*

Lars Løkke er snart en færdig mand

Statsministeren er egenhændigt i gang med at skrive sin politiske nekrolog.

Så begynder et nyt år, vi er allerede fire dage henne, og det er koldt som bare satan. Den isnende vind fra Øst blæser som et tegn på de geopolitiske forandringer, der finder sted, mens vi har travlt med at se tv, og hvor Europa trænges stedse mere tilbage af magter som Rusland, Indien, Kina og Sydkorea, primært fordi europæerne har glemt at tage vare på sig selv og i snart mange år har gjort en dyd ud af lege verdenssamfund og jonglere med Nobels Fredspris og noget, der engang hed ”Schengen”.

Juleferiens digre aviser er også allerede fortid. Et nyt år tikker, og hvis du vil forstå, hvad klokken har slået, skal du bare rejse til Sverige og se – men husk dit pas.

Som det nok ikke er forbigået din opmærksomhed er en ny id-kontrol trådt i kraft på den anden side af Øresund her til morgen, og det er på alle måder historisk, at Sverige – måske verdens hidtil mest egocentriske samfund – har forstået, at der eksisterer en verden udenfor, og at den ikke er ladet med lutter lagkage. Jeg må tilstå, at jeg ikke havde set det komme. Troede aldrig, Tornerose ville vågne.

Men hvad gør den danske regering?

Ikke stort. I Radio24syv her til morgen forsikrede Jan E. Jørgensen, indfødsretsordfører for Venstre, at regeringen ikke vil gøre noget som helst, men ”gøre det, vi gør” og ”se tiden an”. Ordføreren overvejede i næste åndedrag, om ikke migranterne helt vil blive væk, nu hvor svenskerne har indført identifikationskontrol. Og kvitterede så med retorisk at spørge studievært og lyttere, hvordan vi i givet fald skulle forhindrer, at folk og fæ rejser ind i Danmark via den tysk-danske grænse?

Det var ved halvottetiden i morges. Hvad regeringen så pludselig ved middagstid mander sig op til, er 10 dages stikprøvekontroller af biler, busser, lastbiler og andre køretøjer, hvilket regeringen selv og JP slår stort op som ”grænsekontrol”. Som om.

Den siddende regering, der ellers har lovet både at sænke skatterne og begrænse indvandringen til Danmark, vil med andre ord se mere eller mindre passivt til, at flere og flere migranter søger asyl i Danmark, enten af fri vilje – eller fordi Sverige nu ser ud til at sætte en prop i den tilstrømning, der alene sidste år satte ny rekord med op imod 175.000 asylansøgere.

Giver det mening?

Kun, hvis Venstres top, mest af alt statsminister Lars Løkke Rasmussen, arbejder målrettet på at afskaffe sig selv ved næste folketingsvalg. Og dét er – alting taget i betragtning – næppe planen. Det er ikke desto mindre, hvad der formentlig kommer til at ske. Lars Løkke Rasmussen er godt i gang med at forkorte sin politiske karriere ved ikke at tage indvandringen alvorligt i folkevandringens tid, men som en anden bureaukrat sidde og lurepasse og skælde ud på svenskerne.

Det har fandengalemig ellers ikke skortet på advarsler. Men Lars er ikke Danmarks mand, selv om han gerne vil fremstå som en sådan i sin nytårstale og ved andre festlige lejligheder. Lars er desværre født optimist. Det bliver hans skæbne.

Nå, man skal jo fornøje sig med noget, når endnu et år truer, og jeg læste med stor fornøjelse radio- og tv-vært Anne Sophia Hermansens afsked med Nørrebro. For tre år siden sagde hun farvel til Østerbro eller 2100 Spelt, som hun kaldte bydelen, men nu har hun så fået nok af Nørrebros arabiske karakteristika, herunder børnebander, tyveri, hærværk og almindelig chikane af andre – selv på den pæne del af Nørrebro langs Københavns Søer.

