*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Drop fløjlshandskerne og de misforståede hensyn

Hvis integrationen skal lykkes, skal indvandrerkvinderne i job.

Forleden kaldte radiovært René Fredensborg i Berlingske danske kvinder ”umulige”, i modsætning til asiatiske kvinder som han selv har særdeles gode erfaringer med. For selv nyder han nemlig godt af sin egen filippinske kærestes husarbejde. Hun både vasker og håndfodrer ham flere gange i døgnet og sørger dagligt for rene håndvaskede underbukser, glatstrøgne skjorter og anden service. Til gengæld betaler han for alt.

Man skal naturligvis have lov til at indrette sig som man vil. Men den ekstremt konservative livstil, som er kommet med indvandring til Danmark, har dog også vist sig at være en trist fortælling for det danske samfund.

Lige som mange andre ikke-vestlige kvinder, der lever i Danmark, er Renés kæreste styret af tidligere tiders kønsroller, hvor manden er skaffedyret og kvinden er serviceorganet. Roller, som har vist sig at være så begrænsende og hæmmende, at de spænder ben for en plads på arbejdsmarkedet for de titusindvis af ikke-vestlige kvinder, der i Velfærdsdanmark ikke engang forsørges af ægtemanden men af det offentlige – altså af dig og mig. Dermed er forstokkede ideer om, hvordan ”rigtige” kvinder bør opføre sig, som Réné Fredensborg desværre ikke står alene med, en voldsom udfordring for integrationen i Danmark og efterlader os med en regning på 33 mia. kr. om året.

For det er virkelig bekymrende, hvor dårligt vi er lykkedes med at få indvandrerkvinder i arbejde. De har en markant højere arbejdsløshed end etniske danske kvinder. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at andelen af danske kvinder, som hver dag passer et job, er ca. 30 procentpoint højere end for ikke-vestlige indvandrerkvinder.

Årsagen til den markante forskel er blandt andet kulturel. Mange ikke-vestlige indvandrerfamilier hænger netop fast i de nævnte familiestrukturer og kønsroller, som stammer fra de patriarkalske samfund, familierne oprindeligt kommer fra. Kvinderne foretrækker at blive forsørget – nu ikke længere på mandens men på det offentliges regning – vel at mærke. De bruger timer på opvartning og rengøring i hjemmet i stedet for at få arbejdserfaring, tilegne sig dansk sprog og kultur ved at omgås kolleger på en arbejdsplads og opbygge en arbejdsidentitet.

Kvinderne kan tilmed være underlagt den strenge sociale kontrol, der er udbredt i visse etniske miljøer. Her lever kvinderne med en begrænset frihed og er f.eks. afhængige af mandens accept af, at de går på arbejde. Og alt for mange indvandrermænd er desværre imod. Dels fordi disse mænd sjældent ser det som deres opgave at hjælpe til i hjemmet, hvilket i mange tilfælde vil være nødvendigt for at få dagligdagen for en familie til at hænge sammen. Dels kan indvandrermænd føle sig truet – f.eks. af kvindens mandlige kollega eller af de konkrete opgaver, kvinden skal udføre på jobbet. Derved bliver de gammeldags fastlåste kønsroller og den sociale kontrol en voldsom hindring for kvindernes livsudfoldelse og for den sociale og arbejdsmæssige integration.

Men samfundet har også et væsentligt medansvar for, at disse kvinder ikke er i arbejde. Vi har i årtier mødt dem med et måske velmenende men altså helt misforstået hensyn, pakket dem ind i velfærd og stillet alt for få og for utydelige krav. Så fejlen ligger også hos os selv og er desværre endnu ikke blevet ”rettet”. For eksempel er det helt ubegribeligt, at kommunerne vurderer, at 4 ud af 5 ikke-vestlige kvinder på kontanthjælp ikke kan klare et arbejde, og dermed er fritaget fra krav om at være til rådighed for arbejdsmarkedet og søge job. Det kan simpelthen ikke passe! Særligt når erfaringerne fra trepartsaftalen om integration fra 2016 viser, at det med politisk ønske er muligt at løfte nyankomne flygtninges jobparathed betydeligt, hvilket igen er udtryk for, at kommunerne tidligere fejlvurderede mange flygtninges arbejdsevne.

For at rette op på årtiers fejlslagne integration er det derfor helt afgørende at smide fløjlshandskerne. Vi må bryde de kulturelle barrierer og gøre op med den hæmmende kønsrolleopfattelse ved at møde indvandrerfamilierne med moderne krav og forventninger. Vi må kræve, at de ikke-vestlige kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, for arbejdsmarkedet er det suverænt bedste integrationsredskab. Det er sundt og værdigt at kunne forsørge sig selv! Og vi må forvente, at det kan lade sig gøre. Kan man varte op og gøre rent derhjemme, er man helt sikkert også i stand til at udføre opgaver uden for hjemmets fire vægge. Så et opgør med reaktionære, formynderiske og egoistiske holdninger – uanset om de kommer fra indvandrermænd eller danske mænd på tur til Sydøstasien – er bydende nødvendigt for en vellykket og ambitiøs integration af indvandrerkvinder i det danske samfund.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Maria Bille Høeg (f.1976) er cand.polit. og chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun skriver om at få mennesker fra kanten af samfundet ind i fællesskabet, om kys eller knubs og om personligt ansvar.
Seneste blogs
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her