*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kommunerne blokerer for, at arbejdsløse kommer i job

Aktivering skal få kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse – ikke spænde ben for dem.

I onsdags blev der på forsiden af Politiken med fede typer konkluderet: ”Aktivering kan spænde ben for job”. Historien er, at flere kontanthjælpsmodtagere har oplevet, at jobcentrene snarere sender dem i ring end skubber dem i arbejde. Det siger sig selv, at det er uholdbart. Men det afgørende spørgsmål er: Hvorfor er jobcentrene ikke bedre til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde?

Grundlaget for historien er et forskningsprojekt, hvor 25 såkaldte ”aktivitetsparate” kontanthjælpsmodtagere er blevet fulgt i en to-årig periode. Det vil sige kontanthjælpsmodtagere, som kommunerne vurderer, har en bred vifte af større eller mindre sociale eller helbredsmæssige problemer. Systemet har i dag givet to ud af tre på kontanthjælp mærkatet ”aktivitetsparat”, hvilket fritager de pågældende kontanthjælpsmodtagere for at søge job og kommunerne for at understøtte jobsøgningen. Også selv om nogle af de "aktivitetsparate" godt kan arbejde f.eks. på deltid.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt at konstatere, at den aktivering, der tilbydes, ligefrem er kontraproduktiv og forhindrer kontanthjælpsmodtagere i at finde vej tilbage i job. Præcis ligesom det ville være helt uacceptabelt, hvis en konklusion inden for hospitalsområdet f.eks. lød ”kræftbehandling kan spænde ben for helbredelse”. Begge dele handler om, at vi i velfærdssamfundet må have tillid til, at de offentlige indsatser, vi har valgt at investere i for at forbedre menneskers situation, rent faktisk har en gavnlig effekt. Og hvis ikke, må vi hurtigst muligt sadle om, før de negative menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser vokser sig større.

Ud af de 25 kontanthjælpsmodtagere i forskningsprojektet gik halvdelen i perioden glip af jobmuligheder på grund af barrierer i beskæftigelsessystemet. De havde altså job på hånden på trods af, at de var vurderet som ”aktivitetsparate”. Men de missede jobbet på grund af systemets ineffektivitet, langsommelige sagsbehandling og tvivlsomme aktiveringstilbud. Alt for hyppigt skiftende sagsbehandlere, der hver især har deres helt eget fokus, betyder, at kontanthjælpsmodtagerne gang på gang skal begynde forfra med det resultat, at den enkelte mister fornemmelsen for kurs og mål og sejler agter ud.

En af de 25 kontanthjælpsmodtagere, der medvirkede i forskningsprojektet, er 44-årige Karen. Hun har i løbet af sine mere end 10 år (!) på kontanthjælp bl.a. deltaget i det, hun kalder ”urtetes-kurser”, hvor hun skal sidde på en pilatesbold og tale om sin ledighed eller skrive et brev til sin overvægt. Tragisk. Men også et eksempel på det manglende jobfokus i aktiveringen, hvilket med sikkerhed har medvirket til, at det ikke for længst er lykkedes for Karen og de mange andre langvarige kontanthjælpsmodtagere at finde et arbejde.

For Karen står ikke alene. I slutningen af 2016 var der omkring 150.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp, hvilket hvert år koster det offentlige 15 milliarder til forsørgelse. Dertil kommer næsten 4 milliarder årligt, som systemet bruger i forsøget på at få kontanthjælpsmodtagerne i beskæftigelse. DA har for nyligt lavet beregninger, der viser, at der sidste år var godt 35.000 mennesker, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over fire år. Det er flere end nogensinde før.

Der er derfor god grund til, at beskæftigelsessystemet indarbejder forskningens veldokumenterede anbefalinger om, at indsatsen så vidt muligt skal foregå på en rigtig arbejdsplads, at der skal være klar fokus på mestring af helbredsproblemer og hverdag og ikke mindst, at både kontanthjælpsmodtager og sagsbehandler skal have en stærk tro på, at det kan lade gøre, at komme i job. På de områder er vi desværre alt for langt fra mål.

Kun ved at bruge viden om hvad der virker og dermed skabe positive resultater i beskæftigelsesindsatsen, så mennesker kommer i job, kan vi genetablere tilliden til systemet og give systemet en berettigelse. Det er bestemt ikke nok at få ændret overskriften til ”Aktivering spænder aldrig ben for job”. Den skal selvfølgelig lyde: ”Aktivering fører til job”.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Maria Bille Høeg (f.1976) er cand.polit. og chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun skriver om at få mennesker fra kanten af samfundet ind i fællesskabet, om kys eller knubs og om personligt ansvar.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her