*

Du må sgu selv betale dit babygilde!

Har man lyst til at droppe sit job for at blive hjemmegående, så ingen alarm her. Så længe man altså ikke tørrer regningen af på os andre.

I Politiken kan man læse om Anne-Mette. Hun er 35 år, veluddannet og mor til et barn. Som sådan ikke så forskellig fra de fleste andre på hendes alder.

Alligevel er der noget anderledes ved hende. For da hun efter endt barsel skulle tilbage til sit job som grafisk designer, kunne hun simpelthen ikke få sig selv til det. Det var for hårdt at lade sin datter gå i vuggestue, måtte man forstå.

Derfor valgte hun at sige sit job op og blive hjemmegående. Stort set. Jeg siger stort set, fordi hun studerer HF-fag 20 timer om ugen på computeren hjemmefra og arbejder 10 timer om ugen som handikaphjælper for et hjerneskadet barn.

Godt for hende, at hun træffer det valg, der føles rigtigt for hendes liv! Personligt kunne jeg aldrig droppe arbejdsmarkedet til fordel for bleskift og dukke-leg 8 timer om dagen, samtidig med at min mand drønede på arbejdet og kørte med klatten. Men Anne-Mette må selvfølgelig helt vælge det liv, hun vil. Er det at være sammen med en 3-årig stort set alle døgnets vågne timer, så ingen alarm for min skyld.

Men dropper man sit arbejde til fordel for baby-kærlighed, er der én forudsætning: Man betaler fandme selv for gildet.

Hvis man ikke gider at arbejde, men mener, at ens mand skal forsørge familien, så en selv om det. Men det skurrer altså i mine ører, at man vælger at droppe sin uddannelse og hellige sig sit barn – men så i øvrigt også lige læser HF-enkeltfag ved siden af. Tilfældigvis lige timer nok til, at det er SU berettiget. Det betyder, at Anne-Mette kan inkassere SU, mens hun hygger sig med sit barn derhjemme. Og det er især en temmelig smart finte, for hvis hun er gift, som man formoder ud fra artiklen, ville hun nemlig ikke kunne få kontanthjælp, da manden har forsørgerpligt.

Og jo, måske er jeg bare en sur skatteborger, der ikke giver Anne-Mette en chance. For det kan da godt være, at hun rent faktisk bare vil have sig en ny uddannelse og er i gang med at læse op til den. Men i det hun selv nævner i interviewet, at hun vil tilbage i sit gamle job, når datteren skal i børnehave, lyder den forklaring en lille smule hul.

Jeg har alt mulig respekt for folks valg til at indrette deres familie, som de vil. Det er jo på alle måder en feministisk kamp.

Men hvis nogen nægter at bruge deres statsbetalte uddannelse og fravælger sig arbejdsmarkedet, så nægter jeg altså at skulle betale for at forsørge dem. Hvis man vil være hjemmegående husmor, så må man være hjemmegående husmor for egne penge. Det kan ikke passe, at hun lever drømmen om fuldtid sammen med sit barn, mens andre så må arbejde røven ud af bukserne for at forsørge sig selv – og hende.

Hvis man vil tage fire år ud af kalenderen for at være sammen med sit barn hver dag – så må sparegrisen slagtes – eller kæresten forhandles med. Men det kan ikke være os andre, der skal hænge på regningen.

Tilføjelse: Efter at dette indlæg er blevet publiceret har jeg haft kontakt med Anne-Mette fra artiklen i Politiken. Hun understreger, at hun ikke læser HF for at få SU, men fordi hun gerne vil videreuddanne sig, da hun forventer ikke at kunne komme tilbage til den branche hun forlod, da hun sagde op for at blive hjemmegående. Artiklen i Politiken er altså ikke fuldstændig korrekt. Jeg vil dog understrege, at pointen med indlægget - altså at samfundet ikke skal betale for, at m/k kan være hjemmegående - står uanset. Debatten er ikke enkeltstående på et individ, men en samfunsdebat.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil

Mette Viktoria Pabst er debattør, feminist, socialdemokrat og republikaner. Hun blogger om røde reaktionære, blå egoister og sort politikersnak.

Seneste blogs
Af Holger K Nielsen
30.06.16, 15:44
EM i fodbold har indtil nu ikke været en udelt fornøjelse. For mange hold, for mange dårlige kampe og slidte spillere gør, at der har været langt mellem snapsene. Med det islandske vulkanhold som undtagelsen. Om end det må erkendes, at fascinationen mere ligger i myten om David mod Goliath end i smukt fodboldspil. Læs mere
Af Finn Slumstrup
30.06.16, 11:01
Det er et deprimerende politisk teater, der udfolder sig i kølvandet på den britiske folkeafstemning. Læs mere
Af Louise Holck
30.06.16, 10:51
Vi kan ikke være bekendt at isolere børn helt ned til 15-årsalderen i op til flere uger. Det er i strid med Børnekonventionen og en lang række internationale anbefalinger. Læs mere
Af Anders Vistisen
30.06.16, 10:11
Disse dage er skelsættende i Europa, det er en tid, hvor folk er gået amok i snæversynede nationalistiske interesser. Hvor landene i Europa kæmper mod hinanden i en indbydes kamp, hvor der kun kan være en vinder - resten er tabere. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.06.16, 12:33
EU-kommissæren har stadig ikke fattet en krone af krisen og lader som om, at fem og syv er lige. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.16, 19:19
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark. Læs mere
Af Angela Brink
27.06.16, 17:42
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
27.06.16, 17:32
23. juni er langt mere end en lærestreg. Det er en gedigen knockout, hvor resterne af EU’s gebis ligger spredt i alle fire ringhjørner. Læs mere
Af Anders Vistisen
27.06.16, 13:33
23. juni kommer til at stå som en skelsættende dag i EU´s historie. Det blev dagen, hvor briterne med deres direkte fuck-finger til jubel-europæerne vendte EU - ikke Europa - ryggen! Læs mere
Af Mikael Jalving
27.06.16, 11:52
De tror, at jorden er flad, og at Bruxelles er det nye Rom. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her