*

Liberalismens krise

Førhen ofrede mondæne liberalister gerne den sociale orden for bevægelsesfrihed og profit, men nu melder tvivlen sig pludselig.

Der er krise i Davos. De finansielle, politiske og globale topchefer, der i disse dage mødes i den idylliske bjergby i Schweiz har, som JP har kunnet rapportere, tabt deres barnetro. Fremskridtsoptimismen er pist borte. Væk er illusionen om, at de teknologiske og økonomiske forbedringer i markedsøkonomien vil garantere et evigt progressivt og mageligt liv på jord for stadig flere af alverdens mennesker. Væksten er forsvundet eller gået i minus og forude venter mere recession og krise, selv i Kina, gigantenes gigant.

Godt nok kan robotterne løfte stadig flere opgaver for os, men frem mod 2020 regner Klaus Schwab, grundlæggeren af World Economic Forum, med at mindst 5 mio. jobs vil gå tabt. Fem år længere fremme taler vi 20 mio. jobs. Hvordan skal alle disse mennesker tjene til dagen og vejen? Hvor skal de rette deres frustration hen?

Bag de økonomiske nøgletal og prognoser fornemmer man samtidig en ny – og sen – bekymring for, hvad migrationen til Europa vil medføre på længere sig, ikke alene økonomisk, men også hvad angår den politiske orden, der er forudsætningen for velstand og vækst.

Det sidste siges måske ikke direkte. Davos-folk skal sjældent have klinket noget, men omvendt ville det være mærkeligt, ja, uhyggeligt, hvis ikke pengemændene havde opdaget, at verden er i hastig forandring, og at det ikke er på den Obama-fede måde. Nok skrider jorden ikke under Davos, som den skrider under Vollsmose, Nørrebro, Køln, Rotterdam, Birmingham, Torino og Marseilles, men rystelserne mærkes.

Længe var Davos ellers kendt for sin klippefaste liberalisme, sin sympati for EU’s porøse grænser og en grundlæggende despekt for demografiens og kulturers betydning. Indvandringen var et ubetinget gode, og frihed blev først og fremmest forstået som bevægelsesfrihed, hvorfor Davos-liberalisterne så indvandrere og asylansøgere som ”arbejdskraft”.

Det blev karakteristisk nok aldrig forstået eller sagt, at økonomiernes behov for ”arbejdstagere” kunne være af midlertidig karakter. Imens slog indvandrerne sig ned, og asyl blev den nye indvandringsform. I 1984 kom der ifølge den udenrigspolitiske analytiker Asle Toje ca. 100.000 asylansøgere til Vesteuropa, i 1992 var tallet knap 700.000, og sidste år steg det som bekendt til over en million. De seneste årtiers indvandring fra primært muslimske og arabiske områder er historisk unik. Tidligere indvandringsbølger fra europæiske lande og regioner, taltes i tusinder, ikke millioner.

Asle Toje, selv en ”tørlagt liberal”, peger på, at masseindvandringen ofte fremstilles som uundgåelig. Det er den naturligvis ikke. Vi har valgt den, selv om befolkningerne ikke er blevet spurgt direkte. Hvis de blev spurgt, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvad svaret ville blive i dag. Men det ændrer ikke ved, at de vesteuropæiske samfund i årti efter årti opfattede indvandringen som et forvaltnings- og integrationsspørgsmål – og egentlig ikke som et politisk spørgsmål.

Det er det så blevet. Med en fart, der gør det svært at følge med, ikke mindst på den danske, svenske og tyske scene. Selv i Davos titter den erkendelse frem, at orden er en implicit forudsætning for frihed, og at bevægelsesfrihed jo også er bevægelsesfrihed for terrorister, islamister og fjender af den liberale orden, og derfor kun er et betinget gode. Populært sagt bruger socialister gerne andre folks penge, men Davos-liberalisterne gerne ofrer den sociale orden for bevægelsesfrihed, ”tolerance” og profit.

Nu kommer tvivlen, hovedpinen, den politiske migræne – på vej ind i krisen. For uden sikre institutioner, ytringsfrihed, borgerrettigheder og nationalstatslige rammer for kapitalismen, er der ingen, der kan være sikre på noget som helst, og jeg kommer i den forbindelse til at tænke på den amerikanske sociolog Daniel Bell, der døde for fem år siden og bl.a. skrev The Cultural Contradictions of Capitalism (1976), hvor en af pointerne netop handler om kapitalismens forudsætninger. Bell spurgte: Når nu kapitalismen som mekanisme var og er dybt afhængig af hårdt arbejde, disciplin og en vis kulturel homogenitet – hvad sker der så, hvis disse dyder forfalder eller forandres? Vil økonomien kunne oppebære sig selv – eller vil velfærdsstaterne degenerere på grund af det voksende antal klienter?

Daniel Bell leverede en dobbelt kritik af kapitalismen og velfærdsstaten, før masseindvandringen til Vesteuropa var gået rigtig i gang, og som derfor må siges at være endnu mere relevant i dag, end da den blev fremført for 40 år siden: Jo mere optimisme, jo dybere fald. Jo mere indvandring, jo mindre velfærd. Jo mere liberalisme, jo mindre frihed og orden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Historiker og forfatter til flere bøger, senest Søren Krarup og hans tid (2014), Absolut Sverige (2011) og Mig og Muhammed (2010).
Seneste blogs
Af David Trads
29.05.16, 09:55
Hvorfor skal Henrik Poulsen, direktøren for DONG, angiveligt kunne score 27 millioner kroner i bonus for at passe sit arbejde i et skatteborgerejet firma? Det er rent røveri! Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
28.05.16, 09:50
At overskride intimsfærens grænser er grundlæggende et forsøg på at nedbryde det borgerlige samfund. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.05.16, 00:28
På hvilken baggrund bliver Trump eller Clinton USA’s næste præsident? Læs mere
Af Angela Brink
27.05.16, 15:38
Regeringen lægger op til en forfladigelse af gymnasiernes undervisning i religion og oldtidskundskab. Det er skadeligt, fordi netop oldtidskundskab og religion er med til at cementere elevernes forståelse af, hvad der har skabt dansk og vestlig livsanskuelse i nutiden. Læs mere
Af Michael Gylling Nielsen
27.05.16, 07:49
Forebyggelse af konflikter hos par nytter. Det viser resultaterne fra en seksårig indsats, der offentliggøres i dag. Læs mere
Af Victor Boysen
26.05.16, 23:09
Venstre vil have mere skat og mindre ytringsfrihed. Har de smidt deres politiske kompas til storskrald? Jeg er efterhånden mere liberal end Løkke selv. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
26.05.16, 13:55
Herligt at Flemming Nielsen blev frikendt, men man risikerer stadig at blive stemplet som racist, hvis man sammenligner religionen islam med nazisme. Læs mere
Af Mikael Jalving
26.05.16, 13:06
Klimahumanisterne bygger deres lovgivning på en narcissistisk skrøne. Professor emeritus taler ud i ny og tiltrængt bog. Læs mere
Af Anders Vistisen
26.05.16, 11:32
Genrejs grænserne, byg hjemsendelseslejre og sørg for, at flygtninge kan ikke komme til det europæiske fastland Læs mere
Af Samira Nawa Amini
25.05.16, 14:01
Prøv at erstatte 'imam' med 'præst' og 'Grimhøj' med 'jysk frikirke'. Så får du den korrekte version af nyheden. Og samtidig får du også svaret på, hvorfor politikerne ikke er ved at vælte over hinanden i kampen om at komme til orde i medierne for at udtale fordømmelser og afkræve danskerne aktiv afstandtagen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her