*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Saudisk prins åbner døren på klem, men ...

Hvis Mohammed bin Salman er til noget, kunne han begynde med at sløjfe finansieringen af moskeer i den vestlige verden.

Allerede den tyske filosof G.W.F. Hegel observerede i sine forelæsninger for 200 år siden, at islams abstrakte og uorganiske universalisme gør islam ekspansionistisk og fører til social stagnation og politisk degeneration overalt, hvor islam dominerer.

Hegel – der utvivlsomt ville blive anklaget for racisme i dag – definerede fanatisme som »entusiasme for det abstrakte«, og han opfattede islam som fanatisk, idet religionen får sine proselytter til at opfatte dens sandheder som objektive sandheder uafhængige af tid og sted; og gerne i strid med statens legitimitet og de nationale, etniske, kulturelle, historiske og sproglige forskelle mellem mennesker.

Allehånde konkrete, territoriale og organiske variabler betyder ikke noget, så længe islam mener at have svaret på alt, herunder ægteskabsforhold, arveregler og antallet af hustruer. Hvor islam regerer, forsvinder skellet mellem det hellige og det profane. Partikulære forhold, interesser og politik er underordnet Gud, som er én og udelelig, mens fællesskabet er globalt.

Denne enhed gør stærk, men forhindrer udvikling.

Derfor er det på sin vis glædeligt at følge den 32-årige kronprins Mohammed bin Salman i Saudi-Arabien. Med små skridt og med sin fars velsignelse synes han at orientere landet mere mod Vesten end Koranen, bl.a. ved at gøre det lettere for kvinder at tage en uddannelse og få et job. Forleden lod han en hel flok førende ministre og forretningsfolk arrestere, anklaget for omfattende korruption. Snart hæves et gammelt forbud mod, at kvinder kører bil. På hans ønskeliste står flere økonomiske og sociale liberaliseringer i den ellers så autokratiske oliestat. Den slags nyheder er vi ikke vant til.

Den saudiske kronprins åbner en dør på klem til Vesten, men det er endnu uvist, hvad der kommer ind eller ud. Det skyldes to ting. Dels at islams universalisme udgør en barriere for lokal udvikling og i stigende grad får mellemøstlige regimer til at finansiere moskeer over det meste af verden. Dels at prinsen muligvis er mest optaget af at konsolidere sin egen magt i petrodynastiet og udrense sine fjender.

Før islam var de arabiske stammesamfund styret af en lokal loyalitet over for slægt, klaner og kult. Her blev loyalitet belønnet med ære, og mangel på loyalitet med vanære. Men med islams indtog blev der »defineret et nyt, højere og mere omfattende niveau for loyalitet«, sådan som den amerikanske antropolog Philip Carl Salzman pointerer i en artikel offentliggjort af Gatestone Institute.

Islam indførte således en ekstra fjendtlighed mellem muslimer og ikkemuslimer. Ifølge den nye tro skulle muslimer slutte sig sammen imod de vantro og ikke blot opnå jordisk hæder, men også belønning i himlen.

Himlens appel var muligvis ikke lige så stærk som sværdets magt. Af den grund er det snarere en stamme- og krigshistorie, den muslimske verden står tilbage med i dag, ikke en idéhistorie. Islam begyndte som en revolution med åndelige motiver, men endte med terror. Overalt ser og hører vi om blodets bånd, familiens ære, kaliffer, sheiker, emirer, imamer og hellige krigere.

Filosoffen Hegel anså universalismen for at være islams hovedproblem. Antropologen Salzman anser den nedarvede stammementalitet for at være årsagen til de fleste problemer i den arabiske verden. En syntese kunne være, at islam netop lagde en religiøs universalisme ned over en dybt traditionel verden af beduiner og stammer. Takket være sin militære succes og religiøse appel forvandlede islam nomadernes tribalisme til den systematiske sharia og militante jihad, hele verden efterhånden har stiftet bekendtskab med. Stammerne har med andre ord fået globale prætentioner.

Hvor der før var begrænsede, spredte stammer, står vi nu med langt stærkere stammestater og parallelsamfund med en omfattende eksport af stammekrigere, vækkelsesprædikanter og unge kriminelle subjekter. Kombinationen af stammer, islam og globalisering har med andre ord vist sig at være en giftig cocktail.

Det er derfor for tidligt at sige, hvad de tilsyneladende liberaliseringer i Saudi-Arabien vil medføre. Det er ikke længe siden, at vestlige medier og intellektuelle faldt på halen for det såkaldte Arabiske Forår. Det forduftede hurtigt. Nysgerrighed er en dyd, men alt, hvad der kommer fra den muslimske verden, må granskes med skyldig respekt for det konkrete og den regning, der plejer at følge med.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Rune Lund
20.11.17, 23:16
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.11.17, 20:42
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.11.17, 15:46
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
20.11.17, 13:23
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.11.17, 11:02
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej. Læs mere
Af Christel Schaldemose
20.11.17, 09:54
EU har pæne og grimme ansigter. I dag kommer vi til at se et af de grimmeste. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.17, 09:30
Protesten kan sagtens komme nedefra og igen og igen, det er faktisk livsnerven i et demokrati. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
20.11.17, 08:05
Sherin Khankan truer nu Naser Khader og co. med en injuriesag. Lad os få den, så der kan blive kastet lys over imamens tankevækkende udtalelser og forkærlighed for sharia. Læs mere
Af Louis Jacobsen
19.11.17, 16:55
Flere og flere kommuner stiller krav om ordentlige arbejdsforhold og en seriøs tolkning af uddannelsesansvaret, når virksomheder skal byde ind på opgaver. I skal huske, hvem der arbejder for de klausuler, når I stemmer. Læs mere
Af Jens Kindberg
18.11.17, 13:36
Der er ikke en fugl, fisk eller frø, som har fået det bedre i 2027 med den nuværende tilgang. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her