*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Uledsagede børn har brug for omsorg, ikke forskelsbehandling

Med et nyt lovforslag ønsker Inger Støjberg at indføre særlige regler på de danske børneasylcentre for at sikre ”ro og orden”. Men lovforslaget er forskelsbehandlende i forhold til danske anbragte børns rettigheder, og selve begrundelsen for lovforslaget er tvivlsomt.

Integrationsminister Inger Støjberg har igen besluttet at forværre tilværelsen for asylansøgere i Danmark, og denne gang er det børnene, der står for skud. På grund af – som hun formulerer det - ”en række episoder, hvor uledsagede mindreårige udlændinge har skabt uro”, har hun udformet et omfattende lovforslag, der skal ”fremme ro og orden”. Forslaget forpligter børneasylcentrene på at indføre særlige husregler med mulighed for sanktioneringer såsom indgreb i børnenes selvbestemmelsesret og deres ret til privatliv, og derudover muliggør det tvangsanbringelse uden en børnefaglig undersøgelse. 

For mig at se er der mindst tre store problemer med lovforslaget. For det første er der tale om forskelsbehandling i forhold til, hvordan man behandler danske børn, der er anbragt på institutioner, hvilket Børns Vilkår også påpeger. Danske anbragte børn bliver nemlig behandlet efter voksenansvarsloven, der har fokus på børnenes ret til omsorg og beskyttelse. Voksenansvarsloven sikrer børnenes retssikkerhed og sætter nogle faste rammer for personalets muligheder for magtanvendelse og andre indgreb i børnenes selvbestemmelsesret. Det samme mener Inger Støjberg ikke bør gælde de uledsagede børn på børneasylcentrene. Hun vil diktere, at de underlægges særlige husregler og sanktionsmuligheder som eksempelvis fratagelse af deres lommepenge eller udelukkelse fra aktiviteter. Den behandling af børn ligger meget langt fra den pædagogik, vi ellers arbejder med i Danmark og må betragtes som forældet og potentielt kontraproduktiv. Derudover vil hun med forslaget give mulighed for tvangsanbringelse af uledsagede børn på baggrund af en enkelt operatørs udtalelse og ved afdækning af langt færre relevante forhold, end der normalt er krav om ved tvangsanbringelse af børn og unge i Danmark. De uledsagede børns retssikkerhed bliver altså ikke sikret i samme omfang som danske børns.

For det andet betyder forskelsbehandlingen, at kommunerne får et unødvendigt stort besvær med parallellovgivning. Som udgangspunkt er det godt, at vi får et regelsæt for uledsagede børn, men det skal være et regelsæt, der giver de samme rettigheder som til danske børn, der ligeledes er i myndighedernes varetægt. Jeg frygter, at konsekvensen af den manglende ensartethed bliver, at vi vil blive vidner til flere fejl i anbringelsessager, da sagsbehandlerne i landets kommunerne skal administrere efter forskellige lovgivninger alt efter, hvilken opholdsgrund barnet har. Kommunernes Landsforening (KL) kritiserer også lovforslaget for at ”overdænge kommunerne med en lang række nye bestemmelser” og påpeger, at det stemmer dårligt overens med regeringens og KL’s aftale om et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal føre til regelforenkling og afbureaukratisering. På et område som udlændinge- og integrationsområdet, hvor vi i dén grad har brug for overskud, ressourcer og nytænkning i kommunerne, er det efter min mening en helt forkert brug af de ansattes gode kræfter og kompetencer.

For det tredje er ministerens begrundelse for lovforslaget i sig selv dybt problematisk. ”En række episoder, hvor uledsagede mindreårige udlændinge har skabt uro” er et meget upræcist grundlag at lave en så omfattende og indgribende lov ud fra, som der er tale om her. For hvor mange børn er der egentlig tale om? Hvor stort er problemet? Omkring hver fjerde asylansøger i Danmark er et uledsaget barn, så hvis der reelt var systematiske problemer på børneasylcentrene, burde medierne jo svømme over med historier. Og ministeren burde kunne præsentere nogle høje procentsatser, der underbyggede behovet for at lave nye lovgivninger på området. Det mener jeg ikke, at ”en række episoder” med ”uro” gør, hvilket også påpeges af Dansk Socialrådgiverforening, der har ”svært ved at se behovet for lovforslaget”.

For mig at se er der altså tale om endnu en stramning på udlændingeområdet, der ikke nødvendigvis baserer sig på et reelt behov, men nærmere et behov fra ministerens side for at virke handlekraftig og skræmme flygtninge fra at søge hertil. Og denne gang går det ud over børn, som er her alene og kommer hertil uden deres forældre fra krigshærgede lande, og som i dén grad har brug for al den omsorg og beskyttelse, vi normalt går meget op i at sikre børn i Danmark. Ministeren har endnu til gode at forklare, hvorfor hun ikke vil sikre, at alle børn og unge i Danmark skal have krav på den samme ret til tryghed og omsorg. Jeg mener, at det helt grundlæggende er i strid med vores værdier, at ministeren ikke gør alt for at sikre, at vi behandler børn og unge med størst mulig omsorg, der sikrer dem den bedst mulige opvækst her i livet. Og i strid med helt basale regler, der siger, at vi skal behandle alle, der er i myndighedernes varetægt, lige.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er medstifter af Alternativet. Hun er gruppeforkvinde i partiet og fungerer samtidig som asyl- og integrationsordfører samt finans-, økonomi- og retsordfører. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere
Af Annika Smith
15.10.17, 10:13
Så kunne jeg føre panodilpolitik og håbe, at vælgerne ikke opdagede symptombehandlingen Læs mere
Af Mikael Jalving
15.10.17, 08:23
Tænk, hvis de nationale forpligtelser stod over de internationale forpligtelser. Tænk, hvis opgaven var bunden, ikke en fri leg eller tumleplads for kaospiloter. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.10.17, 10:03
En tidligere socialdemokrat og tidligere DF'er, nu NB, betvivler om jeg er konservativ. Her er mit svar. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her