*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Æblet falder ikke langt fra stammen

Børn arver kontanthjælp fra deres forældre.

For nyligt offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet nye tal, der viser, at kontanthjælp går i arv. To ud af tre af de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år har mindst én forælder, der også har været på kontanthjælp. Det samme gælder kun for 10 pct. af de unge under 30 år, der er i beskæftigelse og aldrig har modtaget kontanthjælp. De unge kontanthjælpsmodtagere har altså arvet kontanthjælpen og den livsstil, der følger med fra deres forældre. Det er rystende facts.

Tilbage står så spørgsmålet, hvorfor vi i Danmark dog har indført og tillader et kontanthjælpssystem, der fastholder generationer af familier på offentlig forsørgelse med et liv uden for fællesskabet? Hvis svaret er, at ydelsen er indført for at bryde en negativ social arv, har vi i hvert fald fejlet.

Vi præges alle af vores opvækst. Særligt i barndommen er vi modtagelige over for mønstre i de relationer, vi indgår i. Det betyder noget, om mor og far har en fast hverdagsrytme og står op og går på arbejde eller bliver hjemme på sofaen. Om mor og far indgår i et socialt og fagligt fællesskab med gode kolleger, eller om de isolerer sig i ensomhed på sofaen. Og om mor og far bruger dagen på at udføre meningsfuldt arbejde, som de fortæller om ved aftensbordet, eller om dagen har været brugt på meningsløst tv-kiggeri på sofaen. Selvfølgelig gør det det. For børn spejler sig i deres forældre. Vi forældre er rollemodeller på godt og ondt.

Og det forpligter. Vi har et ansvar for og en pligt til at gå foran og inspirere og motivere vores børn gennem vores egen livsførelse. Det kommer ikke af sig selv. Børnene skal klædes på til et voksenliv i fælleskabet inde på banen. Ellers er der risiko for, at de ender ude på bænken – eller på sofaen, om man vil.

Vi kan alle møde svære perioder, hvor det kniber med overskud, og vi næsten ikke magter forældreopgaven. Sygdom eller arbejdsløshed kan ramme os alle. Og netop for at sørge for, at livets op- og nedturer ikke rammer os og børnene for hårdt, har velfærdssamfundet spændt et socialt sikkerhedsnet ud under os og tilbyder forsørgelse betalt af det offentlige, mens det står på.

Fra tid til anden bliver vi mindet om tiden, før vi for alvor fik etableret den moderne velfærdsstat og sikkerhedsnettet i 1970’erne. Som f.eks. af Merete Pryds Helle, der for nyligt fik De Gyldne Laurbær for slægtskrøniken Folkets Skønhed. Her fortæller forfatteren om, hvordan rammerne for hovedpersonen Maries opvækst i en fattig landarbejderfamilie på Langeland sætter sine dybe spor. End ikke materiel fremgang – et nybygget parcelhus i en københavnerforstad udstyret med møbler fra Daells Varehus osv. – får skyggerne fra den barske opvækst og de svære familierelationer til at forsvinde. De ligger dybt forankret i hende.

Så i fortællingen gemmer sig en vigtig pointe. Det er en misforståelse at tro, at den materielle fremgang, som det moderne samfund tilbyder, forbedrer familiers livsbagage. Vi kan ikke bare ”stikke” familierne kontanthjælp og så forvente, at problemet er løst. Tvært imod er der risiko for, at kontanthjælpen i sig selv bliver del af bagagen, der bæres videre fra generation til generation. Præcis som tallene dokumenterer.

For at bryde mønstret, er der brug for en anden medicin. Og heldigvis er medicinen tilgængelig. Den findes på arbejdsmarkedet. For arbejde er på samme tid et middel og et mål. At være en del af et fagligt fællesskab, have noget at stå op til og nogle at dele dagen med giver den enkelte livskvalitet og forebygger samtidig, at kommende generationer sidder fast i kontanthjælpsfælden. Arbejde er medicinen, der skal bryde mønsteret, så fremtidens børn ikke fødes til kontanthjælp.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Maria Bille Høeg (f.1976) er cand.polit. og chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun skriver om at få mennesker fra kanten af samfundet ind i fællesskabet, om kys eller knubs og om personligt ansvar.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her