*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmarkshistoriens sidste vækkelse

Vækkelser – religiøse såvel som sekulære – har det med at genspille dette tema: I går var jeg idiot, i dag er jeg et nyt menneske.

Du er muligvis træt af Luther. Men vi er ikke helt færdige med den gamle munk og oprører endnu. I den forløbne uge rundede vi reformationsdagen den 31. oktober, og det svirrer med lutherske tanker, selv i DR. Forbandet bliver han også, Luther, af katolikker og oplysningsfolk, men jubilæet har vist sig at være en kærkommen lejlighed til at diskutere ideer og ideers betydning, f.eks. her
og her.

Noget af det, mange iagttagere imidlertid ikke forstår, som Jørn Henrik Petersen opridsede klart og godt i JP (2/11), er at religiøse antagelser og dogmer indimellem overvintrer i en sekulær sammenhæng og dermed får en indirekte eller kroget betydning for eftertiden. Professor Petersen var i sin kronik optaget af Luthers lære og tilblivelsen af den danske velfærdsstat, men overvintringen finder sted på flere andre områder.

Mange er de, der har villet skrive kristendommen ud af moderniteten eller helt ud af Europa, men besindelsen på kristendommens forgrenede løb gennem middelalderen til de fire R'er – renæssance, reformation, revolter og revolutioner – er en sidegevinst ved markeringen af 500-året for de berømte teser i Wittenberg. Pludselig forstår vi, at tro og historie ikke blot lagde sig til at dø, men gled ind i kultur, sæder og lovgivning. Nissen flyttede med ind i det moderne samfund, også selv om det har foretaget adskillige videnskabelige, teknologiske og digitale kvantespring.

Bedst som jeg sidder og samler mine spredte noter forud for 50-årsjubilæeet for begivenhederne i maj '68, slår det mig for ekesempel, at ungdomsoprøret, der begyndte som en studenteroprør, muligvis var den sidste vækkelsesbevægelse i Danmarkshistorien. Uden hverken at vide eller ville det mimede de unge, sekulære brushoveder 1800-tallets religiøse vækkelse i Danmark, sådan som vi f.eks. finder den beskrevet i Henrik Pontoppidans romaner.

»Åh ja, hvor er det dog en velsignet tid at leve i«, udbryder en af de salvelsesfulde præster i Det forjættede land og fortsætter: »Sådan at være vidne til, hvordan vor tids oplysning, dens overalt vågnende sandheds- og retfærdighedstrang lidt efter lidt, i stort som småt, bryder trældommens åg og bereder menneskene en lysere og lykkeligere fremtid.« Samme præst tænker med både medlidenhed og afsky tilbage på sit forhenværende selv. Nu er han genfødt, som havde han »afkastet en gammel, skrumpen, hæslig troldeham«.

Vækkelser – religiøse såvel som sekulære – har det med at genspille dette tema: I går var jeg idiot, i dag er jeg et nyt menneske. Drømmen om at skabe eller genskabe en ren og pur menneskelighed løber som en rød tråd gennem revolutioner, uanset om de er politiske, religiøse eller terapeutiske. Vækkelser indebærer gerne overskridelse, vildskab – eller som det hedder i dag – disruption. Tavlen må vaskes ren, grænser brydes, jeget nulstilles, det kollektive vi ophøjes. Mennesket skal efter utallige kvaler og konflikter endelig frisættes og værdsættes som et mikrokosmos i et større makrokosmos. Fred. Retfærdighed. Frihed. Lighed. Broderskab. Kært barn har mange navne. Guds rige på jord.

68'erne troede på frelsen, men i en sekulariseret udgave. Også de stræbte efter frigørelse fra tradition og normer, herunder den kristendom, som deres forfædre havde givet videre. Forbindelsen blev kappet, depechen blev smidt væk, fortiden skulle ikke længere diktere noget, dikterede de.

Til alle tider står der en kamp mellem det bestående og det alternative. Kampen kan være latent eller manifest. Problemet med '68 var, at der knap nok var nogen kamp. Det, der begyndte som en subkultur, blev snart en modkultur, før den sejrede og blev den nye populærkultur. Kulturkampen blev afblæst og derpå mistede 68'erne den sidste rest af jordforbindelse. De blev omfavnet og krammet ihjel. Den borgerlige kultur blev 68'ernes medspiller, idet den sagde: Hvis I tager kulturen, så beholder vi kapitalismen.

Ideer har konsekvenser, ofte utilsigtede. 68'ernes tanker skulle således vise sig at få overraskende følger. I dag, 50 år senere, har håbet om kollektive frigørelse forvandlet sig til kultur præget af individuel og diffus selvrealisering. Sejren over formerne førte ikke til kvalificeret frihed, men til formløshedens tyranni.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
23.11.17, 18:07
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej? Læs mere
Af Mikael Jalving
22.11.17, 13:16
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.11.17, 09:13
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands. Læs mere
Af Anders Vistisen
21.11.17, 12:23
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark. Læs mere
Af Rune Lund
20.11.17, 23:16
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.11.17, 20:42
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.11.17, 15:46
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
20.11.17, 13:23
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.11.17, 11:02
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej. Læs mere
Af Christel Schaldemose
20.11.17, 09:54
EU har pæne og grimme ansigter. I dag kommer vi til at se et af de grimmeste. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her