*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Globaliseringens ironi

Det er 100 års imperiedrømme og idealisme, som har fået os til at glemme disse basale sandheder.

Det hævdes ofte, at de bedst uddannede er internationalister, globaliseringstilhængere og kritiske over for nationalstater og lokal suverænitet. Set i et længere historisk perspektiv er det snarere det modsatte, der gør sig gældende.

Modernisering, urbanisering, uddannelse, stemmeret og politisk mobilisering har i løbet af de seneste mere end 100 år skabt en national bevidsthed i de europæiske samfund og givet de fleste europæiske folk en erkendelse af, at de er børn af deres lands historie, og at den netop er partikulær snarere end universel. Selv to verdenskrige har nationalismen overlevet til trods for, at ”nationalisme” fik skylden for krigenes rædsler, og nu vokser den igen.

Det nationale, herunder erkendelsen af dem og os, er kommet for at blive.

Med verdenskrigene fulgte sammenbruddet af det østrig-ungarske imperium, det ottomanske imperium og det britiske imperium, tre på stribe. Senere led tre unioner samme skæbne med Sovjetunionens fald, Jugoslaviens opløsning og Tjekkoslovakiets deling i Tjekkiet og Slovakiet. I en parallel bevægelser har Storbritannien, Frankrig og Spanien i flere etaper afgivet magt og myndighed til regioner inden for landegrænserne og dermed bevaret en vis enhed.

Vist så, vestlige medier, EU og mange ”internationalister” ynder at give det indtryk, at det nationale er fandens opfindelse, og at fyren fandengalemig snart er manet i jorden, hvis blot folk forstår den rette sammenhæng.

Men snarere end internationalismens epoke er det, vi er vidne til, internationalismens retræte. Ser man bort fra eurokraternes nærmest komiske svar på den kolossale folkevandring til Europa, står det tindrende klart for enhver, at den ”europæiske integration” er sat på stand by. Schengen er navnet på en by i Luxembourg, ikke en realitet med ydre grænser i Middelhavet.

Befolkningerne tror ikke længere på Unionen, sådan som det et kort øjeblik så ud, som om de gjorde, dertil er fremmedgørelsen for stor, og reglerne – som vi ingen indflydelse har på – for mange, det samme gælder FN’s menneskerettighedskonventioner, som det efterhånden kun er de gamle partier, der holder i hævd, men de nye vil lægge dem i graven.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er tids nok. Om Europa står til at redde fra tiltagende borgerkrig, opløsning, terror og økonomisk nedsmeltning. Her findes der ingen overdommere, vi må se, hvad der sker og lægge fortsat pres på vore politikere.

Uanset hvad er folkeviljen national, ikke international. Der findes et naturligt dem og os, og det har der såmænd gjort siden folkestyrets fødsel.

Det er 100 års imperiedrømme og idealisme, der har fået os til at glemme disse basale sandheder, og som har kriminaliseret behovet for meningsfuldt lokalt selvstyre. De europæiske imperier havde katastrofale konsekvenser, som afspejlet i verdenskrigenes rædsler og kommunismens ødelæggende efterspil. Jeg véd, det kan lyde mærkeligt, men måske går vi mod lysere tider alligevel, det er i hvert fald den lyse side af vort mismods vinter, den anden side af mønten.

Globaliseringens ironi er, at folk bliver stedse mere nationale og lokale. Her spirer et lille håb.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
25.03.17, 18:15
Den tredje verdens klankultur er vigtigere end religionen islam. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
24.03.17, 12:45
Folkevandringer og globaliseringens skyggesider bliver EU's udfordringer de kommende år. Læs mere
Af Siddik Lausten
24.03.17, 11:53
Jeg frygter sommeren. Jeg frygter at skulle stå ved havnebadet i København foran unge veltrænede mænd og konkurrere om kvindernes blikke. Læs mere
Af Rune Lund
24.03.17, 10:48
SF’s partileder, Pia Olsen Dyhr, var 22. marts ude med et større forsvar for, at SF er gået med i den nye Nordsø-aftale. I Politiken fremkommer Pia Olsen Dyhr med en lang række tvivlsomme påstande om aftalens fortræffeligheder, som der i høj grad kan sættes spørgsmålstegn ved. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
24.03.17, 09:27
Nye spillefilm på vej. Men hvem har egentlig rettighederne til historiens hovedpersoner? Læs mere
Af Mikael Jalving
24.03.17, 08:31
Vesteuropa har aldrig nogensinde før oplevet en så massiv tilstrømning af mennesker med en helt anden kultur og religion end den almene. Læs mere
Af Annika Smith
23.03.17, 15:09
For få uger siden løj jeg en skotte lige op i ansigtet på grund af ting, der foregik i mit underliv. Det gør jeg ikke igen. Læs mere
Af Finn Slumstrup
23.03.17, 15:08
Udkantsdanmark erkender stadig stærkere, at samarbejde er nødvendigt. Læs mere
Af Søren Nielsen
23.03.17, 12:45
Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner Læs mere
Af Jens Kindberg
23.03.17, 09:56
Send tabet til banken dernæst til pensionskassen og tjen pengene selv. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her