*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Du må sgu selv betale dit babygilde!

Har man lyst til at droppe sit job for at blive hjemmegående, så ingen alarm her. Så længe man altså ikke tørrer regningen af på os andre.

I Politiken kan man læse om Anne-Mette. Hun er 35 år, veluddannet og mor til et barn. Som sådan ikke så forskellig fra de fleste andre på hendes alder.

Alligevel er der noget anderledes ved hende. For da hun efter endt barsel skulle tilbage til sit job som grafisk designer, kunne hun simpelthen ikke få sig selv til det. Det var for hårdt at lade sin datter gå i vuggestue, måtte man forstå.

Derfor valgte hun at sige sit job op og blive hjemmegående. Stort set. Jeg siger stort set, fordi hun studerer HF-fag 20 timer om ugen på computeren hjemmefra og arbejder 10 timer om ugen som handikaphjælper for et hjerneskadet barn.

Godt for hende, at hun træffer det valg, der føles rigtigt for hendes liv! Personligt kunne jeg aldrig droppe arbejdsmarkedet til fordel for bleskift og dukke-leg 8 timer om dagen, samtidig med at min mand drønede på arbejdet og kørte med klatten. Men Anne-Mette må selvfølgelig helt vælge det liv, hun vil. Er det at være sammen med en 3-årig stort set alle døgnets vågne timer, så ingen alarm for min skyld.

Men dropper man sit arbejde til fordel for baby-kærlighed, er der én forudsætning: Man betaler fandme selv for gildet.

Hvis man ikke gider at arbejde, men mener, at ens mand skal forsørge familien, så en selv om det. Men det skurrer altså i mine ører, at man vælger at droppe sin uddannelse og hellige sig sit barn – men så i øvrigt også lige læser HF-enkeltfag ved siden af. Tilfældigvis lige timer nok til, at det er SU berettiget. Det betyder, at Anne-Mette kan inkassere SU, mens hun hygger sig med sit barn derhjemme. Og det er især en temmelig smart finte, for hvis hun er gift, som man formoder ud fra artiklen, ville hun nemlig ikke kunne få kontanthjælp, da manden har forsørgerpligt.

Og jo, måske er jeg bare en sur skatteborger, der ikke giver Anne-Mette en chance. For det kan da godt være, at hun rent faktisk bare vil have sig en ny uddannelse og er i gang med at læse op til den. Men i det hun selv nævner i interviewet, at hun vil tilbage i sit gamle job, når datteren skal i børnehave, lyder den forklaring en lille smule hul.

Jeg har alt mulig respekt for folks valg til at indrette deres familie, som de vil. Det er jo på alle måder en feministisk kamp.

Men hvis nogen nægter at bruge deres statsbetalte uddannelse og fravælger sig arbejdsmarkedet, så nægter jeg altså at skulle betale for at forsørge dem. Hvis man vil være hjemmegående husmor, så må man være hjemmegående husmor for egne penge. Det kan ikke passe, at hun lever drømmen om fuldtid sammen med sit barn, mens andre så må arbejde røven ud af bukserne for at forsørge sig selv – og hende.

Hvis man vil tage fire år ud af kalenderen for at være sammen med sit barn hver dag – så må sparegrisen slagtes – eller kæresten forhandles med. Men det kan ikke være os andre, der skal hænge på regningen.

Tilføjelse: Efter at dette indlæg er blevet publiceret har jeg haft kontakt med Anne-Mette fra artiklen i Politiken. Hun understreger, at hun ikke læser HF for at få SU, men fordi hun gerne vil videreuddanne sig, da hun forventer ikke at kunne komme tilbage til den branche hun forlod, da hun sagde op for at blive hjemmegående. Artiklen i Politiken er altså ikke fuldstændig korrekt. Jeg vil dog understrege, at pointen med indlægget - altså at samfundet ikke skal betale for, at m/k kan være hjemmegående - står uanset. Debatten er ikke enkeltstående på et individ, men en samfunsdebat.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Mette Viktoria Pabst er debattør, feminist, socialdemokrat og republikaner. Hun blogger om røde reaktionære, blå egoister og sort politikersnak.

Seneste blogs
Af Naser Khader
17.11.17, 15:53
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.11.17, 15:30
Kommunal- og regionsvalget er også et valg om fælles europæiske løsninger helt tæt på vores hverdag. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.11.17, 14:20
Udfasning af kulkraft inden 2030 er i bund og grund et godt mål. Men det er ikke regeringens eget. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.17, 21:09
De svenske politikere arbejder i hvert fald på det. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.17, 12:04
En opdeling af Københavns Kommune er ren logik. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.11.17, 09:30
Politikerne overlader os til halal. De giver os islam. De giver os militserne, det religiøse politi og moskeerne. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.11.17, 22:10
I stedet for at træde i karakter og løse de mange problemer, vi står i til halsen, stirrer de på vores 29 minutters pause. Det er - for at sige det ligeud - ren idioti! Læs mere
Af Christina Egelund
15.11.17, 11:28
Forleden var der et vælgermøde på Frederiksberg i Københavnsområdet. Her rejste en lille pige sig op og spurgte de lokale politikere, hvad de vil gøre ved, at hun har en veninde i 3. klasse, der har været sygemeldt i tre måneder med stress. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.11.17, 10:55
Ungdomshuset er endnu engang arnested for hærværk og anti-demokratiske aktiviteter Læs mere
Af Christel Schaldemose
14.11.17, 17:59
Malta er hverken som Polen eller Ungarn. Men landet har brug for en hånd, og den har de selv rakt ud efter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her