*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

5 råd til kommende politikere

Her er 5 konkrete råd, som samtlige kandidater burde skrive bag øret.

Kommunal- og regionsvalgkampen er officielt lige blevet skudt i gang, og de næste 4 uger vil ca. 10.000 lokalpolitikere kæmpe om borgernes stemme.

For mig personligt er det en speciel oplevelse, da jeg har valgt ikke at stille op til byrådsvalget i Aarhus Kommune. Min mandat udløber derfor 31/12, men det giver mulighed for at give 5 konkrete råd med til de kommende byrådsmedlemmer.

  • Husk, du tjener borgerne – ikke dig selv og egne interesser.
  • Husk, din vigtigste opgave er at hjælpe dem som ikke kan selv.
  • Husk, det er din opgave at beslutte politikken, og embedsfolkenes opgave at udføre den.
  • Husk, der er forskel på ”need to have”, og ”nice to have”.
  • Husk, at livet er så meget mere end politik.

Hvorfor så disse råd? Baseret på mine observationer og erfaringer fra de sidste 4 år, så har jeg desværre set lige præcis det modsatte. Jeg har set politikere, som med åbne øjne gang på gang vælger at prioritere skattekroner til at gavne egne ”nice to have” interesser og projekter. Jeg har set politikere, der med vanvittig kynisme kalkulerer med at forringe grundlæggende vilkår for borgere, fx handicappede, som er dybt afhængige af politikerenes velviljehed, da disse ganske enkelt ikke udgør en trussel mod deres magt.  

 Jeg har set politikere fuldstændig kontrolleret af embedsfolk. Embedsfolk, der bruger deres viden og erfaring til at agere dukkemaster overfor uerfarne fritidspolitikere, som aldrig ser det komme.

 Og så lige det vigtigste råd til alle jer kommende politikere, der kommer til at sidde med diverse sjove projekter, som I enten selv har opfundet, eller er blevet anbefalet af embedsværket:

Det er IKKE dine penge.

Hvis du ikke vil bruge dine egne personlige penge på det, så burde du nok heller ikke tvinge andre til det. Og hvis du er villig til at bruge dine egne penge på det, så er der ingen grund til at tvinge andre til at betale for det.

 -  God valgkamp, derude.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her