*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mens vi venter på endnu en brændende Bibel

Blasfemiparagraffen bevares, fordi den beskytter mod afbrænding af hellige bøger. Hævder tilhængerne. Men passer det?

Selvfølgelig sprang Alternativet i målet og ødelagde det spirende flertal for afskaffelse af blasfemiparagraffen. Argumentet lød: Afskaffer man §140, vil man kunne ikke kunne bremse offentlige afbrændinger af Bibelen og Koranen, ikke engang på Christiansborg Slotsplads.

Argumentet er absurd. For det første har man i forvejen ikke uden videre lov til at brænde ting af på Christiansborg Slotsplads. Det kræver tilladelse. For det andet er det jo ikke sådan, at vi har været forskånet for offentlige afbrændinger af hellige bøger, mens vi har haft blasfemiparagraffen. I 1997 blev en Bibel afbrændt offentligt, og for ganske nylig blev afbrændingen igen vist i offentligheden, nærmere betegnet i selveste Danmarks Radio – uden at det har fået retlige konsekvenser.

Vi ved det jo nemlig godt: Blasfemiparagraffen omfatter de facto ikke beskyttelse af de kristnes hellige bog, kun af islams. Alligevel kredser tilhængerne af blasfemiparagraffen om bogafbrændingerne, som om §140 er en bogafbrændingsparagraf. Hør bare Kristeligt Dagblads chefredaktør, som argumenter som følger:

”Faktisk står det ikke lysende klart for mig, hvorfor det skulle være en indskrænkning af ytringsfriheden eller den offentlige debat at gå ind for et forbud mod offentlig......afbrænding af bibeler, koraner og andre hellige tekster.”

Vil det sige, at straffelovens §140 indeholder et forbud mod offentlig afbrænding af Bibler? Så må vi bare vente på den næste brændende Bibel og den deraf følgende tiltale. Jeg gætter på at en sådan juridisk beskyttelse af kristendommens bog vil kunne få selv Alternativet til at ønske paragraffen væk. Man er vel antiklerikal.

Mens bogafbrændingsfikseringen er en saglig blindgyde, for §140 drejer sig om langt mere og om noget langt mere ukonkret. Der står som bekendt i følgende i § 140: ”Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.”

Det er med andre ord slet ikke en blasfemiparagraf. For det handler ikke om krænkelse af Guds eller Allahs majestæt. Det er en religionsfølelsesparagraf.

Denne ændring indtrådte efter Grundlovens indførelse og det er en del af problemet.

For når det er den religiøse følelse, der ikke må krænkes, forsvinder enhver saglighed som sand mellem fingrene. Man kan nemlig argumentere imod krænkede følelser. Hvis man er krænket, er man krænket. Man kan hævde, at det ingen berettiget grund er til at blive krænket, men den krænkede følelse i sig selv er uimodtagelig for argumenter.

Derfor burde paragraffens navn ændres fra blasfemiparagraffen til religionsfølelsesparagraffen. Så ved vi, hvad vi taler om, eller rettere sagt: Så ved vi, hvilken vilkårlighed i form af subjektive følelser, der får magten, hvis der pustes yderligere liv i § 140. Når religionsfølelsesparagraffen har levet så stille et liv siden 1930'erne skyldes det jo ikke, at der ikke er blevet drevet spot mod bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse” siden da. Tværtimod.

Det skyldes at man har lagt paragraffen i mølpose og ladet den leve et skyggeliv. Problemet er, at den nu er ved at træde ud af skyggen og det begyndte faktisk allerede med Muhammedtegningerne.

I 2005 blev Jyllands-Posten anmeldt for overtrædelse §140 pga. de 12 tegninger af Muhammed. Rigsadvokaten vurderede imidlertid, at der ikke findes et generelt forbud mod at tegne Muhammed i islam og frafaldt sagen. Underforstået: Havde der fandtes et generelt billedforbud i islam, ville Muhammedtegningerne have overtrådt §140.

Så længe §140 findes i straffeloven, har vi derfor ingen vished for, at vi har frihed til offentligt at håne, spotte og latterliggøre troslærdomme .

Med andre ord: Så længe §140 findes i straffeloven, har vi ingen sikkerhed for, at vi har fuld og ægte ytringsfrihed.

Nu er sagen, takket været Alternativets tåbelighed, lagt i mølpose.

Måske en offentligt brændende Bibel kan få sagen frem igen og vise hulheden i argumenterne for bevarelse af en religionsfølelsesparagraf, der risikerer at kvæle religionsfriheden?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her