*

Globaliseringens ironi

Det er 100 års imperiedrømme og idealisme, som har fået os til at glemme disse basale sandheder.

Det hævdes ofte, at de bedst uddannede er internationalister, globaliseringstilhængere og kritiske over for nationalstater og lokal suverænitet. Set i et længere historisk perspektiv er det snarere det modsatte, der gør sig gældende.

Modernisering, urbanisering, uddannelse, stemmeret og politisk mobilisering har i løbet af de seneste mere end 100 år skabt en national bevidsthed i de europæiske samfund og givet de fleste europæiske folk en erkendelse af, at de er børn af deres lands historie, og at den netop er partikulær snarere end universel. Selv to verdenskrige har nationalismen overlevet til trods for, at ”nationalisme” fik skylden for krigenes rædsler, og nu vokser den igen.

Det nationale, herunder erkendelsen af dem og os, er kommet for at blive.

Med verdenskrigene fulgte sammenbruddet af det østrig-ungarske imperium, det ottomanske imperium og det britiske imperium, tre på stribe. Senere led tre unioner samme skæbne med Sovjetunionens fald, Jugoslaviens opløsning og Tjekkoslovakiets deling i Tjekkiet og Slovakiet. I en parallel bevægelser har Storbritannien, Frankrig og Spanien i flere etaper afgivet magt og myndighed til regioner inden for landegrænserne og dermed bevaret en vis enhed.

Vist så, vestlige medier, EU og mange ”internationalister” ynder at give det indtryk, at det nationale er fandens opfindelse, og at fyren fandengalemig snart er manet i jorden, hvis blot folk forstår den rette sammenhæng.

Men snarere end internationalismens epoke er det, vi er vidne til, internationalismens retræte. Ser man bort fra eurokraternes nærmest komiske svar på den kolossale folkevandring til Europa, står det tindrende klart for enhver, at den ”europæiske integration” er sat på stand by. Schengen er navnet på en by i Luxembourg, ikke en realitet med ydre grænser i Middelhavet.

Befolkningerne tror ikke længere på Unionen, sådan som det et kort øjeblik så ud, som om de gjorde, dertil er fremmedgørelsen for stor, og reglerne – som vi ingen indflydelse har på – for mange, det samme gælder FN’s menneskerettighedskonventioner, som det efterhånden kun er de gamle partier, der holder i hævd, men de nye vil lægge dem i graven.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er tids nok. Om Europa står til at redde fra tiltagende borgerkrig, opløsning, terror og økonomisk nedsmeltning. Her findes der ingen overdommere, vi må se, hvad der sker og lægge fortsat pres på vore politikere.

Uanset hvad er folkeviljen national, ikke international. Der findes et naturligt dem og os, og det har der såmænd gjort siden folkestyrets fødsel.

Det er 100 års imperiedrømme og idealisme, der har fået os til at glemme disse basale sandheder, og som har kriminaliseret behovet for meningsfuldt lokalt selvstyre. De europæiske imperier havde katastrofale konsekvenser, som afspejlet i verdenskrigenes rædsler og kommunismens ødelæggende efterspil. Jeg véd, det kan lyde mærkeligt, men måske går vi mod lysere tider alligevel, det er i hvert fald den lyse side af vort mismods vinter, den anden side af mønten.

Globaliseringens ironi er, at folk bliver stedse mere nationale og lokale. Her spirer et lille håb.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Historiker og forfatter til flere bøger, senest Søren Krarup og hans tid (2014), Absolut Sverige (2011) og Mig og Muhammed (2010).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.06.16, 20:52
Mere fordomsfuldt og uprofessionelt end DR og TV2 News bliver det ikke. En ynk på en meget vigtig aften. Læs mere
Af Angela Brink
24.06.16, 15:20
Der er grund til at være skuffet over, at briterne nu melder sig ud af EU. Men det gør det ikke meningsfuldt at affærdige 17 millioner vælgere som xenofobe nationalister. Læs mere
Af David Trads
23.06.16, 19:04
I et fællesskab som EU giver vi selvfølgelig – lille Danmark eller store Storbritannien – afkald på lidt suverænitet. Til gengæld undgår vi, at vores unge dør på kontinentets slagmarker. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.16, 12:08
Fatalisterne siger noget, de ikke mener, og mener noget, de ikke siger. Læs mere
Af Holger K Nielsen
23.06.16, 11:12
Britisk udtræden af EU er en reel mulighed ved dagens folkeafstemning. Mange EU-modstandere har allerede taget forskud på glæderne. Fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj forudses, at EU vil bryde sammen, fordi nationalisterne i andre lande vil få blod på tanden. Nogle ønsker, at Danmark skal følge Storbritannien hvis et flertal stemmer nej. For det var jo den britiske indtræden, der var årsag til, at Danmark gik med i 1972, ikke sandt? Læs mere
Af Josephine Fock
22.06.16, 21:35
Blot fordi vi modtager flygtninge, skal vi jo ikke have ét ekstra kampfly, flere ministerier eller en ny motorvej i Nordjylland. Alligevel udgør de såkaldte kollektive udgifter 30 procent af de beregnede udgifter til flygtninge Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
22.06.16, 16:51
Når det gælder EU-politikken så har David Cameron tisset i bukserne i hele sin politiske karrierer, og nu er det pludseligt blevet rigtigt koldt og klamt for den britiske premierminister Læs mere
Af Camilla Schwalbe
22.06.16, 16:50
Sig mig engang, hvor bliver den samme kollektive ekstase og lykkerus af, når tømreren får sit svendebrev. Er vi løbet tør for champagne og konfetti eller lider vi af uddannelsessnobberi? Læs mere
Af Gitte Seeberg
22.06.16, 11:48
Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen lefler for EU-kritikerne. Var det ikke bedre at stå frem og kæmpe for et bedre EU. Uanset hvad vores britiske venner stemmer i morgen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.06.16, 05:23
Som gruppe betragtet skal muslimer fremover holdes ude, helt ude, af Europa. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her