*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Krigen. Kapitalismen. Kristendommen

Bag museets tykke mure var alting sitrende nærværende. Udenfor kunne vi knap nok komme til for selfiestænger.

I weekenden besøgte jeg Rijksmuseum i Amsterdam og blev bang, bombet tilbage til en stærk oplevelse af heroisme og kulturelt selvforsvar ved at betragte Rembrandts og Frans Hals' malerier af borgerværn og militiamænd fra de store politiske, religiøse og militære omvæltninger i 1500- og 1600-tallet. Dvs. dengang, hvor hollænderne havde held med at smide de spanske habsburgere ud af området og etablere en republik af syv nordlige og hovedsagelig protestantiske provinser.

I 1568 udgjorde Nederlandene et kompliceret kludetæppe af fyrstedømmer og bystater; sytten flamsktalende og/eller fransktalende provinser formelt underlagt den spanske konge Filip II og den katolske kirke i spidsen for samtidens største supermagt, hvis besiddelser strakte sig fra de frisiske øer ved Nordsøen til Filippinerne i Fjernøsten.

Firs år senere blev Nederlandene anerkendt som en suveræn stat med indgåelsen af Den Westfalske Fred i 1648. Forinden havde der udspillet sig en langstrakt revolte og uafhængighedskrig på land og vand med alle til rådighed stående midler. Det var mildest talt ikke for børn.

Jeg skal ikke kunne sige, hvorvidt de andre besøgende tænkte videre over bagtæppet og dets alvor, det så ærligt talt ikke sådan ud.

Tilsyneladende uanfægtede gik de rundt og smilede til hinanden og rodede med deres mobiltelefoner, indenfor såvel som udenfor og bekræftede den fordom, at digitaliteten forstærker vores medfødte hang til det glade idioti, mens det tikker ind med opdateringer, smileys og fake news på Tinder. Det er i hvert fald ingen overdrivelse, at mobilepidemien efterhånden har nået et niveau, hvor det for mange mennesker ikke længere lader til at være nødvendigt at forholde sig til den skinbarlige verden, bortset fra når der skal proppes noget i hovedet, kneppes eller skides.

Men indenfor, bag rigsmuseets tykke mure, i selskab med Rembrandt og de andre store mestre, var alting sitrende nærværende, historien, alvoren, ofrene, modstandsviljen, modet, tilværelsens morbide hårdhed og skønhed, glæden, udmattelsen og belønningen. Det svimlede for mig. Så lidt jeg vidste om den nederlandske guldalder. Så vild den havde været. Så meget eftertiden stod og står i gæld. Hos malerne blev det alt sammen levende. Krigen. Kapitalismen. Kristendommen.

Vi skyllede erkendelsen ned i mørkt øl og passerede senere VOC's hovedkontor, det stedlige østasiatiske handelskompagni i centrum for det maritime nederlandske imperium 1600-1800. Den arkitektoniske kontrast til den oversøiske ekspansion var sigende. Små, præcise bygninger. Som en slank bankbog fra gamle, et beskedent bogholderi. Nydeligt, bestemt, men på ingen måde prangende og næppe udrustet med en HR-afdeling eller fradragsberettigede terapitimer. Det vigtige foregik på vandet. I verden, ikke i arkivet, ikke i egoet.

Og slet ikke på mobiltelefonen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
22.11.17, 13:16
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.11.17, 09:13
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands. Læs mere
Af Anders Vistisen
21.11.17, 12:23
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark. Læs mere
Af Rune Lund
20.11.17, 23:16
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.11.17, 20:42
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.11.17, 15:46
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
20.11.17, 13:23
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.11.17, 11:02
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej. Læs mere
Af Christel Schaldemose
20.11.17, 09:54
EU har pæne og grimme ansigter. I dag kommer vi til at se et af de grimmeste. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.17, 09:30
Protesten kan sagtens komme nedefra og igen og igen, det er faktisk livsnerven i et demokrati. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her