*

Globaliseringens ironi

Det er 100 års imperiedrømme og idealisme, som har fået os til at glemme disse basale sandheder.

Det hævdes ofte, at de bedst uddannede er internationalister, globaliseringstilhængere og kritiske over for nationalstater og lokal suverænitet. Set i et længere historisk perspektiv er det snarere det modsatte, der gør sig gældende.

Modernisering, urbanisering, uddannelse, stemmeret og politisk mobilisering har i løbet af de seneste mere end 100 år skabt en national bevidsthed i de europæiske samfund og givet de fleste europæiske folk en erkendelse af, at de er børn af deres lands historie, og at den netop er partikulær snarere end universel. Selv to verdenskrige har nationalismen overlevet til trods for, at ”nationalisme” fik skylden for krigenes rædsler, og nu vokser den igen.

Det nationale, herunder erkendelsen af dem og os, er kommet for at blive.

Med verdenskrigene fulgte sammenbruddet af det østrig-ungarske imperium, det ottomanske imperium og det britiske imperium, tre på stribe. Senere led tre unioner samme skæbne med Sovjetunionens fald, Jugoslaviens opløsning og Tjekkoslovakiets deling i Tjekkiet og Slovakiet. I en parallel bevægelser har Storbritannien, Frankrig og Spanien i flere etaper afgivet magt og myndighed til regioner inden for landegrænserne og dermed bevaret en vis enhed.

Vist så, vestlige medier, EU og mange ”internationalister” ynder at give det indtryk, at det nationale er fandens opfindelse, og at fyren fandengalemig snart er manet i jorden, hvis blot folk forstår den rette sammenhæng.

Men snarere end internationalismens epoke er det, vi er vidne til, internationalismens retræte. Ser man bort fra eurokraternes nærmest komiske svar på den kolossale folkevandring til Europa, står det tindrende klart for enhver, at den ”europæiske integration” er sat på stand by. Schengen er navnet på en by i Luxembourg, ikke en realitet med ydre grænser i Middelhavet.

Befolkningerne tror ikke længere på Unionen, sådan som det et kort øjeblik så ud, som om de gjorde, dertil er fremmedgørelsen for stor, og reglerne – som vi ingen indflydelse har på – for mange, det samme gælder FN’s menneskerettighedskonventioner, som det efterhånden kun er de gamle partier, der holder i hævd, men de nye vil lægge dem i graven.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er tids nok. Om Europa står til at redde fra tiltagende borgerkrig, opløsning, terror og økonomisk nedsmeltning. Her findes der ingen overdommere, vi må se, hvad der sker og lægge fortsat pres på vore politikere.

Uanset hvad er folkeviljen national, ikke international. Der findes et naturligt dem og os, og det har der såmænd gjort siden folkestyrets fødsel.

Det er 100 års imperiedrømme og idealisme, der har fået os til at glemme disse basale sandheder, og som har kriminaliseret behovet for meningsfuldt lokalt selvstyre. De europæiske imperier havde katastrofale konsekvenser, som afspejlet i verdenskrigenes rædsler og kommunismens ødelæggende efterspil. Jeg véd, det kan lyde mærkeligt, men måske går vi mod lysere tider alligevel, det er i hvert fald den lyse side af vort mismods vinter, den anden side af mønten.

Globaliseringens ironi er, at folk bliver stedse mere nationale og lokale. Her spirer et lille håb.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Historiker og forfatter til flere bøger, senest Søren Krarup og hans tid (2014), Absolut Sverige (2011) og Mig og Muhammed (2010).
Seneste blogs
Af Samira Nawa Amini
28.07.16, 15:38
Det er uværdigt at udsætte sine medborgere for uretmæssig mistænkeliggørelse, og jeg er personligt en af dem, der bliver gal over dette tilbagevendende afstands-cirkus. Men ind til videre har vreden ikke hjulpet mig spor og debatten kører i ring år efter år. Så må jeg jo hellere i gang med at tage afstand. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
28.07.16, 10:42
Venstrefløjen går for langt, hvis staten skal til at sørge for morgenmad i Folkeskolen. Det personlige ansvar er en forudsætning for, at vores velfærdssamfund fungerer. Læs mere
Af Angela Brink
28.07.16, 02:49
Blå blok skyder SF's forslag om morgenmad til alle skolebørn ned. Men det bør den ikke: Det er en fornuftig samfundsinvestering – ikke et indgreb i forældrenes råderet over børnenes kost – hvis skolerne tilbyder et sundt måltid som begyndelse på dagens indlæring. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.07.16, 20:23
Jeg skylder et svar, men det gør de liberale også. Læs mere
Af David Trads
27.07.16, 18:24
Kom nu bare på banen moderate muslimer og imamer. Arranger en stor manifestation: Imod Islamisk Stat! Imod islamistisk terror! For demokrati! For frihed! Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
26.07.16, 18:51
Søren Pind er ikke bare en strudsepolitiker, men en strudsepolitiker med beskidte debatkneb. Det er både uskønt og skuffende. Læs mere
Af David Trads
26.07.16, 16:23
Hvordan i alverden er det gået til, at jeg er bragt i en situation, hvor jeg bringer det værste op i folk? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
26.07.16, 11:19
Officiel kandidat for Republikanerne, men det bliver op ad bakke hele vejen. Læs mere
Af Anders Vistisen
25.07.16, 10:53
For nylig kom en blandt journalister og kulturradikale længe ventet redegørelse over Storbritanniens deltagelse i Irak-krigen. Rapporten bragte ikke mange nyheder, men var en forventelig nedrakning af den tidligere socialdemokratiske regering under ledelse af Tony Blair. Læs mere
Af Finn Slumstrup
24.07.16, 14:14
I denne sommer bliver ordet "frygt" anvendt igen og igen både i medier og mand og kvinde imellem. Og med god grund. Hvad kan vi gøre for at forhindre frygten i at blive en dominerende faktor i vore liv? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her