*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal huske visionerne og modet 1. maj

Hvis vi svigter drømmene, lykkes vi ikke med at forny, forandre og forbedre vores arbejdsmarked og vores samfund

Mit håb for årets 1. maj er, at vi på tværs af partiskel og vores position på arbejdsmarkedet i dag giver os tid til at forestille os en ambitiøs vision for fremtidens arbejdsmarked, som vi vil arbejde for det næste år. For det er jo sådan set os selv, der med hårdt arbejde, talent og flid skal skabe det samfund, som generationer efter os skal leve i.

Og det samfund bliver kun et godt et af slagsen, hvis vi har den idekraft og kreativitet og det mod, der skal til, og som generationerne før os havde, da de opbyggede velfærdssamfundet og etablerede den danske model, der fortsat er en central byggesten for et af verdens bedste arbejdsmarkeder. Det mod og den idekraft som generationerne før os havde, da kvinderne fik mulighed for selv at gøre karriere, da man nedsatte arbejdstiden, forbedrede arbejdsvilkårene, sikrede betalt ferie og efteruddannelse og alle de andre goder, vi i dag tager for givet, men som i den grad er noget, der har måttet kæmpes for.

Så i dag er en dag, hvor vi fejrer fortidens fremsynede samfundsarkitekter – pionererne, som sikrede de historiske sejre for lighed, ligestilling og lige rettigheder. Og det er en dag, hvor vi hylder de værdier – frihed, retfærdighed og solidaritet – der har været med til at forme det velfærdssamfund, vi har i dag.

Men samtidig med at vi fejrer fortidens sejre, skal vi med mod og visioner forberede os til at sikre fremtidens succeser. Det kræver nytænkning. Det er derfor vi i Alternativet har bragt forslag om en 30 timers arbejdsuger på banen. Det er derfor, vi foreslår kontanthjælp uden modkrav og eksperimenter med borgerløn. Det er derfor, vi ønsker at gøre op med nytteløst bureaukrati i den offentlige sektor og erstatte tvang og kontrol med tillid og frihed.

Så for mig handler 1. maj ikke om, hvorvidt man er socialist eller ej. Det handler om, hvorvidt man ønsker at skabe et mere ligeværdigt samfund med lige muligheder og lige rettigheder. Om man vil investere i mennesker og menneskelig trivsel. Og om man vil bekæmpe fattigdom, ulighed og uretfærdighed – både i Danmark og verden.

Alt det vil i Alternativet. Og vi kæmper for det hver evig eneste dag.

Når vi taler om at skabe et bæredygtig samfund, så handler det ikke kun om at passe på klimaet, miljøet og naturen. Det skal vi – selvfølgelig. Men bæredygtighed handler om mere end det. Det handler om samfundet som helhed, og det handler om mennesker.

Det handler om at skabe bedre muligheder for gode liv, gode fællesskaber og gode arbejdspladser. Det handler om at sikre velfærden og trygheden for syge, svage, børnefamilier, ældre og nedslidte.

Og det handler om at sikre ordentlige pensions- og arbejdsvilkår for dem, der slider og slæber for fællesskabet hver evig eneste dag – mureren, betonarbejderen og smeden, men også SOSU-en, rengøringsassistenten og plejehjemspersonalet.

Derfor siger vi også nej til dem, der vil hæve pensionsalderen for disse mennesker: Vi vil ikke tvinge folk, der er nedslidte efter mange års hårdt arbejde, til at slide og slæbe endnu mere for at få deres velfortjente pension. Måske var det mere rimeligt, at vi gjorde pensionen afhængig af antallet af år på arbejdsmarkedet. For mig at se er det i hvert fald ikke rimeligt i, at mennesker med hårdt fysisk arbejde skal arbejde 5-10 år længere end gennemsnittet for at få deres pension.

Så det er på tide at sætte mennesketænkning over kassetænkning. Og det er på tide at sige fra over for politikernes asociale arbejdsudbudsreformer. For ved I hvad: Vi borgere er altså ikke til for samfundets skyld – det er samfundet, der er til for vores skyld.

Det håber jeg, vi hver især husker os selv på i dag og resten af året.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er medstifter af Alternativet. Hun er gruppeforkvinde i partiet og fungerer samtidig som asyl- og integrationsordfører samt finans-, økonomi- og retsordfører. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her