*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Bo Lidegaard skylder læserne en undskyldning

Ikke engang Politikens chefredaktør skelner mellem forlæg og egne ord.

Hvis man vil vide, hvad der med overvejende sandsynlighed står i danske social-liberale mainstreammedier i morgen, skal man blot sætte sig ned og læse The Economist i dag.

Sådan var det, da Annegrethe Rasmussen skrev en leder af fra det britiske ugeblad, der i gamle dage var alt for liberalt til at blive oversat og genoptrykt i danske medier, men som i dag er det hotteste shit for medier, der ikke længere er venstreorienterede eller socialdemokratiske, men som alligevel er det på en mærkelig forpjusket og provinsiel måde.

Som nu f.eks. dagbladet Politiken eller i særdeleshed dets redaktør, Bo Lidegaard, der gerne vil stå på mål for tilvejebringelsen af valide oplysninger og relevante perspektiver på virkeligheden.

Den 8. november i det sataniske år 2015 lagde avisen plads til en af hans verbose analyser, denne gang af den tyske kansler Angela Merkel og folkevandringen til Europa. Indholdet kan naturligvis diskuteres, men lad det ligge. Vigtigere i disse infotainment- og copypaste-tider er det forhold, at analysens konklusion, flere af dens vurderinger og sågar enkelte formuleringer forekommer at være stærkt inspireret af en leder i The Economist, sjovt nok fra den 7. november, altså dagen før.

Når man sidder med de to tekster foran sig, er der måske ikke tale om en stor forbrydelse, men snarere om en sigende forbrydelse mod de gængse journalistiske normer. Chefredaktøren kunne jo bare have givet en reference. Men det følte han ligesom ikke, at han behøvede, enten fordi han havde travlt, eller fordi han mener at være hævet over den slags. Uanset hvad røber det, at Bo Lidegaard i hvert fald denne dag, den 7. november 2015, ikke regnede sine læsere for andet end får.

Ingen steder nævner chefredaktøren, at han har læst analysen i det britiske forlæg, selv om det er svært at tro andet, når han:

(1) så kækt når frem til præcis samme konklusion som lederen i The Economist dagen før, nemlig at Merkel er uundværlig for Europa, og at der ikke er noget alternativ,

(2) ligesom forlægget henviser til, at Merkel er den eneste europæiske leder, som den russiske præsident Putin tager alvorligt. The Economist skriver: ”Vladimir Putin thinks she is the only European leader worth talking to”. Bo Lidegaard skriver: “Merkel har ikke været til at komme uden om, og hun er den europæiske leder, der har tættest kontakt til præsident Putin, som ikke lægger skjul på, at hun er den eneste europæiske aktør han har respekt for”.

(3) Betjener sig af det (teknokratiske) argument, at Merkel ikke udløste flygtningestrømmen, eftersom flygtningene kom alligevel. Bo Lidegaard skriver: “Det er blevet en hårdnakket myte, at Merkel selv var med til at fremprovokere flygtningekrisen (…) Men Merkels erklæring var ikke begyndelsen til flygtningekrisen. Den var tværtimod et forsøg på at finde en vej”. The Economist noterer: “Mrs Merkel did not cause the onrush of migrants, as her critics maintain. The migrants were coming anyway: she acted to avert a humanitarian disaster”.

(4) Anfører, at Merkel ikke bruger EU som en ”bekvem syndebuk i den hjemlige politiske debat, og aldrig hende, der appellerer til den nationalisme, som frister snart sagt alle hendes europæiske kolleger til mere eller mindre udtalt EU-skeptisk populisme”. The Economist skriver, at Merkel ikke bruger EU som en “punchbag” og henviser ligeledes til en voksende ”populisme” i og uden for Storbritannien.

Og (5) kundgør: ”Merkel er ingen engel, og selvfølgelig er hun på ingen måde fejlfri. I forlægget hedder det: ”Mrs Merkel is far from perfect”.

Som sagt: Det er ikke direkte afskrift, men ligner, hvad der i fagjargonen kaldes en skræller. Men skræller man, skal man henvise til frugten, roden eller kilden.

Politikens læsere må naturligvis selv afgøre, om det er godt nok. Jeg mener, at chefredaktøren skylder dem en undskyldning for sin uselvstændige analyse af kansler Merkel. Problemet er ikke, at Bo Lidegaard som en anden embedsmand er vild med kansleren, men at han fortier sit forlæg.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her