*

Feministisk fuck up i Köln-sagen  

Vi feminister skal glæde os over opbakningen til kampen mod sexovergreb - og ikke vende den ryggen fordi gerningsmændene er udlændinge.

Mens de fleste af os fyrede krudt af med sjove hatte på, champagne i glasset og højt humør, blev nytårsaften 2016 en rædselsnat for kvinder, der befandt sig på banegården ved Köln. I tirsdags havde politiet fået 117 henvendelse fra kvinder, der var blevet udsat for overgreb af seksuel karakter, og tallet er formentlig højere nu. Samtidig må man gå ud fra, at mange kvinder, som det ofte er med seksuelle overgreb, slet ikke har anmeldt hændelsen.

På rædselsnatten var ca. 1000 unge mænd med nordafrikansk eller arabisk baggrund samlet. Der er mange forskellige bud på, hvor mange af de tusinde mænd, der reelt forgreb sig på kvinderne, men lad os være enige om, at det i hvert fald ikke bare var to skumle fyre ovre i et hjørne.

Rædslerne fra Köln får det til at gibbe i de fleste af os. Det skal alligevel en god portion disrespekt overfor kvinder til at udføre sådan et overgreb. Og så i fællesskab. Nogle gutter, der rigtig har synes, at det kunne da være skidt sjovt at rage en masse kvinder på brysterne, tage deres trusser eller i sidste ende voldtage dem, lige der på banegården.

Der er fuldstændig sindssygt. Og det har med rette ført kolossale rystelser igennem Danmark og den offentlige debat. Som feminist er jeg, trods grunden hertil, enormt glad for den store opbakning, kvinderne og den feministiske sag har fået. Folk, der aldrig tidligere har blandet sig i ligestillingsdebatten, råber op om, hvordan helvede det kan være, at sådan noget kan ske, og pludselig har en feministisk sag om voldtægt, syn på kvinder og kvindehad en medvind, som vi ikke tidligere har set.

Der er bare et problem – og det er feministerne selv. For i stedte for at glæde sig over, hvordan vores klagesang om mænd, der hader kvinder, pludselig har fået ørenlyd, så prøver mange af mine medfeminister at bagatellisere det, der er sket.

De siger: jaja, men hvad med herhjemme? Hvad når det er hvide mænd? Så råber I ikke så højt? Hvorfor er det kun, når det er brune mænd, der voldtager, at I interesserer jer for det?

Og det er for så vidt også en valid pointe. Men det er en dum pointe. Og det er en dum pointe at komme med nu. For mange af de mennesker, der pludselig kæmper for kvinders ret til deres egen krop, har aldrig tidligere tænkt over det. Nok også fordi, at sådanne sager tit bliver negligeret i medierne. De aner simpelthen ikke, hvad det er, der foregår ude i nattelivet – også i Danmark. Og hvordan voldtægter altså ikke er noget, som brune mænd, har fundet på. Det er faktisk noget, der praktiseres i stor stil herhjemme også.

Men – og det er et vigtigt men. Hvorfor er det, at vi ikke glæder os over den opbakning, som vi pludselig ser for voldtægtsofre? Hvorfor er det, at vi ikke klapper i hænderne over, hvordan ligestillingsdebatten pludselig har tag i majoriteten af befolkningen?

Mange feminister ryger i selvgodhedens navn ned i den modsatte grøft. De begynder at lyde, som de gamle borgerlige mænd, vi altid har kæmpet imod, der siger, at det hele lyder lidt fordækt, og er kvinderne nu i virkeligheden også blevet voldtaget, og er det nu ikke bare et skrig på opmærksomhed.

Say what??

Lad os lige slå en ting fast. Brune mænd voldtager. Hvide mænd voldtager. Og det bliver ikke et hverken større eller mindre problem, når det er sager, hvor den ene part gør det. At negligere det, der er sket i Köln, som en racistisk vendetta, er fuldstændig hen i vejret.

Nej, det der er sket i Köln er ikke det samme som at være på Roskilde Festival. Nej, det der er sket i Köln, er ikke det samme, som der sker, hver gang man er i byen herhjemme.

Det der er sket i Köln er sindssygt. Overlagt overgreb mod kvinder i store grupper. Flere mænd på pladsen, der måske ikke selv forgriber sig, men som heller ikke forsøger at afværge det. Nej, det her vidner i den grad om nogle unge mænd, der har et fuldstændig forkvaklet syn på kvinder.

Og i stedet for at rase mod de mange mennesker, der pludselig tilslutter sig kvindesagen, bør vi i stedet for tage dem ind. For det er netop sådan, at vi får dem til at indse, at dette ikke kun foregår blandt brune mænd. Det er når vi holder dem op på deres ord om, at kvinder aldrig selv er skyld i voldtægt, at vi er med til at ændre kulturen, også herhjemme. Det er når vi holder fat på deres meninger og får dem til at stå fast på dem – også når det gælder hvide mænd – at vi måske en gang for alle kan få rykket noget i forhold til, hvordan man håndtere voldtægtssager og voldtægtsofre.

Vi feminister skal kæmpe imod kvindehad. Ligeså meget, når det kommer fra brune mænd som fra hvide. Alt andet er at vende ligestillingssagen ryggen. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil

Mette Viktoria Pabst er debattør, feminist, socialdemokrat og republikaner. Hun blogger om røde reaktionære, blå egoister og sort politikersnak.

Seneste blogs
Af Anders Vistisen
16.01.17, 15:17
Med sin støtte til belgieren Guy Verhofstadt har Venstre cementeret sin position som en af Folketingets mest jubelglade EU-fanatikere Læs mere
Af Josephine Fock
16.01.17, 15:07
Hvis vi skal bevare vores frie, lige og sikre samfund, må vi bremse den ekstreme ulighed, der kommer til udtryk ved, at otte mennesker ejer lige så meget som halvdelen af jordens befolkning Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.01.17, 12:53
Advarsel: Alt hvad der står i det følgende, er svindel og humbug. Hvem vil ikke gerne have sin artikel på en EU-liste? Læs mere
Af Jens Kindberg
13.01.17, 12:49
Fjenden er rød og kommer fra øst. Sådan lød det i mange årtier. Men dette er stadigvæk sandheden, når man ser på Putins færd og færden. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.01.17, 11:36
Det er tragikomisk, at en stor del af højrefløjens meningsdannere ser Putin som et forbillede og et alternativ til de institutioner, vi har opbygget i EU. Læs mere
Af Annika Smith
13.01.17, 11:23
Statsministeren lover at gøre alle til ”fremtidens vindere”- og sender samtidig i hundredvis af unge ud i ny hjemløshed. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
13.01.17, 09:40
Mørklægningen af sagen om politiskolen i Herning viser, at offentlighedsloven skal ændres nu. Tilliden til systemet er stærkt faldende. Læs mere
Af Holger K Nielsen
12.01.17, 21:25
Kun fantasien sætter tilsyneladende grænser for de historier, der følger i kølvandet på Donald Trump. Vi var mange der spærrede øjnene op, da han stillede op og forbavselsen blev ikke mindre over hans mildt sagt grænseoverskridende valgkampretorik. Ej heller da han faktisk blev valgt. Læs mere
Af Victor Boysen
12.01.17, 18:11
DR’s hestefragt må ikke skygge for, at den danske public service-ordning er fantastisk. Vi ville være et fattigere samfund uden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
12.01.17, 16:30
Udenrigsministerens blåstempling af at sætte debattør Iben Thranholm på en EU-liste er dybt ildevarslende. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her