*

Bo Lidegaard skylder læserne en undskyldning

Ikke engang Politikens chefredaktør skelner mellem forlæg og egne ord.

Hvis man vil vide, hvad der med overvejende sandsynlighed står i danske social-liberale mainstreammedier i morgen, skal man blot sætte sig ned og læse The Economist i dag.

Sådan var det, da Annegrethe Rasmussen skrev en leder af fra det britiske ugeblad, der i gamle dage var alt for liberalt til at blive oversat og genoptrykt i danske medier, men som i dag er det hotteste shit for medier, der ikke længere er venstreorienterede eller socialdemokratiske, men som alligevel er det på en mærkelig forpjusket og provinsiel måde.

Som nu f.eks. dagbladet Politiken eller i særdeleshed dets redaktør, Bo Lidegaard, der gerne vil stå på mål for tilvejebringelsen af valide oplysninger og relevante perspektiver på virkeligheden.

Den 8. november i det sataniske år 2015 lagde avisen plads til en af hans verbose analyser, denne gang af den tyske kansler Angela Merkel og folkevandringen til Europa. Indholdet kan naturligvis diskuteres, men lad det ligge. Vigtigere i disse infotainment- og copypaste-tider er det forhold, at analysens konklusion, flere af dens vurderinger og sågar enkelte formuleringer forekommer at være stærkt inspireret af en leder i The Economist, sjovt nok fra den 7. november, altså dagen før.

Når man sidder med de to tekster foran sig, er der måske ikke tale om en stor forbrydelse, men snarere om en sigende forbrydelse mod de gængse journalistiske normer. Chefredaktøren kunne jo bare have givet en reference. Men det følte han ligesom ikke, at han behøvede, enten fordi han havde travlt, eller fordi han mener at være hævet over den slags. Uanset hvad røber det, at Bo Lidegaard i hvert fald denne dag, den 7. november 2015, ikke regnede sine læsere for andet end får.

Ingen steder nævner chefredaktøren, at han har læst analysen i det britiske forlæg, selv om det er svært at tro andet, når han:

(1) så kækt når frem til præcis samme konklusion som lederen i The Economist dagen før, nemlig at Merkel er uundværlig for Europa, og at der ikke er noget alternativ,

(2) ligesom forlægget henviser til, at Merkel er den eneste europæiske leder, som den russiske præsident Putin tager alvorligt. The Economist skriver: ”Vladimir Putin thinks she is the only European leader worth talking to”. Bo Lidegaard skriver: “Merkel har ikke været til at komme uden om, og hun er den europæiske leder, der har tættest kontakt til præsident Putin, som ikke lægger skjul på, at hun er den eneste europæiske aktør han har respekt for”.

(3) Betjener sig af det (teknokratiske) argument, at Merkel ikke udløste flygtningestrømmen, eftersom flygtningene kom alligevel. Bo Lidegaard skriver: “Det er blevet en hårdnakket myte, at Merkel selv var med til at fremprovokere flygtningekrisen (…) Men Merkels erklæring var ikke begyndelsen til flygtningekrisen. Den var tværtimod et forsøg på at finde en vej”. The Economist noterer: “Mrs Merkel did not cause the onrush of migrants, as her critics maintain. The migrants were coming anyway: she acted to avert a humanitarian disaster”.

(4) Anfører, at Merkel ikke bruger EU som en ”bekvem syndebuk i den hjemlige politiske debat, og aldrig hende, der appellerer til den nationalisme, som frister snart sagt alle hendes europæiske kolleger til mere eller mindre udtalt EU-skeptisk populisme”. The Economist skriver, at Merkel ikke bruger EU som en “punchbag” og henviser ligeledes til en voksende ”populisme” i og uden for Storbritannien.

Og (5) kundgør: ”Merkel er ingen engel, og selvfølgelig er hun på ingen måde fejlfri. I forlægget hedder det: ”Mrs Merkel is far from perfect”.

Som sagt: Det er ikke direkte afskrift, men ligner, hvad der i fagjargonen kaldes en skræller. Men skræller man, skal man henvise til frugten, roden eller kilden.

Politikens læsere må naturligvis selv afgøre, om det er godt nok. Jeg mener, at chefredaktøren skylder dem en undskyldning for sin uselvstændige analyse af kansler Merkel. Problemet er ikke, at Bo Lidegaard som en anden embedsmand er vild med kansleren, men at han fortier sit forlæg.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.01.17, 19:46
Donald Trumps første tale som USA’s præsident skuffede ikke. Mildest talt ikke. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.17, 15:31
Trump tvinger Europa til at stå sammen Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
20.01.17, 09:51
Anders Fogh, Marie Krarup, Lars Seier og Asger Aamund. Flere og flere danske meningsdannere springer på Trumps vogn, og en kritisk presse er mere nødvendig end nogensinde. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
20.01.17, 07:13
En kronik i Jyllands-Posten om indvandring er "beviset" på, at Nyborg bedriver russisk misinformation. Læs mere
Af Angela Brink
20.01.17, 01:33
I dag vil der være protester ved den amerikanske ambassade i København og de sociale medier har i dagevis flydt over med ærgrelse eller glæde over Donald Trups præsidentindsættelse. Men mon ikke det klogeste for os danske vælgere er at forholde os værdigt afventende? Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.17, 15:15
Med brexit og Trump er ånden ude af flasken, og hvor er det dog befriende. Nu kan vi måske tale om tingene i stedet for at fortsætte som hidtil. Læs mere
Af Finn Slumstrup
19.01.17, 15:10
Nu er det på tide, der kommer sammenhæng mellem ord og handlinger i politikken over for yderområderne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.17, 09:55
Fordi den yderste venstrefløj ikke har noget væsentligt at byde på, slet ikke i de kommende år. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
18.01.17, 13:35
Europa-Parlamentet har fået en ny formand. Han er ingen politisk engel - eller en klassisk nordisk arbejdshest - men de konservative har accepteret et helt nyt arbejdsprogram, som den liberale gruppe stort set har formuleret selv. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
18.01.17, 13:26
Vi har et sikkerhedsnet, der fastholder mennesker på offentlig forsørgelse. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her