*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Adam Price rammer plet, når han beskriver en bispevalgkamp i Folkekirken

men ikke når han fremstiller seriens præster som melodramatiske og selvhøjtidelige.

”En præstedatter eller en anden som kender folkekirken godt skal kunne se serien uden at krumme tæer.” Sådan siger Adam Price, manden bag DR Drama-serien ”Herrens veje”, der lige har haft premiere.

Jeg skal indrømme, at mine og min families tæer undervejs var lidt sammenkrøllede – og der var dog op til flere præstedøtre iblandt os.

Når f.eks. en provst i den danske folkekirke, oven i købet vist nok af grundtvigsk-tidehvervsk observans, raver rundt ude foran kirken og brøler Fader Vor i raseri mod Vorherre, fordi han har tabt anden runde i en bispevalgkamp, så – ja, så har jeg bare meget svært ved at genkende situationen. Og bevare alvoren.

Det er godt drama, melodrama, men fraværet af humor og selvironi i præsteportrætterne svækker miljøskildringen. Især i betragtning af, at selvironi og sarkasme er så markant et træk i den del af dansk kirkeliv, der er præget af Kierkegaard. En strømning, der har skabt en præstetype, der hellere ville rive hovedet sig selv end optræde så hæmningsløst selvhøjtideligt som provst Krogh gør det i ”Herrens Veje”.

En ærlig sag. Price ser det hele udefra; det indrømmer han selv.

Det forhindrer ham heldigvis ikke i også at ramme plet her i første afsnit.

Beskrivelsen af bispevalgkampen kunne f.eks. næsten være en beskrivelse af det nyligt overståede valg i Lolland-Falster stift og afslører nogle temmeligt bizarre sider af Den danske Folkekirke.

I det seneste bispevalg skete der nemlig det gådefulde og triste, at den oplagte kandidat, Poul Joachim Stender, der både er farverig, selvstændig og karismatisk, tabte til en bleg og politisk korrekt kvindelig kandidat. Havde Stender vundet, havde vi fået en biskop, der lå på linje med flertallet af Folkekirkens medlemmer i synet på islam og som havde evnen og modet til at give de islam-pleasende biskopper i Haderslev, København og Roskilde tiltrængt teologisk modvægt.

Det skete ikke, præcis som det ikke skete i første afsnit af ”Herrens Veje”, hvor Johannes Krogh kommer i vanskeligheder, da han i en bispevalgduel understreger, at Den augsburgske bekendelses fordømmelse af islam står ved magt og bør gøre det. Selv om det ikke er andet end klassisk kristendom, udlægges det som vildt kontroversielt og balladen får Krogh til at tabe hovedet og bruge ukloge udtryk om sin modpart, der ender med at få sympatien og stemmerne.

Det er fiktion, men det kunne være virkelighed.

Midt i en tid, hvor flere og flere – fra Matthias Tesfaye til Uffe Østergård - får øjnene op for, hvad islam er for en størrelse, er islamkritik stadig haram i Folkekirkens top. Ja, faktisk mere end nogensinde.

Det er ikke første gang, Folkekirken er 10 år bagefter den åndelige udvikling i landet, men det nye er, at det denne gang måske ikke ændrer sig, fordi tendensen er selvforstærkende.

I bispekollegiet er der ingen, der kan eller vil tale islam-fedteriet imod, så sandsynligvis vil man bare hælde endnu flere kirkekroner i dialogkaffe og imam-fingerfletning og holde ihærdige islammissionærer som f.eks. Massoud Fouroozandeh endnu mere ude. Og med den tiltagende topstyring og centralisering i folkekirken har toppen mere magt end nogensinde før.

Fortsætter udviklingen, risikerer Folkekirken bizart nok at ende som et kulturradikalt reservat.

”Herrens Veje” gav indblik i denne besynderlige folkekirkelige virkelighed, der er ukendt for mange. Det fortjener den ros for.

Vi kikker med næste søndag hjemme hos os.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet.
Seneste blogs
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her