hokus-pokus gjort dem til gode og produktive borgere?

Dette nonsens kan man ikke engang finde i The Economist. Det står for mandens egen regning.

En anden og mere sanddru udlægning af det moderne Danmarks tilblivelse er, at kongerigets geografiske størrelse er skrumpet så meget gennem århundreder, at stat og nation efter nederlaget i 1864 blev nærmest identiske størrelser. Vi tabte konglomeratstaten, den multikulturelle stat, men fik nationalstaten – på godt og ondt.

De seneste 150 år er der som bekendt sket en hulens masse, og det multikulturelle er vendt tilbage som både udfordring, chance og drøm.

Men også som en konkret størrelse. Så vidt jeg kan se af den verserende debat, som chefredaktøren må forventes at kende til, skønnes det, at vi for Danmarks vedkommende alene i 2015 taler om knap 40.000 mennesker inkl. familiesammenføring. Vel at mærke 40.000 personer, som næppe nogensinde kommer i nærheden af en beskæftigelsesprocent, der gør gruppen selvforsørgende. I år lyder prognosen allerede på 60.000 nyankomne inkl. familiesammenføring, året efter antageligvis endnu flere. Antallet af migranter over Middelhavet er angiveligt mere end tidoblet i januar 2016 i forhold til året før. Januar plejer af naturlige grunde at være en lavfrekvent måned, men UNHCR oplyser, at knap 70.000 er ankommet til Europa, de fleste via Grækenland.

Sådanne tal preller formentlig af på Bo Lidegaard. Hans fiktive danmarkshistorie er ikke bare ønsketænkning, men funderet i en historisk usandhed. Drivkraften – ud over den gode vilje – lader til at være en idealiseret binær historieopfattelse: De gode hjælper de mindrebemidlede, sådan har vi altid gjort!

Det er Robin Hood som karikatur. Problemet er, at ikke engang Robin Hood ville være lige så naiv som Bo Lidegaard og den øvrige venstrefløj, der abonnerer på samme sort/hvide udviklingslære, der igen og igen forfalder til den samme, gamle, binære logik. Er du ikke tilhænger af indvandring og andre venstreorienterede kæpheste, står du i vejen for fremskridtet og befinder dig på den gale side af historien, og du er for øvrigt et dumt svin. Er du ikke med de nederste, er du en af de onde.

Imens må landet betale prisen. Snart vil vore børn stå ansigt til ansigt med den, og de vil få nok at gøre med de nederste, der bliver flere og flere. Vi svigter vore børn, gør vi, vi svigter dem noget så utilgiveligt, og det er – hvis vi skal ty til Lidegaards egen logik – de øverste, de fineste og de rødeste, der går forrest i dette historiske svigt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
23.06.17, 22:41
Nu med skandalejournalisten Sandy French som øverste chef Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.17, 17:18
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik. Læs mere
Af Annika Smith
23.06.17, 16:27
… og får næsten ondt i maven af det. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.06.17, 14:35
25 år efter EM-guld: Tilskuere og tv-seere falder fra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.17, 08:55
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter. Læs mere
Af Josephine Fock
23.06.17, 06:38
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler. Læs mere
Af Victor Boysen
22.06.17, 15:01
Det er synd for de kongelige, at de ingen rettigheder har. Lad os slippe dem fri. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
22.06.17, 13:18
Vores ekstremt omfattende velfærdsstat har den slagside, at det personlige ansvar er ved at lide en stille kvælningsdød. Det så vi et skræmmende godt eksempel på forleden. Læs mere
Af Jens Kindberg
22.06.17, 10:38
Hvis Frank Jensen var en ludobrik, så var han slået hjem. Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.17, 22:38
At du skulle løbe halvtosset rundt på en hospitalsgang, tabe dig 10 kilo af stress og endda gemme dig helt alene på et toilet og græde af frustration, det har du og dine kære ikke regnet med. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her