Da Anne Sophia Hermansen dengang skiftede bydel fra 2100 Spelt til 2200 Halal tillod jeg mig lidt sjov i gaden og ønskede hende held & lykke, men bemærkede da også, at hendes passion nok snart ville kølnes:

”Mens jeg ønsker dronning Anne alt muligt godt i den nærmeste fremtid på hendes nye lokalitet, får jeg lyst til at opfordre hendes kritiske intellekt at se op, som man siger på cykelstien, når man vil advare den foran- eller bagvedkørende (…) Lad os se, om hun bryder sig om lugten i bageriet.”

Det sidste gjorde hun så ikke.

Problemet for Anne og for Danmark er blot, og det er det forstemmende faktum, at både hendes forslag og regeringens fortsatte opbakning til at fordele os ud af indvandringen, rækker som en skrædder på både Nørre- og Østerbro og alle andre dele af landet.

Det hjælper ikke noget at hæve skatterne eller at ansætte flere konsulenter. Det hjælper ikke noget at sende Hassan til Holbæk eller Horsens. Nissen flytter med.

Det eneste, der hjælper på indvandringen fra de muslimske områder, er at stoppe den og mærke forskellen.

Eller i det mindste at udvælge indvandrere langt, langt mere selektivt, helst kvinder og børn eller kun hele familier, ikke friske ungersvende, der med empiriens tyngde vil fylde op i statistikker, bander og fængsler og gøre 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, 2026, 2027, 2028, 2029, 2030 osv. langt mere islamisk og arabisk end jeg overhovedet har lyst til at forestille mig i dag, blot fire dage henne i det, der kunne have været et nyt og frisk kalenderår, men allerede føles som en sibirisk vinter af økonomisk nedtur og sporadisk stikprøvekontrol.

Fortsættelse følger (desværre).

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Historiker og forfatter til flere bøger, senest Søren Krarup og hans tid (2014), Absolut Sverige (2011) og Mig og Muhammed (2010).
Seneste blogs
Af Finn Slumstrup
24.05.16, 11:51
Ny undersøgelse viser store forskelle i prisudviklingen på boliger i Nordjylland. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.05.16, 10:19
Nu kommer afrikanerne. En britisk rapport viser, at EU’s seneste forsøg på at dæmme op for folkevandringens flodbølge er en total fiasko. Vi må beskytte vores egne grænser. Læs mere
Af Angela Brink
23.05.16, 17:41
Ofte i den danske debat om kvinders rettigheder er det venstresnoede kvinder, vi hører. Men emnet ligger faktisk også borgerlige på sinde. Her fortæller en af dem – Jane Heitmann fra Venstre – hvad hun arbejder for i forhold til ligestilling mellem kønnene. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
23.05.16, 16:02
”Neger”, statsborgerskab, burkaer, svinekød i daginstitutioner, kamphunde, juletræer i boligforeninger eller tørklæder. DF er verdensmestre i at få deres asociale politik til at forsvinde i en værdipolitisk debat. Læs mere
Af Mette Viktoria Pabst
23.05.16, 15:15
Lad os nu stoppe med at mistænkeliggøre mænd, når de er sammen med børn. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.05.16, 13:13
Ytringsfriheden og islam er måske tidens vigtigste temaer. Alligevel så mener Det Kongelige Teater ikke, at ”De Sataniske Vers” er et relevant stykke at sætte op. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.05.16, 12:23
Det er desværre ikke nok at have styr på begreberne, hvis vi ikke har styr på grænserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.05.16, 01:09
Hedder det ”muhammedaner” eller muslim? Er det ”neger” eller sort? Skal vi sige ”sigøjner” eller roma? Læs mere
Af Samira Nawa Amini
21.05.16, 15:09
Om et par måneder skal min knap tre-årige søn begynde i børnehave. Udsigten til, at der ikke er tilstrækkeligt personale, og at der bliver skåret på den tryghed og omsorg, som han i dag er vant til, skræmmer mig. Der skal være bedre normeringer i daginstitutionerne, for vores børn er Danmarks fremtid, og vi har ikke råd til at lade dem sejle deres egen sø. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.05.16, 10:36
Det muslimske tørklæde bør forbydes. Skal vores fællesskab bestå, er vi nødt til at vise, hvor meget vi mener det. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her