*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sårbare grupper skal ikke finansiere topskattelettelser

Det er helt utilstedeligt, at regeringen med 2025-planen er med til at gøre livet sværere for flygtninge, indvandrere og kontanthjælpsmodtagere.

Regeringens netop fremlagte 2025-plan varsler en nedsættelse af integrationsydelsen med to procent. Det lyder måske ikke af meget, men for mennesker, der i forvejen lever på et eksistensminimum, betyder det faktisk en del. Man skal som modtager af ydelsen, kunne klare sig for under 6000 kr. om måneden. Det kan man ikke betale meget husleje og mad for. Samtidig varsler regeringen topskattelettelser til de danskere, der tjener mest. Regeringen forklarer sin politik med, at lave ydelser vil få folk på arbejdsmarkedet. Men virkeligheden er den, at mange modtagere af integrationsydelsen er ude af stand til at passe et arbejde.

Flygtninge kommer til Danmark, fordi de er på flugt fra krig og forfølgelse. Flygtninge har ikke brug for økonomiske incitamenter for at komme i arbejde, de har brug for støtte, netværk og for at blive set som individer – ikke som en broget gruppe, der gang på gang skal straffes økonomisk. Faktisk er det svært at finde overskud til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis man skal leve på en sten. Det primære, som regeringen opnår ved at nedsætte ydelsen, er at gøre livet sværere for en meget sårbar gruppe. Det man vinder rent økonomisk, kan på ingen måde stå til måls med de udfordringer, man skaber for den enkelte og dermed for samfundet.

Regeringen har også valgt at ændre pensionen, så man skal have boet 90 procent af sit liv i Danmark for at få fuld pension. I stedet for, at man skal have boet 40 år i Danmark, siden man var 15 år for at få fuld pension, vil det stige til, at man skal have boet 45 år i Danmark for at få fuld pension. Det stiger med pensionsalderen, så man fx skal have boet 49½ år i Danmark for at få fuld pension, når pensionsalderen lige om lidt stiger til 70 år. Mange, der er kommet til Danmark som flygtninge senere i deres liv, vil altså miste retten til fuld pension. Ligesom man også kan risikere at miste sin pension, hvis man som dansker har været bosat uden for Danmark i længere tid – fx pga. arbejde eller kærlighed. Det minder om, da regeringen oprindeligt indførte kontanthjælpsloftet som en del af finansieringsgrundlaget for den første 2025-plan sidste år.

Det kan ikke være rigtigt, at man for at finansiere topskattelettelser skærer i støtten til dem, der er allermest udsatte i vores samfund. Jeg finder det meget problematisk og decideret diskriminerende, at man så målrettet tager mere fra dem, der har allermindst for at styrke dem, der har mest. Jeg håber virkelig, at bunden er nået for, hvad regeringen tillader sig over for de mest udsatte grupper i vores samfund. Det er en ommer! 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er medstifter af Alternativet. Hun er gruppeforkvinde i partiet og fungerer samtidig som asyl- og integrationsordfører samt finans-, økonomi- og retsordfører. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her