*

Globaliseringens ironi

Det er 100 års imperiedrømme og idealisme, som har fået os til at glemme disse basale sandheder.

Det hævdes ofte, at de bedst uddannede er internationalister, globaliseringstilhængere og kritiske over for nationalstater og lokal suverænitet. Set i et længere historisk perspektiv er det snarere det modsatte, der gør sig gældende.

Modernisering, urbanisering, uddannelse, stemmeret og politisk mobilisering har i løbet af de seneste mere end 100 år skabt en national bevidsthed i de europæiske samfund og givet de fleste europæiske folk en erkendelse af, at de er børn af deres lands historie, og at den netop er partikulær snarere end universel. Selv to verdenskrige har nationalismen overlevet til trods for, at ”nationalisme” fik skylden for krigenes rædsler, og nu vokser den igen.

Det nationale, herunder erkendelsen af dem og os, er kommet for at blive.

Med verdenskrigene fulgte sammenbruddet af det østrig-ungarske imperium, det ottomanske imperium og det britiske imperium, tre på stribe. Senere led tre unioner samme skæbne med Sovjetunionens fald, Jugoslaviens opløsning og Tjekkoslovakiets deling i Tjekkiet og Slovakiet. I en parallel bevægelser har Storbritannien, Frankrig og Spanien i flere etaper afgivet magt og myndighed til regioner inden for landegrænserne og dermed bevaret en vis enhed.

Vist så, vestlige medier, EU og mange ”internationalister” ynder at give det indtryk, at det nationale er fandens opfindelse, og at fyren fandengalemig snart er manet i jorden, hvis blot folk forstår den rette sammenhæng.

Men snarere end internationalismens epoke er det, vi er vidne til, internationalismens retræte. Ser man bort fra eurokraternes nærmest komiske svar på den kolossale folkevandring til Europa, står det tindrende klart for enhver, at den ”europæiske integration” er sat på stand by. Schengen er navnet på en by i Luxembourg, ikke en realitet med ydre grænser i Middelhavet.

Befolkningerne tror ikke længere på Unionen, sådan som det et kort øjeblik så ud, som om de gjorde, dertil er fremmedgørelsen for stor, og reglerne – som vi ingen indflydelse har på – for mange, det samme gælder FN’s menneskerettighedskonventioner, som det efterhånden kun er de gamle partier, der holder i hævd, men de nye vil lægge dem i graven.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er tids nok. Om Europa står til at redde fra tiltagende borgerkrig, opløsning, terror og økonomisk nedsmeltning. Her findes der ingen overdommere, vi må se, hvad der sker og lægge fortsat pres på vore politikere.

Uanset hvad er folkeviljen national, ikke international. Der findes et naturligt dem og os, og det har der såmænd gjort siden folkestyrets fødsel.

Det er 100 års imperiedrømme og idealisme, der har fået os til at glemme disse basale sandheder, og som har kriminaliseret behovet for meningsfuldt lokalt selvstyre. De europæiske imperier havde katastrofale konsekvenser, som afspejlet i verdenskrigenes rædsler og kommunismens ødelæggende efterspil. Jeg véd, det kan lyde mærkeligt, men måske går vi mod lysere tider alligevel, det er i hvert fald den lyse side af vort mismods vinter, den anden side af mønten.

Globaliseringens ironi er, at folk bliver stedse mere nationale og lokale. Her spirer et lille håb.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Angela Brink
24.01.17, 03:02
Når Christiansborg-politikere pludselig får den idé, at de skal blande sig i, hvor diverse statsfinansierede medier har redaktioner, så handler det ikke spor om provinsen, men om at puste sig op overfor journalister og redaktører. Det er ren Donald Trump-stil. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.01.17, 22:07
Det er endnu engang blevet nødvendigt at få nogle ting på det rene. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.01.17, 15:17
Anmelderne kalder Badehotellet en ørken af klicheer, men måske var det en idé at bedømme serien på dens egne præmisser? Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.17, 15:14
Hvad er bedst? At de mindre danske banker får så store kapitalkrav, at flere af dem skal spinke og spare for at leve op til kravene eller skal der slækkes på kravene? Jeg tror en løsningsmodel kan være crowdfunding. Læs mere
Af Siddik Lausten
23.01.17, 12:00
Højrefløjen ser igennem fingre med Trumps sexisme på samme måde, som de beskylder venstrefløjen for ikke at se ligestillingsproblemerne hos nogle muslimer Læs mere
Af David Trads
22.01.17, 14:07
Dengang de første rystelser ramte Titanic, troede ingen, at det var alvor. De var jo på verdens sikreste skib. Jeg har det, som om jeg sidder på dækket i dag. Læs mere
Af Michael Gylling Nielsen
22.01.17, 09:26
Ny rapport afdækker i ubekvem grad, hvordan det tager sig ud fra børnehøjde, at Danmark er ved at tabe kampen for en fornuftig balance mellem arbejdsliv og familieliv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.01.17, 19:46
Donald Trumps første tale som USA’s præsident skuffede ikke. Mildest talt ikke. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.17, 15:31
Trump tvinger Europa til at stå sammen Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
20.01.17, 09:51
Anders Fogh, Marie Krarup, Lars Seier og Asger Aamund. Flere og flere danske meningsdannere springer på Trumps vogn, og en kritisk presse er mere nødvendig end nogensinde. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her