*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jo, det er vanskeligere for kvinderne at nå til tops

Men det er ikke samfundets skyld

Ser du også ”Statsministrene” på DR1? Det er godt TV, perfekt til en søndag aften. Jeg nyder gensynet med mit livs fem statsministre, men det falder ikke altid ud til eks-toppolitikernes fordel.

Poul Nyrup Rasmussen er f.eks. præcis ligeså salvelsesfuld og selvmedlidende som dengang i 90’erne og man bliver mindet om, hvorfor man altid foretrak en videofilm nytårsdag frem for at se for ham lægge ansigtet i bedemandsfolder under nytårstalen.

Schlüter er charmerende og elskelig, men når man hører ham konversere muntert om de hyggelige bridgeaftener, han havde med De Radikales Niels Helveg Pedersen, er det ikke så sjovt længere. For her opstod det venskab, der lagde grunden til hans alliance med De Radikale, der skabte den fatale udlændingelov i 1983 og dermed de ulykker, der i dag er ved at ødelægge landet. Tænker Schlüter slet ikke på det?

Lars Løkke giver den i rollen som Marienborgs overskudsagtige vært, men formår ikke at skjule det nag, han føler over for Anders Fogh og den statsmandsskygge Fogh kaster over den lille Lars fra Græsted.

Helle Thorning er faktisk et behageligt gensyn, hun er sød, tøset - og komplet ligegyldig.

Fogh virker som den mest selvsikre, ja faktisk lige lovlig selvglad, men han er jo også uden tvivl den mest betydningsfulde af de fem.

I første udsendelse smed Helle Thorning kvinde-offerkortet og klagede over, at det var sværere at være kvinde i toppolitik end at være mand. Det var den gamle Gucci-Helle-traver, hun trak af stalden. Det var befriende, at Fogh affejede dette nonsens totalt, for hulemand er jo heller ikke ligefrem et flatterende mærkat.

Men når Fogh så konkluderer, at det ikke er sværere at være kvinde end mand i denne metier, så bliver udsagnet så forsimplet, at det faktisk bliver forkert.

Forstå mig ret: Jeg springer ikke ud som fortaler for kvoter eller kvindeoffer-jammer. Jeg savner bare, at vi taler om tingene som de er og om kvindelivet, som det er. For selvfølgelig er det reelt (ikke formelt) sværere for en kvinde at nå til tops i samfundet end for en mand. Ikke fordi der står et patriarkalsk samfund klar til at undertrykke hende eller fordi et usynligt glasloft spærrer hende vejen. Samfundet, tidsånden og medierne er så afgjort på karrierekvindens side.

Men noget andet og mere grundlæggende lægger hindringer i vejen, nemlig det helt basale, biologiske: Børn, omsorgen for dem og redebygger-behovet, der deraf følger.

Taler man med kvindelige politikere, så ved man, hvor vanskeligt arbejdet lader sig forene med den regelmæssighed og stabilitet, som børn har brug for i hverdagen. Politikeren skal være rede til, når som helst at springe ud af døren for at komme i medierne, hun skal udover lange arbejdsdage ofre sine weekender og aftener og være klar til at aflyse aftaler med kort varsel. Og jo længere op af karrierestigen hun når, jo mere hektisk er det.

Alt det kan en kvinde sagtens, hvis hun vil. Selvfølgelig. Men det er svært, hvis hun også vil være meget mor for sine små børn. Løsningen kan være en au pair-pige. Fint nok, men for mange kvinder er det slet ikke en løsning. For mange af os ville det være et ulideligt tab, hvis det var en anden end os, der i hjemmet havde den primære kontakt med vores børn. For børnene har vi fået for at være sammen med dem.

Med andre ord: Når kun en af de seneste fem statsministre er kvinde, så skyldes det ikke undertrykkelse, forældede kønsroller og bla bla bla. Det skyldes, at kvinderne af naturen er tvunget til at træffe nogle langt mere dramatiske valg end mænd. At de tråde, der binder en kvinde til hendes lille barn, er så stærke at det gør ondt at klippe dem over for i stedet at begive sig ud på en klatretur mod samfundets top.

Se, den slags må man ikke sige i dag. Så hellere påstå, at det er samfundets skyld eller helt lukke øjnene for de uomgængelige livsvilkår, der gør det anderledes og vanskeligere for kvinderne end for mændene.

Vi må godt ynke kvinderne, men i kønskonstruktivismens tidsalder er de faktiske forhold for kvinder og mødre ved at blive tabu.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
23.10.17, 21:50
Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her