*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Derfor hepper jeg på Wilders

selv om jeg ikke er enig med den hollandske toppolitiker i alt

I min entré havde jeg længe en porcelænsæske med låg stående. Porcelænsæsken med et fint matblåt mønster, påkaldte sig en del positiv opmærksom fra vores gæster. Jeg nænnede sjældent at sige: ”Den har jeg fået af Geert Wilders”.

For så ville en stor del af gæsterne med afsky sætte den sig fra sig. Puh da. Den hadefulde, blonderede provo-politiker!

Sådan er den almindelige medieopfattelse af Wilders herhjemme.

Helt i skoven, siger jeg som en, der har truffet Wilders en hel del gange og med interesse har hørt ham tale og debattere.

Jeg opfatter ham som Europas mest betydningsfulde politiker i disse år og deler helt den opfattelse som den amerikanske tænketanksdirektør Daniel Pipes kom med for nogle år siden: ”Wilders er ”en karismatisk, vidende, principfast og ligefrem leder” og ”den uovertrufne leder af de europæere, som ønsker at bevare deres historiske identitet.”

Sådan ser jeg ham også. En ukrukket person, der én gang for alle har accepteret at have mistet sin personlige frihed. En fremragende debattør, men først og fremmest en inspirerende og stålsat politiker, der siger hvad han mener, og mener hvad han siger. Og som har gjort det til sin hovedopgave at få hollænderne i særdeleshed og vesterlændingene i almindelighed til at forstå, hvilken fare islam udgør.

I dette emne er han virkelig på hjemmebane og kan sit stof. I modsætning til stort set alle europæiske partiformænd har han virkelig sat sig ind i Koranen og islams historie og er i stand til at begå sig godt i en religionsdebat om forskellene på islam, jødedom og kristendom. Nævn mig en dansk partileder, der kan det.

På onsdag kan Frihedspartiet meget vel gå hen og blive Hollands største.

Også selv om oddsene er hårde og vilkårene for Wilders absurde: Wilders har været forhindret i at føre valgkamp fordi man ikke kan garantere hans sikkerhed. En marrokkansk sikkerhedsvagt lækkede oplysninger om Wilders kalender til et marokkansk gangstersyndikat. Wilders var dermed tæt på at dele skæbne med Pim Fortoyn og Van Gogh.

Sagen bekræfter dermed hvor langt ud Holland er kommet.

Det er netop Wilders' pointe. Situationen er nu så alarmerende, mener han, at der skal sættes en definitiv stopper for islams magt. Det er nu ikke længere nok at stoppe indvandringen. Holland skal af-islamiseres, hvilket bl.a. indebærer at alle moskéer skal lukkes.

Det er voldsomme forslag, der både bryder med religionsfriheden og ytringsfriheden.

Ikke acceptabelt efter min mening, men at han peger på et dilemma er ganske klart.

Ved Trykkefrihedsselskabets debatarrangement på Folkemødet 2015, hvor Wilders præsenterede sin nye barske moské-linje, udspandt der sig en meget tankevækkende diskussion mellem ham og Flemming Rose.

Rose hævdede, at Wilders forrådte ytringsfriheden og at Wilders skød sig selv i foden med sit moskéforslag. Hertil replicerede Wilders, at han foretrak at skyde sig selv i foden frem for at blive skudt i hovedet.

En ikke helt irrelevant bemærkning ved et møde, der, takket været islamiske voldsmænd, mindede mere om en krigszone end om et debatarrangement.

Og det er jo rigtigt, at vi befinder os i en form for krigstilstand med islam og at der skal andet end snak til, hvis vi skal genetablere muligheden for f.eks. at tale frit.

Det er det, Wilders indser, og i debatten imponerende han ved sin kompromisløse analyse, der efter min mening var langt klarere end Roses, der har en tendens til at gå en stor bue uden om ondets rod, islam, og henvise til et rent principielt forsvar for ytringsfriheden.

Erfaringerne giver bare ikke Rose ret. Det seneste tiår har vist, at en ren intellektuel fastholdelse af principperne ikke har kunnet redde det frie ord.

Se bare på Muhammedkrisen.

Vi må jo i dag konstatere, at kampen om Muhammedtegningerne er definitivt tabt. Alle medier, JP inklusive, har bøjet nakken for voldsmændene, og Rose selv har ikke har nogen fremtid i dansk presse, fordi ingen tør fastansætte ham af frygt for terrortrusler.

Islamfrygten ligger med andre ord som en dyne over danske medier (selv om man forsøger at fortrænge det).

Ord og principper har ikke været nok til at forsvare friheden på dette punkt. Voldsmændene har vundet.

En udvikling, der kun styrker Wilders pointer, selv om hans forslag efter min mening er alt for vidtgående.

Vil hollænderne gøre hans parti til landets største på onsdag? Jeg håber det. En sejr til den stålsatte islammodstander vil vise at der er vilje til at forsvare vores kultur og vores frihed i Europa.

En forsvarsvilje, der vil give os andre håb.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her